Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast ved Stege

Vordingborg Kommune meddelte den 12. januar 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 36 meter høj telemast på matr.nr. F1. Ejeren af en nærliggende ejendom klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommens karakteristika og kommuneplan

Ejendommen, hvor telemasten skulle placeres, er en landbrugsejendom på 78,1 hektar beliggende i landzone. Den er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2018 for Vordingborg Kommune og ligger i kystnærhedszonen, cirka 1,2 km fra kysten. Den ansøgte placering af telemasten ligger omkring 800 meter fra ejendommens egne bygninger og cirka 20 meter fra bebyggelsen på naboejendommen A2.

Kommunens afgørelse og alternative placeringer

Kommunen vurderede, at den ansøgte telemast ikke ville have negative konsekvenser for arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV. Kommunen havde undersøgt flere alternative placeringer, herunder i yderkanten af et sommerhusområde og på A3, men afviste disse som landskabeligt uheldige. Placeringer på A1 og A4 blev også afvist, da kommunen mente, at der ikke var egnede steder på A1, og at en placering på A4 ville være ude af proportion med den rekreative del af haven.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at vedkommende burde have haft partstatus og ikke blot naboorientering, da telemasten skulle placeres 20 meter fra klagerens hus. Klageren anførte desuden, at naboorienteringen indeholdt vildledende oplysninger om mastens placering. Klageren bestred behovet for bedre mobildækning og kritiserede kommunens vurdering af alternative placeringer, idet begrundelserne for at afvise placeringer på A1 og A4 også kunne gøres gældende for klagerens ejendom. Klageren foreslog, at et skærmende læhegn, som kommunen havde stillet vilkår om, også kunne have været anvendt ved alternative placeringer.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1. Nævnet kan ikke direkte behandle spørgsmål om tab af ejendomsværdi, men anerkender, at det kan være en følge af urimelige nabogener, som indgår i vurderingen af landzonetilladelser. Da sagen blev hjemvist, behandlede nævnet dog ikke dette klagepunkt specifikt.

Planklagenævnet bemærkede, at der var dokumenteret mangelfuld dækning i området, og at der ikke var bymæssig bebyggelse til placering af telemasten. Nævnet fandt dog ikke, at den ansøgte placering var den bedst mulige, da masten ville fremstå fritliggende i det åbne land, 800 meter fra ejendommens egne bygninger og uden tilknytning til anden bebyggelse, der kunne afbøde visuelle gener. Nævnet understregede, at placering ved eksisterende høje konstruktioner eller lavere byggeri er at foretrække frem for placering ved et læbælte. Kommunen havde desuden ikke forholdt sig til dækningsgraden ved de alternative placeringer. Nævnet henviste til, at Planlovens § 1, stk. 2 tilsigter en hensigtsmæssig udvikling og bevarelse af værdifulde landskaber, og at der er en samfundsmæssig interesse i mobiltelefondækning. Principper for placering af telemaster indebærer, at de så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse, ved eksisterende høje konstruktioner eller i tilknytning til eksisterende lavere bebyggelse. Kommunen skal også overveje påbud efter Masteloven § 11 om udnyttelse af eksisterende konstruktioner eller ekspropriation efter Masteloven § 15, jf. Masteloven § 15, stk. 3 hvis placeringen er den mest hensigtsmæssige. Nævnet tog ikke stilling til klagerens partsstatus eller fejl i naboorienteringen, da sagen blev hjemvist.

Planklagenævnet ophævede Vordingborg Kommunes afgørelse af 12. januar 2021 om landzonetilladelse til opførelse af telemasten og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Kommunens fornyede behandling

Når kommunen behandler sagen igen, skal det ske i overensstemmelse med følgende retningslinjer:

• Kommunen skal – eventuelt i samråd med ansøgeren – undersøge og vurdere alternative placeringer efter de principper, der er beskrevet i sagens afsnit 2.3.3.
• Kommunen kan ikke afvise en placering alene under henvisning til, at en grundejer ikke ønsker masten opført. Hvis placeringen er den mest hensigtsmæssige set i forhold til landskabelige hensyn og hensynet til hensigtsmæssig dækning, skal kommunen overveje, om der bør søges gennemført ekspropriation efter masteloven.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.