Klage over Helsingør Kommunes afgørelse vedrørende tilbygning til hotel

Helsingør Kommune traf den 28. maj 2020 en indirekte afgørelse om, at en planlagt tilbygning på 4.600 m² til et eksisterende hotel på ejendommen [A1], 3000 Helsingør, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 1.168, Udbygning [V1]. Tilbygningen omfattede 40 suiter, 3 værelser og konferencefaciliteter på 5. sal, samt et portrum og overdækket areal fordelt på 6 etager. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Klagepunkter og nævnets fokus

Planklagenævnet behandlede specifikt følgende spørgsmål i sagen:

• Om projektet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation.
• Om reglerne for naboorientering var overholdt, jf. Planlovens § 20.
• Om reglerne for partshøring var overholdt, jf. Forvaltningslovens § 19.

Nævnet kunne ikke behandle de øvrige klagepunkter, herunder spørgsmålet om antallet af parkeringspladser, da dette blev anset for at vedrøre afgørelsens hensigtsmæssighed frem for retlige forhold efter planloven. Kommunens parkeringsnorm blev desuden vurderet til at være vejledende og ikke retsgyldig, da den ikke var en del af lokalplanen.

Sagens forløb

Klagen blev indgivet den 25. februar 2021 med yderligere bemærkninger den 22. april 2021 og 13. oktober 2021. Helsingør Kommune fremsatte bemærkninger til klagen den 3. maj 2021, og Planklagenævnet modtog sagen den 6. maj 2021.

Vinduer i gavlen

Et specifikt klagepunkt vedrørte opførelsen af vinduer i gavlen, som klageren mente stred mod lokalplanens § 7, stk. 1. Helsingør Kommune oplyste dog, at bygherren havde meddelt, at disse vinduer ikke ville blive etableret. På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at denne del af afgørelsen var uaktuel, og nævnet afviste at behandle klagen herom. Samtidig ophævede nævnet den del af kommunens indirekte afgørelse, der vedrørte overensstemmelsen af vinduerne i gavlen med lokalplanen.

Planklagenævnet traf afgørelse i sagen baseret på sin kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstod kommunens byggetilladelse som en indirekte afgørelse om, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanen.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Klageren anførte, at der var givet tilladelse til flere værelser end nævnt i lokalplanens redegørelse, hvilket klageren mente stred mod planen. Planklagenævnet fastslog, at det kun er de egentlige lokalplanbestemmelser, der har bindende retsvirkning, jf. Planlovens § 18. Lokalplanens redegørelse er alene af oplysende karakter. Da lokalplanen ikke regulerede det maksimale antal værelser, fandt nævnet, at forholdet var umiddelbart tilladt og derfor ikke krævede dispensation.

Naboorientering

Klageren gjorde gældende, at naboerne ikke var blevet hørt. Planklagenævnet bemærkede, at Planlovens § 20 kun finder anvendelse, når et forhold kræver dispensation fra lokalplanen. Da kommunen havde vurderet, at tilbygningen var umiddelbart tilladt og ikke krævede dispensation, var der ikke krav om naboorientering i medfør af denne bestemmelse. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.

Partshøring

Klageren anførte, at den reviderede ansøgning skulle have været sendt i høring, og at manglende dokumenter i ejendomsarkivet fratog borgerne mulighed for indsigelser. De almindelige regler om partshøring i Forvaltningslovens § 19 gælder ved siden af planlovens bestemmelser. Selvom kommunen ikke havde foretaget partshøring, fandt Planklagenævnet efter en konkret vurdering, at afgørelsen ikke led af en væsentlig retlig mangel. Dette skyldtes, at det ansøgte var umiddelbart tilladt, og kommunen derfor ikke ville have kunnet træffe en anden afgørelse i sagen. En ophævelse og hjemvisning ville således ikke føre til et andet resultat.

Afsluttende afgørelse

Planklagenævnet ophævede den del af Helsingør Kommunes indirekte afgørelse af 28. maj 2020, som vedrørte opførelsen af vinduer i gavlen, da denne del af afgørelsen var uaktuel. Nævnet kunne ikke give medhold i de øvrige dele af klagen. Dette betød, at kommunens indirekte afgørelse om, at opførelsen af tilbygningen til det eksisterende hotel i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen, fortsat var gældende. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret blev tilbagebetalt.