Klage over dispensation til flytning af vindeltrappe i Århusgadekvarteret, Nordhavn

Københavns Kommune meddelte den 17. november 2020 dispensation fra lokalplan 463, Århusgadekvarteret i Nordhavn, til at flytte en vindeltrappe på ejendommens facade på A1, 2150 Nordhavn. Dispensationen blev givet til brug for vareindlevering, da den eksisterende vareindlevering ikke længere kunne benyttes. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er beliggende på A1, 2150 Nordhavn, og er omfattet af lokalplan 463, Århusgadekvarteret i Nordhavn. Ejendommen ligger i delområde 2 og er på lokalplanens tegning 2 markeret som en bygning, der skal opretholdes. Lokalplanens relevante bestemmelser inkluderer:

• Lokalplanens § 3, stk. 1, om områdets anvendelse, som fastlægger områderne til helårsboliger og serviceerhverv.
• Lokalplanens § 7, stk. 7, om bebyggelser, der skal opretholdes, som angiver, at øvrige facadeændringer kun må ske efter tilladelse fra Teknik- og Miljøudvalget og under forudsætning af, at der skabes en god helhedsvirkning i forhold til facadens og bygningsmiljøets arkitektoniske særpræg.

Kommunens afgørelse og klagen

Kommunen vurderede, at naboorientering kunne undlades, da de ønskede ændringer blev anset for at være mindre indgribende og ikke medførte betydeligt ændrede forhold i området. Klageren anførte, at dispensationen ville skabe indbliks- og støjgener, forurening fra tomgang, og at vareindleveringen kunne placeres andetsteds. Klageren bestred desuden, at der kunne gives tilladelse til overkørsel af fortovet, anvendelse af fælles gårdrum uden samtykke, og at den påtænkte anvendelse af ejendommen kunne gennemføres uden anvendelse af klagerens matrikel.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende overkørsel af fortov, anvendelse af fælles gårdrum og klagerens matrikel, da disse ikke var omfattet af den påklagede afgørelse. Klagepunkter om indbliks- og støjgener samt tomgang blev også afvist, da de vedrører afgørelsens hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnet behandlede klagen over Københavns Kommunes dispensation til at flytte en vindeltrappe på en ejendoms facade i Nordhavn. Nævnet vurderede, om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, og om reglerne om naboorientering var overholdt.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation efter Planlovens § 19 og forudgående naboorientering efter Planlovens § 20.

Planklagenævnet opfattede lokalplanens § 7, stk. 7, som en dispensationsbestemmelse. Det er umiddelbart tilladt at foretage ændringer vedrørende mindre åbninger, kviste, karnapper, altaner og tagterrasser, når der skabes en god helhedsløsning. Dog kræver øvrige facadeændringer, som flytning af en vindeltrappe, kommunal tilladelse under forudsætning af en god helhedsvirkning. Nævnet fandt derfor, at det ansøgte krævede dispensation efter Planlovens § 19.

Vedrørende lokalplanens § 3, stk. 1, om områdets anvendelse, fandt Planklagenævnet ikke, at placeringen af vindeltrappen var i strid med denne bestemmelse. Området, hvor ejendommen ligger, er udlagt til byggefelt og ikke til byrum eller ubebygget område, som klageren gjorde gældende. Derfor krævede det ansøgte ikke dispensation fra lokalplanens § 3, stk. 1.

Vurdering af dispensationsmulighed

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Da lokalplanens § 7, stk. 7, er en dispensationsbestemmelse, er en udnyttelse heraf som udgangspunkt ikke i strid med planens principper. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde indskrænket sin dispensationskompetence, og at de nævnte kriterier var skønsmæssige. Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.

Vurdering af naboorientering

Efter Planlovens § 20, stk. 1 skal der som udgangspunkt orienteres om dispensationer. Dog gælder kravet ikke, hvis en forudgående orientering efter kommunens skøn er af underordnet betydning, jf. Planlovens § 20, stk. 2. Kommunen havde vurderet, at naboorienteringen var af underordnet betydning, da ændringerne var mindre indgribende og ikke medførte betydeligt ændrede forhold i området. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering, da den ikke var åbenbart urimelig.

Konklusion

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes afgørelse af 17. november 2020 om dispensation fra lokalplan 463 til at flytte en vindeltrappe. Kommunens afgørelse står dermed ved magt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.