Stadfæstelse af afslag på dispensation fra aktivitetskravet vedrørende østersfiskeri

Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om dispensation fra aktivitetskravet for et fartøj med to østerslicenser. Klager ansøgte om dispensation for kvoteåret 2021/2022, da klagers datter skulle bo hos klager, hvilket ville vanskeliggøre fiskeriet. Klager ønskede, at en anden kunne fiske østers for klager i perioder, hvor klager ikke selv havde mulighed herfor.

Fiskeristyrelsens afgørelse

Fiskeristyrelsen afslog ansøgningen den 29. marts 2021. Styrelsen henviste til, at aktivitetskravet fremgår af Bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger og østers § 16, stk. 2. Der kan dispenseres, hvis en af betingelserne i bekendtgørelsens Bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger og østers § 17, stk. 1 er opfyldt. Styrelsen vurderede, at klagers begrundelse om pasningsmuligheder for datteren ikke var omfattet af dispensationsmuligheden i Bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger og østers § 17, stk. 1.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen den 4. april 2021 og udtrykte uforståelse over afslaget. Klager anførte, at det ikke kunne være hensigten, at klager skulle miste 25 % af værdien af østers eller afvikle licenser på grund af manglende pasningsmuligheder for sin datter. Klager stillede spørgsmålstegn ved, om reglerne var udformet uden hensyn til sådanne personlige forhold.

Fiskeristyrelsens bemærkninger til klagen

Fiskeristyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fastholdt sin afgørelse. Styrelsen henviste til, at lignende ansøgninger begrundet i sygdom hos fartøjsførerens barn også var blevet afslået, og at ”eller lignende” i Bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger og østers § 17, stk. 1 ikke omfattede den foreliggende situation. Styrelsen havde ikke taget stilling til, om dispensation kunne gives forud for en fiskerisæson, men var af den opfattelse, at det ikke var muligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 29. marts 2021 om afslag på ansøgning om dispensation fra aktivitetskravet.

Nævnets vurdering af dispensationsmulighed

Nævnet vurderede indledningsvis, at dispensation fra aktivitetskravet i Bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger og østers § 16, stk. 2 kun kan søges i medfør af Bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger og østers § 17, stk. 1, når et fartøj ikke har været i stand til at fiske og lande årsmængder. Da klagers ansøgning vedrørte et kommende kvoteår (2021/2022), fandt nævnet, at ansøgningen ikke skulle vurderes efter Bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger og østers § 17, stk. 1, da der var tale om en forventning om fremtidig manglende evne til at fiske.

Myndighedens dispensationsadgang

Nævnet konstaterede, at lovgivningen ikke eksplicit giver adgang til at dispensere fra aktivitetskravet i Bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger og østers § 16, stk. 2 for et kommende kvoteår. Dog anerkendte nævnet, at Fiskeristyrelsen som den regeludstedende myndighed har mulighed for at dispensere fra egne regler, selvom det ikke fremgår eksplicit.

Vurdering af pasningsvanskeligheder

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fiskeristyrelsens vurdering af, at vanskeligheder med at finde pasningsmuligheder for klagers datter ikke kan begrunde dispensation. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var oplysninger, der godtgjorde, at klager ikke kunne tilrettelægge fiskeriet og opfiske 25 % af den tildelte årsmængde trods pasningsudfordringerne. Nævnet fandt heller ikke anledning til at tilsidesætte styrelsens praksis, hvorefter forhold omkring fartøjsførerens barn ikke anses for at kunne medføre dispensation.