Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 8. marts 2021, hvor der blev meddelt dispensation til ombygning af en bolig, herunder opførelse af en ny kvist, udvendig isolering og en ny garage på en ejendom i Svendborg Kommune. Dispensationen blev givet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 15, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 9 og 10.
Kystdirektoratet vurderede, at ombygningen af den sydlige facade kunne anses for genopførelse, og at udvendig isolering var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, nr. 9. Opførelse af en kvist mod nord blev vurderet at falde ind under undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 10, da den var mindre og vendte væk fra kysten. Garagen fik dispensation baseret på administrativ praksis for carporte/udhuse på maksimalt 20 m² i tilknytning til eksisterende helårshuse.
Kystdirektoratet vurderede desuden, at projektet ikke ville påvirke det nærmeste Natura 2000-område væsentligt eller medføre beskadigelse af dyrearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV.
Afgørelsen blev påklaget den 31. marts 2021 af en nabo, som anførte følgende bekymringer:
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse. Afvisningen skete i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.
Nævnet fastslog, at klager som nabo ikke var klageberettiget i den konkrete sag. Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1 opregner en specifik kreds af klageberettigede, som ikke inkluderer ejere af omkringliggende ejendomme, da nabohensyn og -interesser ikke er beskyttet under denne lov.
Som følge af afvisningen af realitetsbehandling blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.
Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra ejerne af en naboejendom over Helsingør Kommunes afgørelse af 1. marts 2011. Afgørelsen omhandlede en byggetilladelse og dispensation fra lokalplanen til opførelse af to kviste på en ejendom i Hornbæk.
Den omhandlede ejendom er beliggende inden for Lokalplan nr. 5.12 fra 1999, der har til formål at bevare Hornbæk byområde og fiskerleje, herunder at ændringer af bebyggelsens ydre fremtræden sker med respekt for den oprindelige arkitektur. Ejendommen ligger i Enhed 1, som er udlagt til boligformål. Lokalplanen fastsætter specifikke bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, herunder at bebyggelse kun må opføres i én etage med udnyttet tagetage, at facadehøjden skal være mellem 2,5 og 3,5 meter, den samlede bygningshøjde ikke må overstige 7,5 meter, og bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25. Desuden må kviste ikke være bredere end 1,3 meter.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Helsingør Kommune meddelte byggetilladelse til opførelse af to kviste på i alt 2,7 m² og dispenserede samtidig fra lokalplanens bestemmelser:
Kommunen undlod at foretage forudgående naboorientering, da de vurderede, at dispensationen var af underordnet betydning for naboerne.
Klagernes ejendom er naboejendom til den omhandlede ejendom, og de tilladte kviste er placeret direkte ind mod klagernes ejendom. Klagerne anførte, at kvistene, som de opfattede som karnapper, medførte betydelige indbliksgener til deres første sal, stue og køkken. De mente derfor, at der skulle have været foretaget partshøring forud for kommunens afgørelse. Klagerne rejste også tvivl om korrekt afsætning af skel, korrekt beregning af bebyggelsesprocenten (inklusive ulovligt opført bebyggelse som en loggia, et skur og en havepavillon), og at kvistene ikke var opført i overensstemmelse med de godkendte tegninger.
Helsingør Kommune fastholdt, at klagerne ikke var parter i sagen, da dispensationen var af underordnet betydning. Kommunen mente ikke, at lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent skulle varetage hensynet til indbliksgener, og at indbliksgenerne ikke oversteg, hvad man almindeligvis må forvente i et byområde. Bebyggelsesprocenten var beregnet ud fra BBR-oplysninger, og kommunen fandt det underordnet, om der var opført ulovlig bebyggelse. Kommunen oplyste desuden, at ejendomsudvalget i 2010 havde besluttet at skærpe praksis for bebyggelsesprocent, men at konkrete vurderinger fortsat skulle foretages. Kommunen vedlagde fotos, der viste direkte indblik fra kvistene til klagernes ejendom.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Kystdirektoratets afgørelse af 28. april 2020. Kystdir...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til at indrette et boligan...
Læs mere