Command Palette

Search for a command to run...

Vedligeholdelse af Privat Fællesvej Uden Vejejers Samtykke: Grænser for Kommunal Indgriben

Dato

21. marts 2025

Eksterne links

Tags

VedligeholdelseUdlægAnlægIbrugtagningPrivatretlig aftaleErstatningsret

Vejdirektoratet afgiver en generel udtalelse om en sag, hvor en vejberettiget landmand har udført arbejde på en privat fællesvej i landzone uden vejejerens samtykke. Landmanden anser arbejdet for vedligeholdelse, mens vejejeren betragter det som en ulovlig vejudvidelse og hærværk. Udtalelsen klarlægger kommunens rolle som vejmyndighed i sådanne tvister.

Sagens Kerne: Uenighed om Vejarbejde

En landmand har afskrabet rabatten på en privat fælles grusvej for at genetablere, hvad han anser for vejens oprindelige forløb. Arbejdet blev udført på vejejerens grund uden forudgående orientering eller samtykke. Vejejeren har anmeldt hændelsen til politiet som hærværk. Parterne er uenige om vejens historiske placering og omfang, selvom ortofotos ikke viser markante ændringer i vejens forløb over tid.

Vejmyndighedens Begrænsede Kompetence

Da vejen er en privat fællesvej på landet, er den omfattet af Lov om private fællesveje afsnit II. Vejdirektoratet fastslår, at kommunens kompetence som vejmyndighed er begrænset til de forhold, der er reguleret i loven. De centrale punkter er:

  • Privatretligt grundlag: Vedligeholdelse af private fællesveje er i udgangspunktet et privatretligt anliggende mellem de vejberettigede. Aftaler om vedligeholdelsens art, omfang og udførelse er uden for kommunens myndighedsområde.
  • Ibrugtaget areal: Kommunens beføjelser gælder kun for det areal, der reelt er taget i brug som vej. Uenighed om, hvilket areal der er ibrugtaget, er en privatretlig tvist, som kun domstolene kan afgøre.
  • Kommunal indgriben: Kommunen kan kun gribe ind, hvis en vejberettiget anmoder om det i henhold til Privatvejslovens § 14, stk. 1. Herefter kan kommunen vurdere, om vejen er i "god og forsvarlig stand". Hvis den ikke er det, kan kommunen efter Privatvejslovens § 15, stk. 1 pålægge de vejberettigede at udføre konkrete vedligeholdelsesarbejder og fordele udgifterne.
  • Ingen retroaktiv godkendelse: Vejmyndigheden kan ikke fordele udgifter til arbejde, der allerede er udført uden en forudgående afgørelse fra kommunen.

Svar på Kommunens Specifikke Spørgsmål

Vejdirektoratets udtalelse besvarer kommunens spørgsmål som følger:

SpørgsmålVejdirektoratets Vurdering
Behandling af sag med uenighed og manglende samtykke?Uenigheden er et privatretligt anliggende. Kommunen kan kun gribe ind, hvis en part anmoder om en afgørelse om vejens stand.
Vil en vejsynssag tage udgangspunkt i vejens nuværende stand?Ja, en vurdering efter Privatvejslovens § 14 vil tage udgangspunkt i vejens aktuelle tilstand for at afgøre, om den er i god og forsvarlig stand.
Er manglende samtykke en politisag?Om handlingen udgør f.eks. hærværk er ikke reguleret i privatvejsloven. Det er op til politiet at vurdere på baggrund af anden lovgivning.
Kan vejejer og andre vejberettigede pålægges at betale?Nej, kommunen kan ikke pålægge nogen at betale for arbejde, der er udført uden en forudgående kommunal afgørelse om istandsættelse.

Samlet set er tvisten mellem vejejeren og den vejberettigede et anliggende, der skal løses mellem parterne selv, eventuelt ved domstolene, da kommunen som vejmyndighed har meget begrænsede muligheder for at gribe ind i sagen.

Vejdirektoratet konkluderer, at uenighed om vedligeholdelse af en privat fællesvej på landet, herunder arbejde udført uden vejejers samtykke, grundlæggende er et privatretligt anliggende. Kommunen kan som vejmyndighed ikke afgøre tvister om, hvorvidt et udført arbejde er vedligeholdelse eller hærværk, og kan heller ikke pålægge parter at betale for arbejde, der er udført uden en forudgående afgørelse efter privatvejsloven. En eventuel vejsynssag vil tage udgangspunkt i vejens nuværende stand for at vurdere, om den er i god og forsvarlig stand. Spørgsmålet om, hvorvidt manglende samtykke udgør en politisag om f.eks. hærværk, falder uden for vejlovgivningens rammer og må afgøres af politiet efter anden lovgivning.

Lignende afgørelser