Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte i marts 2020 om tilskud til målrettet kvælstofregulering under Landdistriktsstøtteordningen for et areal på 40,32 ha, fordelt på tre marker. Landbrugsstyrelsen meddelte tilsagn i maj 2020.
I september 2020 indsendte landbrugeren et ændret fællesskema, hvor tilmeldingen til målrettet kvælstofregulering blev flyttet fra mark nr. 3-0 til mark nr. 1-1 og 22-0. Dette skete efter fristen den 10. september 2020 for ændringer af placering og virkemiddel, jf. Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 13, stk. 4.
Landbrugsstyrelsen traf den 22. marts 2021 afgørelse om at nedsætte landbrugerens tilskudsberettigede areal til 21,48 ha og kvælstofkvote for planperioden 2020/2021 med 1.752,12 kg N eller 2.826,00 kg N. Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at flytning af arealer efter den 10. september ikke er tilladt, og henviste til Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 13, stk. 4 og Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 31, stk. 2.
Landbrugeren påklagede afgørelsen den 19. april 2021. Klager anførte, at alle efterafgrøder var veletablerede og kontrolleret, og at formålet med kvælstofreguleringen var opfyldt. Klager mente, at styrelsen burde have foretaget en samlet vurdering af bedriften og bemærkede, at støttesystemets detaljeringsgrad skaber vanskeligheder for god landbrugsmæssig praksis.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste igen til fristen i Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 13, stk. 4. Styrelsen præciserede, at afgørelsen var truffet på baggrund af administrativ kontrol af fællesskemaerne, ikke et fysisk kontrolbesøg.
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen oplyste Landbrugsstyrelsen, at der var foretaget fysisk kontrol hos klager den 29. september 2020. Kontrolrapporten viste, at mark nr. 1-1 og 22-0 blev godkendt for efterafgrøder, mens mark nr. 3-0 ikke blev kontrolleret. Styrelsen vurderede, at klager havde overtrådt tilsagnsforpligtelserne på mark nr. 3-0 ved at trække den ud af tilsagnet efter den 10. september 2020, jf. og , , og . Styrelsen henviste desuden til, at det er muligt at trække arealer ud af ansøgningen i overensstemmelse med .
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om Landbrugsstyrelsens overholdelse af officialprincippet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 22. marts 2021 ikke var i overensstemmelse med officialprincippet. Officialprincippet forpligter en offentlig myndighed til at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Nævnet vurderede, at klagers senest indsendte fællesskema af 14. september 2020 burde have givet anledning til, at Landbrugsstyrelsen kontaktede klager for at afklare de modstridende oplysninger.
Nævnet lagde vægt på, at fællesskemaet af 14. september 2020 indeholdt en bemærkning om, at tilmeldingen til målrettet kvælstofregulering var flyttet fra mark nr. 3-0 til mark nr. 1-1 og 22-0. Selvom det ikke er muligt at tilføje eller flytte marker efter fristen den 10. september, jf. Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 13, stk. 4, er det muligt at trække arealer ud af ansøgningen på et hvilket som helst tidspunkt, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 3, stk. 1. Nævnet konkluderede, at styrelsen ud fra formuleringen måtte indse, at klager forsøgte at bytte marker, og derfor burde have undersøgt klagers intentioner nærmere.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne ikke udelukke, at afgørelsen ville have fået et andet udfald, hvis styrelsen havde afklaret de modstridende oplysninger. Tilsidesættelsen af officialprincippet blev derfor anset for konkret væsentlig og medførte afgørelsens ugyldighed.
Nævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 22. marts 2021 om nedsættelse af klagers tilskudsberettigede areal og kvælstofkvote og hjemviste sagen til fornyet behandling i styrelsen. Nævnet bemærkede desuden, at Landbrugsstyrelsen ved den fornyede behandling bør angive den præcise bestemmelse, der er overtrådt, og som medfører nedsættelse af kvælstofkvoten.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt Miljø- og Fødevareministeriet for manglende opfølgning på mål for kvælstofreduktion og utilstrækkelig kontrol med landbrugets gødning i perioden 2019-2023.

