Afgørelse om dispensation til opførelse af sommerhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage fra Slots- og Kulturstyrelsen over Kalundborg Kommunes afgørelse af 25. februar 2021. Kommunen havde meddelt dispensation til opførelse af et nyt sommerhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på en ejendom i Kalundborg Kommune. Ejendommen, der er en naturgrund på 3573 m², er beliggende i et udbygget sommerhusområde og grænser op til et Natura 2000-område og et § 3 beskyttet overdrev. Den er i sin helhed omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjen, der kastes af en rundhøj (fredningsnr. 3120:29) fra oldtiden, som ligger 12 meter øst for det eksisterende sommerhus. Det nuværende sommerhus er på 56 m², og det ansøgte nye sommerhus ønskes opført på ca. 130 m² beboelse og ca. 160 m² tagflade. Ansøgerne ønskede et større og tidssvarende fritidshus i ét plan, der kunne fungere som samlingspunkt for familien. Sommerhuset skulle have samme placering som det eksisterende, men med et større areal mod nord og vest, mens det ville blive trukket ca. 1 meter tilbage i retning mod gravhøjen. Tagfladen skulle følge terræn for at reducere totalhøjden. Facader og stern skulle udføres i matte, tonede jordfarver, og tagfladen tækkes med tagpap.

Kalundborg Kommunes afgørelse

Kalundborg Kommune meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Kommunen vurderede, at der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en dispensation, da det ansøgte ikke tilsidesatte de hensyn, kommunen skulle varetage. Kommunen bemærkede, at fortidsmindet ikke var let at se i det omgivende landskab på grund af dets beskedne størrelse og træbevoksningen. Derfor vurderede kommunen, at det nye sommerhus ikke ville medføre væsentlig ændring i synligheden eller opfattelsen af fortidsmindet. Vedrørende arkæologiske lag bemærkede kommunen, at Museum Vestsjælland ønskede en prøvegravning, da de ikke kunne udelukke arkæologiske fund så tæt på fortidsmindet. Kommunen henviste til Museum Vestsjællands udtalelse om, at området under den nuværende bebyggelse formodes at være forstyrret, og at de planlagte jordarbejder ikke udgjorde en væsentlig risiko for at ødelægge arkæologiske interesser.

Klagen fra Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 22. marts 2021. Klager anførte, at der ikke var tale om særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensationen. Styrelsen henviste til, at formålet med beskyttelseslinjen er at sikre fortidsminderne i landskabsbilledet, ind- og udsyn til og fra fortidsminderne samt de arkæologiske lag. Klager mente, at et større sommerhus i høj grad ville forringe oplevelsen af fortidsmindet, da det placeres få meter derfra. Desuden var der bekymring for arkæologiske fund i jorden tæt på gravhøjen, især da Museum Vestsjælland ønskede prøvegravning. Slots- og Kulturstyrelsen anbefalede, at det nye sommerhus blev bygget på den eksisterende sokkel og af begrænset omfang for at minimere risikoen for at påtræffe arkæologiske lag og påvirkning af fortidsmindet. Klager bemærkede yderligere, at beplantning er omskiftelig, og at dette ikke ændrede den samlede vurdering af forholdene.

Ejernes og kommunens bemærkninger til klagen

Ejendommens ejere udtrykte uforståenhed over klagen uden forudgående besigtigelse og henviste til, at det var almindeligt kendt at bygge inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen i området. De oplyste, at de havde valgt arkitekter med kendskab til området, og at det ansøgte tog hensyn til fortidsmindet ved at minimere den samlede bebyggelse og indpasse sommerhuset bedst muligt i landskabet. De henviste også til Museum Vestsjællands § 25-udtalelse. Kalundborg Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at der ikke var noget ind- og udsyn at beskytte, da fortidsmindet lå i en privat have i et udbygget sommerhusområde. Kommunen vurderede, at de arkæologiske interesser kunne varetages af Museum Vestsjællands undersøgelser, og at placeringen i et sommerhusområde udgjorde en særlig omstændighed, der gav ansøger en rimelig forventning om dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Nævnet bemærker, at formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsminderne samt de arkæologiske lag i området. Praksis for dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer er meget restriktiv, og der skal foretages en konkret vurdering af, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse og hensynet til sikring af de arkæologiske lag bør vige. Desuden indgår overvejelser om præcedensvirkning i vurderingen.

Flertallets begrundelse for afslag

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var tale om et sådant særligt tilfælde, at der kunne meddeles dispensation til det ansøgte sommerhus. Flertallet lagde vægt på følgende:

• Det ansøgte sommerhus er væsentligt større end det eksisterende, hvilket vil medføre en fortætning af bebyggelsen.
• Sommerhuset ligger i første række til fortidsmindet.
• Det ansøgte er af privat karakter.
• Praksis er restriktiv, og en dispensation ville medføre en uønsket præcedensvirkning.
• Det forhold, at der på nuværende tidspunkt er meget beplantning på ejendommen, kunne ikke føre til et andet resultat, da beplantningen kan fjernes.

Mindretallets begrundelse for dispensation

Et mindretal fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. Mindretallet lagde vægt på følgende:

• Det ansøgte sommerhus ville blive trukket tilbage fra fortidsmindet i forhold til det eksisterende sommerhus.
• Sommerhusområdet er udbygget.
• Sommerhuset kan ikke placeres uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.
• Den ansøgte udvidelse af sommerhuset sker i retning væk fra fortidsmindet, hvorved fortidsmindet ikke ville blive yderligere påvirket.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Kalundborg Kommunes afgørelse af 25. februar 2021 om dispensation til opførelse af nyt sommerhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.