Staten overtager den fulde finansiering af udgifter til erstatning og administration for arbejdsskader som følge af arbejdsrelaterede covid-19 vaccinationer.
Lovændringen dækker vaccinationer, der er foretaget i perioden fra den 27. december 2020 til og med den 31. december 2022.
Arbejdsgivere og deres forsikringsselskaber friholdes for udgifterne, og staten refunderer de udgifter, som forsikringsselskaberne allerede har afholdt.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) overtager sagsbehandlingen og udbetalingen af erstatning på vegne af staten i disse sager.
Tilskadekomnes ret til erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven forbliver uændret.
Staten overtager forsikringsselskabernes ret til at søge regres mod ansvarlige skadevoldere, f.eks. vaccineproducenter, selvom denne mulighed i praksis anses for begrænset.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022 og gælder med tilbagevirkende kraft for vaccinationer foretaget inden for den angivne periode.
Dette lovforslag ændrer arbejdsskadesikringsloven for at overføre det økonomiske ansvar for arbejdsskader som følge af arbejdsrelaterede covid-19 vaccinationer fra arbejdsgivernes forsikringsselskaber til staten. Baggrunden er den ekstraordinære situation med covid-19 pandemien, hvor visse personalegrupper blev anbefalet tidlig vaccination for at opretholde kritiske samfundsfunktioner. Lovforslaget er en udmøntning af en politisk aftale indgået i forbindelse med finansloven for 2022.
Hovedindhold i lovændringen
Lovforslaget indfører en ny bestemmelse, § 49, stk. 9, i arbejdsskadesikringsloven. Denne bestemmelse fastslår, at staten betaler erstatning og andre udgifter for arbejdsulykker, der er en direkte følge af arbejdsrelaterede covid-19 vaccinationer.
Dækningsperiode: Ordningen omfatter vaccinationer foretaget i perioden fra 27. december 2020 til og med 31. december 2022.
Dækkede udgifter: Staten dækker alle udgifter efter arbejdsskadesikringsloven, herunder:
Erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte.
Udgifter til behandling, genoptræning og hjælpemidler.
Sagsbehandlingsudgifter.
Sagsbehandling og administration
Sagsgangen for disse specifikke arbejdsskader ændres, således at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) varetager opgaverne på vegne af staten.
Arbejdsgiver anmelder fortsat skaden til sit lovpligtige arbejdsskadeforsikringsselskab.
Forsikringsselskabet videresender anmeldelsen direkte til AES uden egen vurdering.
AES behandler sagen, træffer afgørelse og udbetaler eventuel erstatning direkte til den tilskadekomne. AES overtager dermed de rettigheder og pligter, som et forsikringsselskab normalt har i en arbejdsskadesag.
Staten vil også dække de administrative omkostninger, som AES og Ankestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af disse sager, hvilket fastsættes i en ny tilføjelse til § 59.
Ikrafttrædelse og tilbagevirkende kraft
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den har tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at den dækker alle arbejdsrelaterede vaccinationsskader fra vaccinationer foretaget siden den 27. december 2020.
For sager, hvor forsikringsselskaber allerede har afholdt udgifter før lovens ikrafttræden, indføres en refusionsordning:
Forsikringsselskaber og selvforsikrede arbejdsgivere kan få refunderet allerede afholdte udgifter til erstatning og administrationsbidrag til AES/Ankestyrelsen.
Refusionen dækker ikke forsikringsselskabernes egne interne administrationsomkostninger.
Regresret
Med lovændringen overtager staten også forsikringsselskabernes ret til at søge regres (tilbagesøgningskrav) mod en eventuel ansvarlig skadevolder, f.eks. en vaccineproducent. Det bemærkes dog i lovforslaget, at denne mulighed i praksis er yderst begrænset, dels fordi kendte bivirkninger ikke udgør en produktfejl, og dels fordi statens aftaler med vaccineproducenterne begrænser regresretten.
Konsekvenser for berørte parter
For tilskadekomne: Deres ret til erstatning og godtgørelse efter loven er uændret.
For arbejdsgivere: De friholdes for de økonomiske konsekvenser af disse specifikke arbejdsskader, da udgifterne ikke længere belaster deres forsikringsordning.
For forsikringsselskaber: De fritages for finansieringspligten og får refunderet allerede afholdte udgifter. Deres rolle reduceres til at modtage og videresende anmeldelser til AES.
Lovforslaget har til formål at modernisere og forenkle reglerne på arbejdsskadeområdet. Hovedelementerne er en harmonisering af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker, en opdatering af det tekniske grundlag for beregning af erstatninger, og en række juridiske og tekniske justeringer, herunder implementering af en EU-dom om produktansvar.
Forenkling af anmeldelsesregler for arbejdsulykker
Tal for anmeldte og anerkendte arbejdsskader relateret til COVID-19 (uge 13)
AES har nu modtaget i alt 13.262 anmeldelser om arbejdsskader relateret til COVID-19.
