Klage over afgørelse om udløb af placeringstilladelse til havbrug

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 17. november 2020, som fastslog, at en placeringstilladelse til et havbrug var udløbet.

Klager, [virksomhedsnavn2], anførte, at den oprindelige placeringstilladelse fra 15. maj 2007 fortsat burde være gældende. Dette skyldtes myndighedernes stiltiende accept og en berettiget forventning, især da Miljøstyrelsen tidligere havde anmodet om at synkronisere placeringstilladelsen med miljøgodkendelsen.

Derudover var der tvivl om kravet til habitatvurdering af placeringstilladelser, og klager mente, at sagsforløbet var fejlagtigt gengivet. Klager anmodede også om opsættende virkning af klagen, da Miljøstyrelsen fortsatte sagsbehandlingen trods den verserende klagesag og en principiel domstolsproces.

Sagens forløb og Miljøstyrelsens afgørelse

Miljøstyrelsen afgjorde den 17. november 2020, at placeringstilladelsen fra 15. maj 2007 var udløbet, og at driften af havbruget var ulovlig i henhold til Fiskeriloven § 66, stk. 1 og Havbrugsbekendtgørelsen § 1, stk. 1.

Havbruget, der blev etableret i 2006 og ligger tæt på Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt, fik sin placeringstilladelse af Fiskeridirektoratet med udløb den 15. maj 2017.

I 2014 anmodede Miljøstyrelsen om, at placeringstilladelser og miljøgodkendelser blev tidsmæssigt synkroniseret. Efter en påsejling i 2016 ønskede klager at flytte havbruget til en ny placering længere mod syd, væk fra Natura 2000-område nr. 112.

I juni 2017 indsendte klager en samlet ansøgning om relokalisering, men anmodede senere om at stille denne i bero. Den 28. februar 2018 indgav klager en fornyet ansøgning om placeringstilladelse til den nuværende lokalitet, idet klager henviste til Miljøstyrelsens tidligere anmodning om synkronisering.

Miljøstyrelsen konkluderede, at driften var ulovlig og forpligtet til at lovliggøre forholdet i henhold til Fiskeriloven § 117 og Bekendtgørelse om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen § 40, nr. 16. Styrelsen meddelte dog, at driften kunne fortsætte, indtil en ny afgørelse var truffet, forudsat overholdelse af Havbrugsbekendtgørelsen § 4, stk. 2 og Havbrugsbekendtgørelsen § 4, stk. 3.

Miljøstyrelsen bemærkede i april 2021, at der ikke var nye oplysninger, der gav anledning til at genoptage sagen, og at styrelsen overtog kompetencen for placeringstilladelser i foråret 2018.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt klager havde en berettiget forventning om, at placeringstilladelsen fortsat var gældende. Spørgsmålet om habitatvurdering behandles af Miljøstyrelsen i forbindelse med den nye ansøgning.

Nævnets vurdering af placeringstilladelsens gyldighed

Nævnet fastslog, at placeringstilladelsen af 15. maj 2007 var tidsbegrænset og udløb den 15. maj 2017. Fortsat drift efter denne dato er ulovlig i henhold til Fiskeriloven § 66, stk. 1.

Det påhviler virksomhedsindehaveren at sikre de nødvendige tilladelser for lovlig drift. Nævnet fandt ikke, at sagens oplysninger eller forløb gav klager en berettiget forventning om at kunne fortsætte driften efter tilladelsens udløb.

Miljøstyrelsens anmodning fra 2014 om at synkronisere tilladelserne kunne ikke føre til et andet resultat, da Miljøstyrelsen på det tidspunkt ikke var den kompetente myndighed for placeringstilladelser.

Nævnet bemærkede, at afgørelser truffet i henhold til fiskeriloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. Fiskeriloven § 110 a, og at ministeren kan fastsætte vilkår for tilladelser, herunder tidsbegrænsning, jf. Fiskeriloven § 66, stk. 2. Kontrol med loven påhviler ministeren jf. Fiskeriloven § 117, stk. 1, og Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed i medfør af Bekendtgørelse om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen § 38, nr. 16.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Miljøstyrelsens afgørelse af 17. november 2020 om udløb af placeringstilladelse til [virksomhedsnavn1].

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.