Lovændring om vedvarende energi i den eksklusive økonomiske zone og afskaffelse af kompensation for indfødningstarif

• Nærhedsprincippet: Anlæggene henregnes til det rets- eller myndighedsområde (f.eks. politikreds), de geografisk ligger nærmest på kysten. Dette skaber en praktisk og forudsigelig regel for, hvor retssager skal føres, eller hvor administrative sager skal behandles.

Afskaffelse af kompensation for indfødningstarif

Lovforslaget ændrer § 37, stk. 3, så muligheden for at modtage kompensation for den såkaldte indfødningstarif afskaffes for fremtidige havvindmølleparker.

• Baggrund: Indfødningstariffen er en betaling, som elproducenter betaler til Energinet for at dække en andel af omkostningerne ved at udbygge det kollektive elnet, når ny produktionskapacitet tilsluttes.
• Formål med afskaffelsen:
  • At skabe omkostningsægte prissignaler for producenter af vedvarende energi.
  • At øge gennemsigtigheden om de reelle omkostninger forbundet med etablering af havvindmølleparker.
  • At sikre ligestilling mellem vedvarende energianlæg på havet og på land, da landbaserede anlæg ikke modtager en tilsvarende kompensation.
• Afgrænsning: Ændringen berører ikke eksisterende havvindmølleparker, der allerede er omfattet af de nuværende regler.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2024.

Ændring af tilladelsesprocessen for elproducerende anlæg på havet

Lovforslaget afskaffer kravet om, at Energistyrelsen skal godkende opstillers forundersøgelsesrapport, før der kan søges om etableringstilladelse til elproduktionsanlæg på havet. Dette reducerer ansøgers procesrisiko og kan indebære en tidsbesparelse, da godkendelsen ikke længere kan påklages. Energistyrelsen vil dog fortsat gennemgå rapporterne for at sikre, at de opfylder kravene. Desuden præciseres begrebet 'interne ledningsanlæg' til 'elkabler og installationer' for at tydeliggøre, at det omfatter alle tilhørende elkabler og installationer på havområdet. Der indføres også et nyt tilladelseskrav for undersøgelser, der er nødvendige for at gennemføre væsentlige ændringer i bestående anlæg, såsom repowering eller levetidsforlængelse, for at sikre miljøvurdering inden iværksættelse. Endelig udvides anvendelsesområdet for naturbeskyttelsesreglerne til at omfatte alle tilladelser i VE-lovens kapitel 3.

Forkortelse af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter

Lovforslaget forkorter minimumsfristen for offentlig høring over miljøkonsekvensrapporter fra 8 uger til 30 dage. Denne ændring gælder for projekter omfattet af miljøvurderingsloven, lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven. Formålet er at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med VVM-direktivets minimumsfrister og fremskynde sagsbehandlingen. Myndighederne skal dog fortsat fastsætte en passende frist, der tager hensyn til projektets art, kompleksitet, placering, dimensioner og eventuelle ferieperioder.

Overførsel af VVM-kompetence for flydende solcelleanlæg på havet

Kompetencen til at vurdere flydende solcelleanlæg på havet i henhold til miljøvurderingsloven overføres fra ministeren for grøn trepart til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Dette vurderes hensigtsmæssigt, da Energistyrelsen (under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet) allerede er tilladelsesmyndighed for disse anlæg efter VE-loven og VVM-myndighed for andre elproduktionsanlæg på havområdet. Ændringen udvider desuden afgrænsningen af elproduktionsanlæg i VVM-loven fra 'vand og vind' til 'vedvarende energikilder'.

Forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v.

En ny bestemmelse indføres i lov om fremme af vedvarende energi, der giver mulighed for at forbeholde særskilt ret over solcelleanlæg etableret på erhvervsbygninger m.v., uanset tinglysningslovens § 38. Dette er betinget af, at anlægget kan borttages uden væsentlig skade på bygningen, og at der tinglyses en deklaration om den særskilte ret med samtykke fra eksisterende pant- og udlægshavere omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed. Samtykke kan kun nægtes, hvis det medfører væsentlige kreditmæssige risici eller manglende overholdelse af finansiel lovgivning. Den særskilte ret vil bestå, selvom ejendommen sælges ved tvangsauktion. Formålet er at fremme leasing og andre finansieringsmodeller for solcelleanlæg på erhvervsbygninger.

Gebyrordning for erstatningsnatur og screening i fremskyndelsesområder

Lovforslaget indfører hjemmel til, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om opkrævning af gebyrer for screening af projekter i fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Desuden etableres en ny gebyrordning for erstatningsnatur for projekter i fremskyndelsesområder for vedvarende energi og net- og lagringsinfrastruktur, hvis projektet med stor sandsynlighed vil påvirke beskyttede dyre- eller plantearter. Gebyret skal dække myndighedernes omkostninger forbundet med jordopkøb, etablering, vedligehold og administration af erstatningsnatur. Ordningen implementerer dele af EU's VEIII-direktiv og skal sikre kompensation for projektets mulige konsekvenser for beskyttede arter.

Præcisering af tilsyns- og gebyropkrævningskompetence

Lovforslaget præciserer VE-loven, så Energistyrelsen kan føre tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i alle nuværende og kommende tilladelser under VE-lovens kapitel 3 samt i udbudskontrakter om adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet. Der indføres også hjemmel til, at Energistyrelsen kan opkræve gebyr for sagsbehandling af alle ansøgninger om tilladelser og for tilsyn med vilkårene i tilladelser og udbudskontrakter for VE-projekter.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, med undtagelse af bestemmelsen om gebyrordningen for erstatningsnatur (§ 3, stk. 11), som træder i kraft den 21. maj 2025 for at overholde implementeringsfristen for VEIII-direktivet. Lovforslaget finder ikke anvendelse på miljøkonsekvensvurderinger for projekter, der tillades ved anlægslov, hvor høring over miljøkonsekvensrapporten er påbegyndt inden lovens ikrafttrædelse. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.