Planklagenævnets afgørelse om dispensation til digegennembrud i Strøby Egede

Stevns Kommune meddelte den 27. oktober 2020 dispensation fra lokalplan nr. 101, Boligområde på [A1] Jorder i Strøby Egede, del 1, og lokalplan nr. 189, Overførsel af sommerhusområde til byzone i Strøby Egede, til et digegennembrud mellem matr.nr. [F1] og [F2]. Kommunen begrundede dispensationen med, at en forbedring af stiforbindelsen ville fremme tilgængeligheden og styrke rekreative interesser, samt at gennembrydningen ville have begrænset betydning for digets landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdi som spredningskorridor. Kommunen undlod at foretage naboorientering, da det ansøgte blev vurderet til at være af underordnet betydning.

En gruppe beboere klagede over afgørelsen. Klagen omhandlede primært spørgsmål om kommunens hjemmel til at give dispensation i henhold til Planloven § 19 og overholdelse af reglerne om naboorientering i henhold til Planloven § 20. Klagerne anførte, at digegennembruddet stred mod lokalplan nr. 189, da der ikke var indtegnet eller beskrevet en stiforbindelse på det pågældende sted, og at grundejerne på [A2] ikke var blevet informeret. Planklagenævnet kunne ikke behandle klagepunkter vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed, herunder påstande om negativ effekt på biodiversitet, øget risiko for oversvømmelse, øget trafik eller overholdelse af grundejerforeningens vedtægter, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Stevns Kommunes afgørelse om dispensation til et digegennembrud. Nævnet fastslog, at kommunens afgørelse var gyldig.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til afgørelsens hensigtsmæssighed eller skønsmæssige vurderinger, medmindre disse er åbenbart urimelige.

Hjemmel til dispensation

Lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Planklagenævnet vurderede, at § 7.3.1 i lokalplan nr. 189 har karakter af en dispensationsbestemmelse, hvilket betyder, at en dispensation efter denne bestemmelse ikke er i strid med planens principper. For så vidt angår § 7 f i lokalplan nr. 101, fandt nævnet, at denne bestemmelse ikke er en del af planens principper, da den ikke er henvist til i formålsbestemmelsen, og der ikke er andre holdepunkter for at anse den for at have en særlig betydning. På baggrund heraf konkluderede Planklagenævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra begge lokalplanbestemmelser.

Naboorientering

Efter Planloven § 20, stk. 1, skal der som udgangspunkt foretages naboorientering, før der dispenseres fra en lokalplan. Dog gælder kravet om orientering ikke, hvis en forudgående orientering efter kommunens skøn er af underordnet betydning, jf. Planloven § 20, stk. 2. Kommunens skønsmæssige vurdering kan kun underkendes af Planklagenævnet, hvis den er åbenbart urimelig.

Kommunen havde vurderet, at det ansøgte var af underordnet betydning for naboerne, da der allerede var en forbindelse mellem områderne, og ansøgningen alene havde til formål at forbedre denne. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af klagerne var af underordnet betydning. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet vedrørende naboorientering.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.