Klage over afslag på ansøgning om supplering og oprettelse af landbrugsejendom

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en ansøgning om supplering og oprettelse af en ejendom som en ny selvstændig landbrugsejendom. Klager ønskede at supplere matr. nr. [F1] med yderligere arealer, herunder matr. nr. [F2], [F3] og en del af [F4], for at opnå en samlet arealstørrelse på 18,5242 ha. Klager fremhævede, at den fremtidige ejendom ville have en bedre arrondering, og at der kun ville være 40 meter fra bygningslodden til landbrugsjorden, i modsætning til de nuværende 2 kilometer fra bopælsejendommen.

Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen med henvisning til Landbrugslovens § 30, stk. 3. Styrelsen begrundede afslaget med, at ejendommens bygningslod efter suppleringen ikke ville udgøre et samlet areal på over 2 ha i tilknytning til stuehuset. Desuden var der en adskillelse på 40 meter mellem bygningslodden og de supplerende arealer, som tilhørte tredjemand. Styrelsen vurderede, at denne adskillelse var væsentlig i landbrugslovens forstand og ikke kunne betragtes som en mindre adskillelse, hvilket er en forudsætning for tilladelse.

Klagerens argumenter og Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at den nuværende bopælsejendom lå 2 kilometer fra landbrugsjorden, og at den nye placering ville være mere hensigtsmæssig. Klager efterspurgte desuden en dispensationsmulighed.

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at selvom den nye placering var tættere på jorderne, ville den stadig ikke opfylde kravet om 2 ha sammenhængende jord omkring stuehuset. Styrelsen understregede, at en tilladelse kræver matrikulær sammenhæng, og at adskillelsen af tredjemands ejendom ikke var en mindre adskillelse, da ejeren potentielt kunne etablere en permanent barriere. Styrelsen henviste til fast praksis, der kræver mindst 2 ha jord grænsende direkte op til bygningslodden, eller kun en mindre adskillelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om supplering og oprettelse af ejendommen som en ny selvstændig landbrugsejendom. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afslag var korrekt.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde til grund, at det areal, der ville være i tilknytning til bygningslodden efter supplering, var 5.699 m2, hvilket er under de krævede 2 ha. Desuden var der en uomtvistet adskillelse på 40 meter mellem bygningslodden og de supplerende jorder, som tilhørte tredjemand. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens vurdering af, at denne adskillelse ikke var en mindre adskillelse, idet hensynet til en arronderingsmæssig sammenhæng mellem bygningslodden og landbrugsjorden blev inddraget.

Nævnet henviste til Landbrugslovens § 30, stk. 3 og dens forarbejder, som fastslår, at de arealer, der suppleres med, normalt skal grænse til bygningslodden. Det blev understreget, at der skal foreligge tungtvejende hensyn for at tillade oprettelse af en landbrugsejendom, når den supplerende ejendom ikke grænser direkte til bygningslodden. Nævnet vurderede, at de oplyste forhold, herunder den nuværende bopælsejendoms afstand til landbrugsjorden, ikke udgjorde sådanne særlige hensyn, da dette alene var et historisk betinget forhold, som var uvedkommende for oprettelsen af en ny landbrugsejendom.

Ingen dispensationsadgang

Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserede, at Landbrugslovens § 30, stk. 3 er en tilladelsesbestemmelse, der giver Landbrugsstyrelsen mulighed for at tillade oprettelse, hvis betingelserne er opfyldt. Der foreligger således ikke en dispensationsadgang i lovens forstand, men en adgang for styrelsen til at udøve et konkret skøn. Nævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens skøn i denne sag.