Sagen omhandler et 10-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som klager modtog den 26. februar 2004 for perioden 1. september 2003 til 31. august 2013. Tilsagnet dækkede 50 ha i mark 100 og blev givet i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder. Betingelserne omfattede afgræsning fra 1. juni til 1. oktober med et specifikt græsningstryk og etablering af hegn. I juli 2013 fik klager råderet over yderligere 70,661 ha i matrikel 194K efter en skelforretning, hvilket Landbrugsstyrelsen tilrettede med tilbagevirkende kraft. Landbrugsstyrelsen kontrollerede klagers arealer den 12.-13. september 2013. Kontrollen fastslog et medregnet areal på 46,55 ha ud af de anmeldte 50,87 ha, hvilket resulterede i en overdeklaration på 3,45 ha. Flere marker blev underkendt, primært grundet "ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden".
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Endnu en milepæl er nået i Den Grønne Trepart. De grundlæggende principper for en ny reguleringsmodel er landet i en ny delaftale med partierne bag trepartsaftalen fra 2024.
Landbrugsstyrelsen traf den 24. marts 2015 afgørelse om, at 10,62 ha af tilsagnet bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 bortfaldt helt, og klager skulle tilbagebetale tilskud for de 10,62 ha for årene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Begrundelsen var, at en del af arealet var permanent vandlidende, og et areal lå uden for indhegning og var ikke plejet i henhold til tilsagnsbetingelserne, jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 50, stk. 3, Forordning (EF) nr. 817/2004 artikel 70 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 44, stk. 3, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste Landbrugsstyrelsens afgørelse den 8. november 2017. Nævnet anførte, at tilsagnsarealet skal forblive det samme i hele tilsagnsperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 18, og at det var usikkert, om sanktionen var baseret på det oprindeligt registrerede areal eller en ny placering.
Landbrugsstyrelsen traf en ny afgørelse den 12. februar 2019, hvor 39,38 ha blev godkendt, 10,62 ha bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 blev nedsat med 35,06 % (15.186,60 kr.), og klager skulle tilbagebetale 47.152,80 kr. for årene 2008-2012. Styrelsen begrundede dette med arealer uden for indhegning (7,07 ha) og permanent vandlidende arealer (3,45 ha), jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 45, stk. 2. Den samlede afvigelse på 10,62 ha medførte bortfald af tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 2. Nedsættelsen for 2012/2013 blev beregnet efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 26, stk. 4, som en lempelse i forhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 58. Styrelsen fastholdt, at tilsagnets placering var uændret siden 2003, og at ansøger bærer ansvaret for korrekt indtegning af marker, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 1, litra d og artikel 12, stk. 3, samt Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 12, stk. 3.
Klager påklagede afgørelsen og bestred at have ansøgt om støtte til de 10,62 ha, at tilsagnet lå uden for indhegningen, og at de vandlidende arealer var korrekt opmålt. Klager anførte, at tidligere kontroller i 2009 og 2011 ikke havde fundet mangler ved hegn eller afgræsning, og at udbetalingerne var begunstigende forvaltningsakter, der ikke kunne ændres til ugunst for borgeren. Klager krævede desuden renter af det uretmæssigt opkrævede beløb og godtgørelse af omkostninger. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en kontrol i ét år ikke garanterer opfyldelse af tilsagnsbetingelserne i hele perioden, og at det er fast praksis at kræve tilbagebetaling for fem år ved bortfald af tilsagn.

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af direkte arealstøtte for 2019. Klager indse...
Læs mereLovforslaget har til formål at skabe en ny, samlet hovedlov for administrationen af Den Europæiske Unions (EU) fælles la...
Læs mere