Planklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over Vesthimmerlands Kommunes lovliggørende byggetilladelse

Sagen omhandler en klage over Vesthimmerlands Kommunes lovliggørende byggetilladelse af 2. august 2018 til et opført udhus på 9 m² på ejendommen A1, Farsø. Klagen blev indgivet af en nabo den 8. februar 2021 til Planklagenævnet, som modtog den fra kommunen den 16. april 2021.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at kommunen burde have partshørt klageren i henhold til Forvaltningslovens § 19. Derudover blev det anført, at udhuset var i strid med byggelovgivningen og medførte indbliksgener samt værdiforringelse af klagerens ejendom.

Ejendommens planmæssige status

Ejendommen A1 er ikke omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, men er udelukkende reguleret af kommuneplanen. Dette er et centralt element for Planklagenævnets vurdering af sin kompetence i sagen.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet ikke fandt sig kompetent til at træffe afgørelse i sagen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for at klage til Planklagenævnet er derfor, at kommunen har truffet en afgørelse direkte efter planloven.

Begrundelse for afvisning

I den konkrete sag havde Vesthimmerlands Kommune givet en lovliggørende byggetilladelse til et udhus. Da ejendommen ikke er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, men alene kommuneplanen, har kommunen med byggetilladelsen ikke truffet en afgørelse efter planloven. En byggetilladelse forstås som udgangspunkt kun som en afgørelse efter planloven, hvis der er fastsat en lokalplan eller byplanvedtægt for området, som projektet skal vurderes i forhold til. Da dette ikke var tilfældet, havde Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen.

Videresendelse af klagen

Det fremgik af sagens oplysninger, at klagen allerede var videresendt til Byggeklageenheden under Nævnenes Hus (sagsnr. 21/01710), som er den korrekte klageinstans efter byggelovgivningen. Derfor videresendte Planklagenævnet ikke klagen yderligere, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.