Tal for anmeldte og anerkendte arbejdsskader relateret til COVID-19 (juni)
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har modtaget 18.440 anmeldelser om arbejdsskader relateret til COVID-19, herunder både sygdomstilfælde og gener som følge af værnemidler.
For at gøre reglerne mere enkle og gennemskuelige for arbejdsgivere, harmoniseres anmeldelsesreglerne i arbejdsskadesikringsloven med arbejdsmiljøloven. De nuværende komplekse kriterier erstattes af to nye hovedregler for anmeldelse af arbejdsulykker:
Anmeldelse ved fravær: En arbejdsulykke skal anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag, hvis den medfører, at den tilskadekomne ikke kan varetage sit sædvanlige arbejde ud over selve tilskadekomstdagen. Dette gælder også ved delvist fravær eller skånehensyn.
Anmeldelse ved erstatningskrav: En arbejdsulykke, der ikke medfører fravær, skal anmeldes senest 14 dage efter tilskadekomstdagen, hvis den forventes at kunne give ret til ydelser som f.eks. betaling for sygebehandling, godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne.
Disse ændringer træder i kraft den 1. juli 2022 for at give tid til nødvendige tilpasninger i det fælles digitale anmeldesystem, EASY.
Opdatering af kapitaliseringsfaktorer
Lovforslaget opdaterer de såkaldte kapitaliseringsfaktorer, som bruges til at omregne en løbende erstatning til et engangsbeløb (kapitalerstatning). Formålet er at sikre, at erstatningens værdi er den samme, uanset udbetalingsform.
Det nuværende beregningsgrundlag, G82, som er baseret på dødelighedsdata fra 1970'erne, erstattes af Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger.
Det nye benchmark er mere tidssvarende, da det afspejler den stigende levetid og opdateres årligt. Det forventes generelt at føre til højere kapitalerstatninger.
Overgangsordning og udfasning af gamle regler
For at sikre en glidende overgang og retssikkerhed for sager om ældre skader, indføres en lang overgangsperiode.
Overgangsperiode: Frem til den 1. januar 2030 vil de hidtil gældende regler fortsat blive anvendt på skader, der er sket før lovens ikrafttræden (1. januar 2021).
Udfasning: Fra 1. januar 2030 vil de nye, opdaterede kapitaliseringsfaktorer som udgangspunkt blive anvendt på alle sager, uanset hvornår skaden er sket.
Beskyttelsesklausul: For at sikre, at ingen stilles ringere, indføres en regel om, at hvis en beregning efter de gamle regler ville give en højere kapitalerstatning, har den tilskadekomne ret til dette højere beløb. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal ex officio sikre dette.
Lovgrundlag
Skadeperiode
Gammel regel
Ny regel fra 1. jan 2030
Ulykkesforsikringsloven
Før 1. april 1978
§ 36
§ 27 (ny)
Arbejdsskadeforsikringsloven
1. april 1978 - 31. dec 1992
§ 39
§ 27 (ny)
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade
1. jan 1993 - 31. dec 2003
§ 43
§ 27 (ny)
Arbejdsskadesikringsloven (nuværende)
1. jan 2004 - 31. dec 2020
§ 27 (gammel)
§ 27 (ny)
Regresret ved produktansvar
Som følge af en EU-dom ændres reglerne om regres. Hovedreglen i dansk ret er, at arbejdsskadeforsikringen er primær, og at der ikke kan rettes krav mod en ansvarlig tredjepart.
Der indføres en undtagelse til regresforbuddet i sager, hvor en arbejdsskade er forårsaget af et defekt produkt.
Dette giver forsikringsselskaber og selvforsikrede arbejdsgivere mulighed for at kræve de udbetalte arbejdsskadeerstatninger refunderet af den produktansvarlige producent eller mellemhandler.
Ændringen påvirker ikke den tilskadekomnes ret til erstatning, men kun den endelige fordeling af udgiften.
Øvrige ændringer
Lovforslaget indeholder desuden en række mindre, men vigtige justeringer:
Dækning for ledsager: Det præciseres i loven, at der ydes dækning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og rejseudgifter for en nødvendig ledsager, der deltager i lægeundersøgelser sammen med den tilskadekomne. Dette er en kodificering af mangeårig praksis.
Fleksjob: Det tydeliggøres, at reglerne om kapitalisering og genoptagelse af sager også gælder for personer, hvis erstatning er fastsat efter de særlige regler for tilskadekomne i fleksjob.
Tekniske rettelser: Der foretages en række tekniske rettelser, herunder opdatering af ministerienavne (f.eks. fra Finansministeriet til Skatteministeriet i bestyrelsessammenhæng) og korrektion af fejlagtige paragrafhenvisninger i loven.
Ikrafttrædelse og territorial afgrænsning
Loven træder i kraft den 1. januar 2021, med undtagelse af de nye anmeldelsesregler (§ 1, nr. 5-15), som først træder i kraft den 1. juli 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men ændringerne i erstatningsansvarsloven kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.
Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)
Dette lovforslag har til formål at modernisere og harmonisere lov om arbejdsskadesikring i Grønland med den danske arbej...