Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 11.C30.1, Centerområde ved [A1]-[A2], Herning

Herning Kommune meddelte den 4. februar 2021 dispensation fra lokalplan nr. 11.C30.1, Centerområde ved [A1]-[A2], til etablering af boliger i en del af stueplan, afvigelser fra byggelinje og byggefelter samt sokkelhøjden på ejendommen [A1], 7400 Herning. Et anpartsselskab med adresse i området klagede over afgørelsen. Planklagenævnet behandlede spørgsmål om kommunens hjemmel til at give dispensation, jf. Planloven § 19, og om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet. Nævnet kunne ikke behandle øvrige klagepunkter. Planklagenævnet ophævede den del af kommunens afgørelse, der vedrørte dispensation fra lokalplanens § 3.8, men kunne ikke give medhold i den øvrige del af klagen, hvilket betyder, at dispensationen fra §§ 7.7 og 8.16 fortsat gælder.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Klagen vedrører ejendommen [A1], 7400 Herning, som er omfattet af lokalplan nr. 11.C30.1. Lokalplanen fastsætter i sin formålsbestemmelse (§ 1) områdets anvendelse til centerformål, herunder liberale erhverv, kontorer, bankvirksomhed, serviceerhverv/publikumsorienteret erhverv og boliger.

Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser, der er centrale for sagen:

• § 3.8 om anvendelse: "Bebyggelsens stueetage må ikke anvendes til bolig."
• § 7.7 om bebyggelsens omfang og placering: "Bebyggelse skal opføres indenfor de på kortbilag 2 viste byggefelter og skal bebygges i den påbudte byggelinie, som vist på kortbilag 2."
• § 8.16 om bebyggelsens udformning og fremtræden: "Sokler må max. være 30 cm høje."

Klagen og kommunens bemærkninger

Klageren anførte, at der ikke var taget passende hensyn i behandlingen af dispensationsansøgningen i forhold til lokalplanen, og påklagede derfor dispensationerne. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 22. april 2021, efter at kommunen havde fremsat bemærkninger den 22. april 2021.

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kunne ikke behandle klagepunkter vedrørende parkering, beplantning, betingelser for bygherren eller afgørelsens hensigtsmæssighed (f.eks. skygge- og vindgener), da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven eller er omfattet af den påklagede afgørelse.

Krav om dispensation

Da det ansøgte projekt ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver det dispensation efter Planloven § 19.

Mulighed for at give dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Planens principper omfatter formålsbestemmelsen og anvendelsesbestemmelser, samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun gives i ganske særlige tilfælde, hvor anvendelsen ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte.

Lokalplanens § 3.8 (anvendelse af stueetage til bolig)

Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 3.8, som forbyder anvendelse af stueetagen til bolig, er en del af planens anvendelsesbestemmelser. Nævnet vurderede, at den ansøgte anvendelse ikke ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse, og en dispensation fra denne bestemmelse er derfor i strid med planens principper.

Afgørelse: Planklagenævnet gav medhold i denne del af klagen og ophævede kommunens dispensation fra lokalplanens § 3.8.

Lokalplanens §§ 7.7 og 8.16 (byggelinjer, byggefelter og sokkelhøjde)

Planklagenævnet fandt ikke, at lokalplanens § 8.16 (sokkelhøjde) er en del af planens principper, da det er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke er henvist til i formålsbestemmelsen. Ligeledes fandt nævnet ikke, at § 7.7 (byggelinjer og byggefelter) er en del af planens principper, da formålsbestemmelsen her har karakter af en generel opremsning og ikke en fremhævelse af særlige forhold.

Afgørelse: Planklagenævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens §§ 7.7 og 8.16.

Beslutningsgrundlaget for afgørelsen (officialprincippet)

Klageren anførte, at kommunen ikke havde foretaget reelle beregninger på skygge- og vindkast. Planklagenævnet vurderede, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelse om dispensation fra byggefelter og sokkelhøjde var baseret på en skønsmæssig vurdering af byggeriets hensigtsmæssighed, og der var ikke grund til at antage, at kommunen ville have vurderet sagen anderledes med beregninger af skygge- og vindkast.

Endelig afgørelse

Planklagenævnet ophævede den del af Herning Kommunes afgørelse af 4. februar 2021, som vedrører dispensation fra § 3.8 i lokalplan nr. 11.C30.1. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommunens afgørelse om dispensation fra §§ 7.7 og 8.16. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales.