Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Polen, EU-medlemsstater
Generaladvokat
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Republikken Polen anmodede Domstolen om at ophæve eller subsidiært ændre en kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 27. oktober 2021, der pålagde Polen en daglig tvangsbøde på 1.000.000 EUR for manglende efterlevelse af tidligere foreløbige forholdsregler. Disse forholdsregler, fastsat ved kendelse af 14. juli 2021 (C-204/21 R), krævede, at Polen øjeblikkeligt udsatte anvendelsen af nationale bestemmelser, der undergravede dommeres uafhængighed, især vedrørende disciplinærafdelingen ved Sąd Najwyższy (øverste domstol).
Polens anmodning var baseret på argumentet om »ændrede forhold« som følge af vedtagelsen af en ny lov (loven af 9. juni 2022), som blandt andet nedlagde den kontroversielle disciplinærafdeling og overførte dens kompetencer til andre organer. Polen gjorde gældende, at denne lovgivning sikrede fuld efterlevelse af de pålagte forpligtelser, og at tvangsbøden derfor skulle ophæves.
Europa-Kommissionen bestred, at der var opnået fuld efterlevelse. Kommissionen anerkendte de skridt, Polen havde taget, men fastholdt, at visse aspekter af de oprindelige krav – herunder den øjeblikkelige udsættelse af virkningerne af tidligere trufne disciplinærafgørelser og fjernelsen af alle begrænsninger for dommeres mulighed for at efterprøve uafhængighedskrav – stadig ikke var opfyldt. Kommissionen argumenterede derfor for, at tvangsbøden fortsat var nødvendig for at sikre EU-rettens effektive retsbeskyttelse i Polen.
Domstolens vicepræsident forkastede anmodningen om at ophæve kendelsen af 27. oktober 2021, men imødekom Polens subsidiære anmodning om at nedsætte tvangsbøden på grund af væsentlige skridt, der var taget mod opfyldelse.
Domstolen undersøgte, i hvilket omfang Polens nye lovgivning af 9. juni 2022 havde medført en fuld gennemførelse af de seks specifikke forpligtelser i kendelsen af 14. juli 2021. Vurderingen viste, at gennemførelsen kun var delvis:
| Forpligtelse (Kendelse 14/7/21) | Status efter Polens nye lovgivning | Domstolens begrundelse for delvis compliance |
|---|---|---|
| Udsætte anvendelsen af Disciplinærafdelingens kompetence (Art. 27) |
| Opfyldt |
| Bestemmelsen er ophævet, og afdelingen er nedlagt. Fuld efterlevelse. |
| Udsætte virkningerne af tidligere Disciplinærafgørelser | Kun delvist opfyldt | De indførte retsmidler sikrer ikke en øjeblikkelig og automatisk udsættelse af virkningerne af alle tidligere afgørelser. |
| Udsætte forbud mod, at domstole efterprøver uafhængighed | Kun delvist opfyldt | De restriktive bestemmelser er ikke formelt ophævet eller udsat. Begrænsninger på prøvelse (især ex officio) er stadig gældende. |
| Udsætte disciplinært ansvar for dommere der efterprøver uafhængighed | Kun delvist opfyldt | Den nye lovgivning sikrer kun mod disciplinærforfølgelse, når prøvelsen foretages inden for rammerne af det nye, partsanmodede retsmiddel. Risikoen for forfølgelse for ex officio prøvelse består. |
| Udsætte enekompetence for Afdelingen for ekstraordinær prøvelse | Kun delvist opfyldt | Bestemmelserne, der fastsætter enekompetencen, er ikke formelt ophævet, selvom praksis har begrænset deres anvendelse. |
| Ikke at indbringe sager for retsinstanser uden uafhængighedsgarantier | Fuldt efterkommet (i relation til de oprindelige anbringender) | Domstolen kan ikke i denne kendelse vurdere foreneligheden af de nye afdelinger (Embedsansvar og Ekstraordinær Prøvelse) med EU-retten, da dette ikke var en del af det oprindelige traktatbrudssøgsmål (C-204/21). |
Selvom den fulde efterlevelse ikke var opnået, konkluderede Domstolen, at de foranstaltninger, som Polen havde truffet siden kendelsen af 27. oktober 2021, væsentligt bidrog til gennemførelsen af de foreløbige forholdsregler. På denne baggrund, og under hensyntagen til sagens omstændigheder og Polens betalingsevne, blev tvangsbøden nedsat til 500.000 EUR om dagen med virkning fra datoen for kendelsens afsigelse.
BeskæftigelsesministerietEU-Domstolen har annonceret, at der afsiges dom i annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet den 11. november 2025 kl. 9.00.*
Beskæftigelsesministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Republikken Polen vedrørende uafhængigheden af disciplinærafdelingen ved Sąd Najwyższy (øverste domstol). Kommissionen anmodede om foreløbige forholdsregler for at suspendere visse bestemmelser i den polske lov om den øverste domstol.
Kommissionen argumenterede for, at Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, ved ikke at sikre disciplinærafdelingens uafhængighed og upartiskhed. Kommissionen fremhævede, at ændringerne i udnævnelsen af medlemmer til det nationale råd for retsvæsenet (KRS) havde politiseret dette organ, hvilket påvirkede udvælgelsen af dommere til disciplinærafdelingen. Kommissionen anførte også, at disciplinærafdelingen har en høj grad af autonomi, hvilket yderligere undergraver dens uafhængighed.
EU-Domstolen har tirsdag afsagt dom i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv, som er anlagt af Danmark med støtte fra Sverige. Af dommen fremgår det, at dele af direktivet skal annulleres.
Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nye beføjelser til at føre tilsyn med, at danske platforme overholder EU's nye regler i Digital Services Act (DSA).
Republikken Polen anførte, at Domstolen ikke har kompetence til at gribe ind i medlemsstaternes forfatningsmæssige strukturer og at de foreløbige forholdsregler ville krænke princippet om dommeres uafsættelighed. Polen hævdede endvidere, at Kommissionen ikke havde godtgjort uopsættelighed.
Domstolen fandt, at den havde kompetence til at træffe afgørelse om foreløbige forholdsregler, da sagen vedrørte overholdelsen af EU-retten. Domstolen fastslog, at betingelsen om fumus boni juris var opfyldt, da Kommissionens argumenter ikke var uden rimeligt grundlag. Domstolen fandt også, at der var uopsættelighed, da anvendelsen af de omtvistede nationale bestemmelser kunne medføre alvorlig og uoprettelig skade på Unionens retsorden. Endelig afvejede Domstolen interesserne og konkluderede, at de foreløbige forholdsregler var nødvendige for at sikre Unionens retsordens korrekte funktion.
Republikken Polen anmodede Domstolens vicepræsident om at ophæve en tidligere kendelse om foreløbige forholdsregler (ken...
Læs mereDette traktatbrudssøgsmål, anlagt af Europa-Kommissionen og støttet af fem andre medlemsstater (Belgien, Danmark, Nederl...
Læs mere