Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse af spejderhytte til bolig

Egedal Kommune afslog den 8. marts 2021 en ansøgning om landzonetilladelse til ændret anvendelse af en spejderhytte til bolig på ejendommen A1, 3650 Ølstykke. Ansøgeren klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommens beliggenhed og beskyttelsesstatus

Ejendommen er beliggende i landzone, cirka 75 meter fra byzonegrænsen og 250 meter fra spejderhytten til byzone. Området er udpeget som lavbundsareal, naturbeskyttelsesområde og bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2017 for Egedal Kommune. En mose på ejendommens nordlige del er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Ejendommen ligger desuden inden for skovbyggelinjen og er omfattet af fredningen "Storesø-Lyngen", som foreskriver, at den nuværende tilstand ikke må ændres, og at ny bebyggelse ikke må opføres.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at en omdannelse af spejderhytten til enfamiliehus ville stride mod planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, især i lyset af ønsket om at nedrive hytten og opføre en ny bolig. Kommunen fremhævede også, at en ændret anvendelse ville forhindre børn og unge i at tilgå naturen på ejendommen. Derudover lagde kommunen vægt på fredningen af Storesø-Lyngen, som forbyder ændringer i områdets tilstand. Kommunen bemærkede, at hytten var nedlukket og i dårlig stand, men stadig egnet til spejderformål. Afslaget blev også givet for at undgå uønsket præcedens. Kommunen vurderede, at spejderhytter ikke er omfattet af Planlovens § 37, stk. 2, da de sidestilles med ferieboliger.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at spejderhytten er placeret mellem private boliger, hvilket burde muliggøre en boligindpasning. Klageren påpegede, at hytten ikke havde været anvendt i 15 år og var i meget dårlig stand, hvilket allerede forhindrede adgang for børn og unge. Spejderforeningen havde ingen intentioner om at renovere eller genbruge hytten. Klageren henviste desuden til tidligere tilladelser til anvendelsesændring af spejderhytter til boliger i andre kommuner.

Planklagenævnet stadfæstede Egedal Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også vurdere retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse

Efter Planlovens § 35, stk. 1, kræves der som udgangspunkt tilladelse til ændret anvendelse af bestående bebyggelse i landzone. En undtagelse findes i Planlovens § 37, stk. 2, som tillader ændret anvendelse af andre overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger til bl.a. boligformål, uden tilladelse. Dette forudsætter dog, at bygningen er egnet til formålet og ikke kræver væsentlig om- eller tilbygning. Da både kommunen og klageren oplyste, at spejderhytten ikke kunne bruges uden væsentlig om- eller tilbygning, fandt Planklagenævnet, at Planlovens § 37, stk. 2 ikke fandt anvendelse i denne sag. Nævnet tog ikke stilling til, om en overflødiggjort spejderhytte generelt er omfattet af bestemmelsen.

Vurdering af landzonetilladelse til ny helårsbolig

Planklagenævnet lagde vægt på hovedformålet med landzonereglerne, som er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Praksis er generelt restriktiv over for nye fritliggende boliger i det åbne land, især tæt på byzone, for at opretholde en klar grænse mellem by og land. Nævnet fremhævede også, at en tilladelse til helårsbolig ville give ejeren en umiddelbar ret til at udvide boligen med op til 500 m², jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, hvilket ville have en betydelig landskabelig påvirkning.

Nævnet er særligt tilbageholdende med at tillade ændret anvendelse i særligt beskyttede områder, som f.eks. fredede områder eller områder omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3.

Planklagenævnets endelige afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at give landzonetilladelse til anvendelsesændring fra spejderhytte til bolig, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på:

• Planlægningsmæssige, landskabsmæssige og naturmæssige hensyn.
• Ejendommens beliggenhed inden for et fredet område ("Storesø-Lyngen"), hvor tilstanden ikke må ændres, og ny bebyggelse ikke må opføres.
• En ændret anvendelse ville medføre en anden oplevelse af området og en intensiveret anvendelse, der ville påvirke naturen i højere grad.
• Muligheden for en fremtidig udvidelse af boligen med op til 500 m² ville ændre indtrykket af landskabet og naturen.

Nævnet afviste klagerens argument om omkringliggende boliger, da disse ikke var omfattet af fredningen og kunne have eksisteret i mange år. Nævnet bemærkede, at ejendommen fortsat kan anvendes til spejderformål.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.