Klage over dispensation til placering af gulv over niveauplan i Rønde

Syddjurs Kommune meddelte den 8. februar 2021 dispensation fra lokalplan nr. 71, Landskabsbyen Rønde Nord, til placering af gulv over niveauplan på ejendommen [A1], 8410 Rønde. Dispensationen tillod, at det færdige gulv blev placeret 0,71 m over det fastlagte niveauplan, selvom lokalplanens § 7, stk. 7, maksimalt tillader 0,2 m. Lokalplanen har til formål at skabe et nyt boligområde med en blanding af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse samt sikre grønne fællesarealer og skelhegn. Bestemmelsen i § 7, stk. 7, regulerer specifikt færdigt gulvs højde i stueplan i forhold til et fastlagt niveauplan og terrænreguleringer. Kommunen fastlægger niveauplanet ud fra nivellement af terræn og koter for naboejendomme. Terrænreguleringer over 0,5 m kræver tilladelse. To naboer klagede over afgørelsen. Klagerne anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation, at reglerne om naboorientering ikke var overholdt, og at kommunen havde tilsidesat det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Planklagenævnet behandlede disse retlige spørgsmål, men kunne ikke behandle klagepunkter vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed, såsom indbliks- og skyggegener, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne, hvilket betyder, at Syddjurs Kommunes afgørelse står ved magt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Spørgsmål om afgørelsens hensigtsmæssighed, såsom indbliks- og skyggegener, ligger uden for nævnets kompetence.

Mulighed for dispensation

Nævnet vurderede, at den omhandlede disposition ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor krævede dispensation efter Planlovens § 19. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Principperne omfatter typisk planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser, men sjældent detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser, medmindre de er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller struktur. Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 7, stk. 7, om færdigt gulvs højde ikke er en del af planens principper, da det er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke er specifikt henvist til i formålsbestemmelsen eller på anden måde fremstår som et princip. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation.

Naboorientering og indsigelser

Det fremgik af sagen, at kommunen havde foretaget naboorientering af fire omkringliggende ejendomme den 17. december 2020 i henhold til Planlovens § 20. Begge klagere indsendte indsigelser under høringsperioden. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt reglerne om naboorientering og havde inddraget klagernes indsigelser i afgørelsen. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indkomne indsigelser, men skal inddrage dem i vurderingen.

Lighedsgrundsætningen

Klagerne gjorde gældende, at dispensationen var udtryk for forskelsbehandling, idet en af klagerne tidligere havde fået besked på at sænke sit hus på [A3]. Lighedsgrundsætningen indebærer, at sager om lignende forhold som udgangspunkt skal have samme resultat, medmindre der er en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for at nå til forskellige resultater. Kommunen redegjorde for, at der var en saglig begrundelse for forskellen, idet det aktuelle projekt på [A1] visuelt tilpassede sig terrænet, mens det tidligere projekt på [A3] trods terrænregulering stadig havde en synlig sokkel, som kommunen ikke fandt tilfredsstillende. Planklagenævnet fandt på den baggrund ikke, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen.