Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse af sommerhus til helårsbolig

Næstved Kommune meddelte den 23. november 2020 afslag på en landzonetilladelse til ændret anvendelse af et sommerhus til helårsbolig på adressen [A1], 4684 Holmegaard, matr.nr. [F1]. Ansøgeren har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandler primært spørgsmålet, om der kan gives landzonetilladelse til den ansøgte ændring i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Ejendomsforhold og kommuneplan

Ejendommen, matr.nr. [F1], er på ca. 4,6 ha og er ifølge BBR registreret med både et sommerhus ([A1]) og et fritliggende enfamilieshus ([A2]). Klageren ejer desuden en tilstødende landbrugsejendom på ca. 7 ha. Sommerhuset på [A1] er beliggende i et område, der i kommuneplan 2021 for Næstved Kommune er udpeget som et bevaringsværdigt landskab, hvor skovrejsning er uønsket. Størstedelen af ejendommen er desuden udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde og ligger uden for kommuneplanens rammer.

Tidligere anvendelse og kommunens afgørelse

Klageren har anført, at sommerhuset har været anvendt som helårsbolig i mange år, opfylder krav til servicefunktioner og infrastruktur, og er blevet efterisoleret. Det fremgår desuden, at Geodatastyrelsen har godkendt en ansøgning om arealoverførsel og ændring af vejforholdene på de to ejendomme. Kommunen havde i september 1990 givet landzonetilladelse til ændret anvendelse af sommerhuset til helårsbolig, dog med vilkår om byggesagsbehandling inden for tre år. Ifølge kommunen blev denne tilladelse ikke udnyttet inden for fristen, og der har ikke været tilmeldt personer til folkeregisteret på adressen i perioden.

Næstved Kommune begrundede sit afslag med, at ændret anvendelse af et sommerhus til helårsbolig skal sidestilles med opførelse af et nyt helårshus, hvilket strider mod planlovens princip om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Kommunen lagde også vægt på, at der allerede er registreret en helårsbolig på ejendommen, og at det ansøgte hus oprindeligt er opført som et sommerhus.

Planklagenævnet stadfæster Næstved Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse af sommerhus til helårsbolig. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Planklagenævnets kompetence og officialprincippet

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Klageren anførte, at kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt i forhold til, om den tidligere landzonetilladelse fra 1990 var blevet udnyttet. Planklagenævnet fandt dog ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet, da kommunen havde gennemgået arkiver og folkeregisteroplysninger uden at finde dokumentation for, at tilladelsen var udnyttet inden for fristen.

Partshøring

Klageren gjorde gældende, at kommunens afgørelse var ugyldig på grund af manglende partshøring. Planklagenævnet konstaterede, at kommunen ikke havde partshørt klageren over den påtænkte afgørelse. Nævnet vurderede dog, at afgørelsen trods den manglende partshøring ikke led af en væsentlig retlig mangel, da der ikke var fremkommet faktiske oplysninger, som kommunen kunne antage, at klageren ikke var bekendt med, og som gik klageren imod, jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Vurdering af landzonetilladelse

En ansøgning om at ændre anvendelsen af et sommerhus til helårsbolig kræver tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Planklagenævnets vurdering baseres på overvejelser, der svarer til nyopførelse af en helårsbolig, idet den intensiverede anvendelse i vidt omfang svarer hertil. Nævnet lægger vægt på, om der er tale om et oprindeligt helårshus, om sommerhuset ligger omgivet af flere helårshuse, og husets kvalitet. Derudover indgår hensynet til, at en tilladelse kan medføre ret til at udvide huset op til 500 m2 i henhold til Planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, hvilket ikke gælder for sommerhuse.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at give landzonetilladelse til den ansøgte ændring. Nævnet lagde afgørende vægt på, at en tilladelse ville være i strid med de hensyn, der skal varetages efter landzonereglerne, herunder at størstedelen af ejendommen ligger i et særligt værdifuldt landbrugsområde. Desuden blev det vægtet, at ejendommen ligger i det åbne land, og at bebyggelsen oprindeligt er opført som et sommerhus og aldrig har haft status som helårsbolig. Endelig indgik hensynet til at undgå præcedens i vurderingen. Klagerens argumenter om sommerhusets stand og tidligere benyttelse som helårsbolig kunne ikke føre til et andet resultat.