Planklagenævnets afslag på genoptagelse af sag om Aabenraa Kommunes Vækststrategi 2016-28
Dato
19. april 2022
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afslag på genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om Aabenraa Kommunes vedtagelse
Planklagenævnet traf den 3. juni 2020 afgørelse i en sag vedrørende Aabenraa Kommunes vedtagelse af et tillæg til Vækststrategi 2016-28, som omhandlede tema-planstrategi for sommerhus- og udviklingsområder i kystnærhedszonen. Klageren fik ikke medhold i den oprindelige klage og har siden gentagne gange anmodet om genoptagelse af sagen. Dette resumé omhandler Planklagenævnets afslag på den seneste anmodning om genoptagelse.
Sagens forløb
Klageren har siden den oprindelige afgørelse af 3. juni 2020 indsendt flere anmodninger om genoptagelse. Den første anmodning blev indsendt den 30. juli 2020, hvilket førte til et afslag fra Planklagenævnet den 9. september 2020. Efterfølgende spørgsmål fra klageren blev besvaret af nævnet den 18. september 2020. En ny anmodning om genoptagelse fulgte den 4. oktober 2020, som ligeledes blev afslået den 29. januar 2021. Den aktuelle anmodning om genoptagelse blev indsendt den 28. marts 2021, suppleret med yderligere bemærkninger og bilag frem til januar 2022.
Klagerens argumenter for genoptagelse
Klageren har fremsat en række argumenter for, at sagen bør genoptages, herunder:
- Mangelfuldt høringsmateriale: Klageren anfører, at kommunen ikke har oplyst om væsentlige forhold i høringsmaterialet, herunder en aftale mellem kommunen, Planstyrelsen, Overfredningsnævnet og Sønderjyllands Amt. Klageren mener, at materialet var mangelfuldt og indeholdt forkerte oplysninger.
- Nye retlige forhold: Klageren hævder, at de nye faktiske oplysninger også kan betragtes som væsentlige nye retlige forhold.
- Aftale mellem offentlige myndigheder: Klageren henviser til en aftale, der ifølge klageren betyder, at udnyttelsen af A2-arealet til friluftsformål forudsætter nedlæggelse eller reduktion af eksisterende strandcampingpladser. Klageren mener, at denne aftale er blevet glemt af politikere og forvaltning, og at den forhindrer bebyggelse af A2-Vest-området. Der henvises også til ældre aftaler og bestemmelser, der er i modstrid med udstykning af nye sommerhusgrunde.
- Oplysninger til Erhvervsstyrelsen: Klageren anfører, at A2-arealet sandsynligvis ikke ville være blevet udpeget af Erhvervsstyrelsen, hvis kommunen havde givet korrekte oplysninger i ansøgningen. Klageren mener, at kommunen undlod at sende en side fra kommuneplanen fra 1985, der viser, at A2-området ikke må udvides, og undlod at oplyse om andre forhold i strid med bebyggelse af A2 Vest-arealet.
- Regionplan 1997-2008: Klageren henviser til dokumenter fra Aabenraa Kommunes sag vedrørende regionplan 1997-2008, der ifølge klageren viser, at Miljø- og Energiministeriet i 1998 oplyste, at betingelserne for arealudlægget ved A2 ikke længere var til stede. Klageren mener, at dette betyder, at det lovmæssige grundlag for A2 Vest-områdets udpegning som campingplads ikke er til stede, og at udlægningen af området er sket på et forkert grundlag.
Planklagenævnet har afslået anmodningen om genoptagelse af sagen, hvilket betyder, at nævnets oprindelige afgørelse af 3. juni 2020 fortsat er gældende.
Planklagenævnets kompetence og generelle betingelser for genoptagelse
Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages. En sag skal genoptages, hvis der foreligger:
- Nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet resultat.
- Væsentlige sagsbehandlingsfejl fra nævnets side.
- Væsentlige nye retlige forhold, f.eks. hvis domstolene har underkendt nævnets fortolkning eller praksis.
Nævnet har ikke pligt til at genoptage en sag, blot fordi en part er uenig i nævnets fortolkning eller praksis, eller hvis der fremsættes nye klagepunkter, som ikke blev fremført under den oprindelige klagesag. Dette ville omgå lovbestemte klage- og søgsmålsfrister.
Vurdering af klagerens argumenter
Høringsmaterialet
Planklagenævnet finder, at klagerens bemærkninger om høringsmaterialet udgør uddybende klagepunkter, som ikke blev fremsat i den oprindelige klagesag. Nævnet har i sin afgørelse af 3. juni 2020 vurderet, at kommunen har overholdt høringsreglerne i Planloven § 23 a, stk. 5. Da planloven ikke stiller krav om særskilt orientering af borgere og virksomheder om vedtagelse af kommuneplanstrategier, afslår nævnet genoptagelse på dette grundlag.
Nye retlige forhold
Nævnet finder ikke, at der foreligger nye retlige forhold. Der er ikke sket ændringer i retsgrundlaget af relevans for sagen, og nævnet er ikke bekendt med, at domstolene i en tilsvarende sag har underkendt nævnets fortolkning eller praksis. Anmodningen om genoptagelse afslås derfor på dette punkt.
Aftale mellem offentlige myndigheder
Planklagenævnet vurderer, at klagerens oplysninger om aftaler mellem forskellige myndigheder ikke udgør nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at det ville have ændret sagens udfald. Nævnet har ikke kompetence til at vurdere, om et tillæg til en planstrategi er i strid med aftaler indgået uden for planlovens regi, da planloven ikke regulerer forholdet mellem planstrategier og sådanne aftaler. Kommunen kan til enhver tid tilvejebringe planforslag i overensstemmelse med Planlovens kapitel 6 og offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen i henhold til Planloven § 23 a, stk. 1.
Oplysninger til Erhvervsstyrelsen
Nævnet finder, at klagerens anbringender om oplysninger til Erhvervsstyrelsen ikke udgør nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning. Planklagenævnet har ikke kompetence til at vurdere, hvorvidt kommunen har givet Erhvervsstyrelsen forkerte eller mangelfulde oplysninger i forbindelse med ansøgningen om udlæg af nye kystområder. Der er ikke klageadgang til Planklagenævnet i forhold til erhvervsministerens afgørelse om udarbejdelse af landsplansdirektiv efter Planloven § 5 b, stk. 4.
Regionplan 1997-2008
Planklagenævnet vurderer, at klagerens oplysninger om regionplan 1997-2008 ikke udgør nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at det ville have ændret sagens udfald. Forløbet vedrørende regionplanen ses ikke at have betydning for kommunens vedtagelse af tillægget til Vækststrategi 2016-28. Nævnet gentager, at der ikke er klageadgang til Planklagenævnet i forhold til erhvervsministerens afgørelse om udlæggelse af området til sommerhusområde i et landsplansdirektiv, og at planloven ikke indeholder bestemmelser om indholdet af planstrategier.
Samlet afgørelse
Planklagenævnet afviser samlet set at genoptage sagen, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har besluttet at genoptage sagen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Lignende afgørelser