Planklagenævnets afgørelse om dispensation til facadehøjde i sommerhusområde ved Løkken

Hjørring Kommune afslog den 14. april 2021 en ansøgning om dispensation til at opføre et sommerhus med en facadehøjde på 5 meter på ejendommen A2, 9480 Løkken. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 4.7.0.0, Sommerhusområderne i Løkken – Vrå Kommune.

Lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 sigter mod at sikre ensartede, overordnede bestemmelser for sommerhusområderne, ophæve eksisterende deklarationer og byplanvedtægter samt give grundejere større individuel arkitektonisk frihed. Lokalplanens § 6.2 fastsætter, at bygningshøjden ikke må overstige 5 meter, og facadehøjden højst må være 3 meter, målt fra terræn til skæringen mellem facade og tagflade.

Kommunen begrundede afslaget med, at området er et traditionelt sommerhusområde med mindre sommerhuse opført med sadeltag, og at kommunen ønsker at bevare den arkitektoniske sammenhæng i området.

Klageren har indbragt sagen for Planklagenævnet med flere klagepunkter, herunder spørgsmål om:

• Hvorvidt forholdet er umiddelbart tilladt efter Planlovens § 18 eller kræver dispensation fra lokalplanens § 6.2.
• Hvorvidt kommunen har hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19.
• Hvorvidt kommunen har foretaget en konkret vurdering af forholdet, jf. det forvaltningsretlige krav herom.
• Hvorvidt kommunen har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt, jf. Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24.
• Hvorvidt kommunen har overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.

Planklagenævnet har afvist at behandle klagepunkter vedrørende ensidig taghældning, da dette ikke var omfattet af den påklagede afgørelse, samt klager over kommunens sagsbehandling, da disse ikke havde betydning for afgørelsens gyldighed. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Hjørring Kommunes afslag på dispensation til opførelse af et sommerhus med en facadehøjde på 5 meter.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Nævnet fastslog, at det ansøgte forhold ikke er i overensstemmelse med lokalplanen og derfor kræver dispensation efter Planlovens § 19.

Muligheden for at give dispensation

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 6.2, som regulerer facade- og bygningshøjden, ikke er en del af planens principper. Dette skyldes, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende og ikke specifikt er henvist til i formålsbestemmelsen eller på anden måde fremstår som en del af planens overordnede principper. Kommunen var derfor ikke i en retsvildfarelse ved at antage, at dispensation var mulig. Afgørelsen om afslag er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, men som skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler.

Konkret vurdering og begrundelse

Klageren anførte, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering og at afgørelsen manglede tilstrækkelig begrundelse. Kommunen begrundede afslaget med ønsket om at bevare den arkitektoniske sammenhæng i området, som er præget af traditionelle sommerhuse med sadeltag. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering og at begrundelsen var tilstrækkelig, idet den angav de hovedhensyn, der lå til grund for afslaget. Selvom afgørelsen ikke eksplicit henviste til Planlovens § 19, vurderede nævnet, at denne retlige mangel var konkret uvæsentlig, da det kunne udledes af sagens øvrige omstændigheder, hvilken bestemmelse afgørelsen var truffet efter.

Lighedsgrundsætningen

Klageren mente, at afslaget var i strid med ligebehandlingsprincippet, da der findes andre huse med ensidig taghældning i området. Kommunen oplyste, at den håndhæver lokalplanens bestemmelser om facade- og bygningshøjde og ikke tidligere har givet dispensation fra lokalplanens § 6.2. Planklagenævnet fastslog, at det forhold, at kommunen ikke har forfulgt ulovlige forhold, ikke kan sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis. Nævnet fandt derfor ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hjørring Kommunes afgørelse af 14. april 2021. Kommunens afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplanens § 6.2 til opførelse af et sommerhus med en facadehøjde på 5 meter på A2, 9480 Løkken, blev dermed stadfæstet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.