Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet COVID-19

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2020 om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn som følge af konstateret smitte med COVID-19. Afgørelsen medførte krav om aflivning af besætningen og forbud mod til- eller fraflytning af levende dyr.

Baggrund for Fødevarestyrelsens afgørelse

Fødevarestyrelsen traf afgørelsen efter at have modtaget prøvesvar fra Statens Serum Institut, der bekræftede COVID-19 smitte i minkbesætningen. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 30 som hjemmelsgrundlag. Det offentlige tilsyn indebar aflivning af minkbesætningen, og det blev understreget, at taksation skulle foretages før aflivning for at sikre erstatning. Desuden blev det forbudt at pelse mink fra besætningen samt at til- eller fraflytte levende dyr.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Virksomheden påklagede afgørelsen den 13. oktober 2020. Klager anførte, at aflivningen af besætningen og den tidsubestemte lukning af minkfarmen udgjorde ekspropriation, hvilket burde medføre fuldstændig erstatning. Desuden bestred klager, at der var hjemmel i Lov om hold af dyr § 30 til at forbyde genindsættelse af dyr i farmen under offentligt tilsyn.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fastholdt, at afgørelsen opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav og krav om henvisning til relevante retsregler. Styrelsen erkendte en formel mangel ved at henvise til den tidligere Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr (nr. 1172 af 17. juli 2020) i stedet for den gældende (nr. 1455 af 8. oktober 2020), men vurderede, at manglen ikke var væsentlig, da de konkrete foranstaltninger var identiske i begge bekendtgørelser. Styrelsen henviste til, at Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1, nr. 3 hjemler forbud mod til- eller fraføring af levende dyr. Styrelsen vurderede, at det offentlige tilsyn var nødvendigt og proportionalt ud fra et forsigtighedshensyn, da der ikke var tilstrækkelig viden om bekæmpelse af COVID-19 og smittespredning mellem mennesker og mink. Erstatningsspørgsmålet ville blive behandlet særskilt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af smitte med COVID-19 hos pelsdyr.

Nævnets prøvelse og begrundelse

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de forhold, der var klaget over, men valgte at behandle afgørelsens overensstemmelse med forvaltningslovens begrundelseskrav. Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, men at manglerne ikke var konkret væsentlige for afgørelsens resultat.

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen korrekt havde anført Lov om hold af dyr § 30 som hjemmel for at meddele påbud om særlige foranstaltninger, herunder aflivning af dyr, for at imødegå udbredelse af zoonotiske smitstoffer. Selvom Fødevarestyrelsen fejlagtigt henviste til en ophævet bekendtgørelse (Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr nr. 1172 af 17. juli 2020) i stedet for den gældende (Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr nr. 1455 af 8. oktober 2020), vurderede nævnet, at denne formelle mangel ikke havde betydning for forståelsen af afgørelsens indhold og rækkevidde. Konsekvenserne af det offentlige tilsyn var de samme i begge bekendtgørelser, og klager var dermed bekendt med indholdet af tilsynet efter det gældende hjemmelsgrundlag.

Nævnet bemærkede dog, at Fødevarestyrelsen ikke havde uddybet de hovedhensyn, der lå bag beslutningen om at meddele påbud om aflivning af hele besætningen, hvilket er et krav i Forvaltningsloven § 24, stk. 1 ved skønsmæssige afgørelser. Afgørelsen af 9. oktober 2020 angav kun, at besætningen var smittet med COVID-19, uden en uddybende begrundelse for styrelsens valg af reaktion. Nævnet fandt dog, at denne begrundelsesmangel heller ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da styrelsen havde henvist til prøvesvaret fra Statens Serum Institut, og manglen ikke havde påvirket klagers forståelse af afgørelsen. Styrelsen havde desuden efterfølgende uddybet baggrunden for valget af reaktion i sin indstilling til nævnet.

Endelig bekræftede nævnet, at Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1, nr. 3 hjemler forbud mod til- eller fraflytning af levende dyr i forbindelse med et offentligt tilsyn.