Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Sorø Kommunes afgørelse af 14. januar 2021. Kommunen havde påbudt ejeren af ejendommen [matr.nr.1], beliggende [adresse1], at fjerne to skilte og en kæde. Disse blev anset for at udgøre hindringer for offentlighedens adgang ad en sti i det åbne land, hvilket var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 26.
Sagen opstod i september 2019, da beboere i området anmeldte opsætning af skilte og en kæde på klagers ejendom. Klager oplyste, at kæden var opsat for at forhindre motoriseret færdsel, og at den private indgang til skoven ifølge den tidligere ejer ikke havde været benyttet af offentligheden i en længere periode. Klager mente desuden, at arealet var bygningsnært, og at offentlig færdsel ville krænke privatlivets fred.
Sorø Kommune henviste til en lignende sag fra 1996, hvor det daværende Vestsjællands Amt havde henstillet til fjernelse af et bræddekryds, der spærrede adgangsvejen til skoven. Dette understøttede kommunens opfattelse af, at der havde været adgang til skoven gennem en længere årrække.
Kommunen besigtigede ejendommen den 20. juli 2020 og konstaterede en kæde mellem to pæle med et skilt med teksten ”Privat område – ingen adgang uden aftale”. Et større skilt med samme tekst var opsat ved indkørslen. Hullet i stendiget ind til skoven var gjort mindre med sten. Kommunen målte afstanden fra vejen til stuehuset til ca. 16 meter og bemærkede afskærmende beplantning. Ejendommens udendørs opholdsarealer var primært beliggende væk fra vejen.
Kommunen vurderede, at hele ejendommen var beliggende i det åbne land. Baseret på historiske kort (1928-1945) og luftfotos (1981, 1985, 2012, 2013, 2014, 2015) fandt kommunen, at der havde eksisteret en vej eller sti på arealet, der førte ind til skoven. Selvom luftfotos fra 1993-2013 ikke entydigt kunne afgøre stiens eksistens, viste nyere fotos slidspor og grusbefæstning. En lokal beboer bekræftede uhindret adgang, og skovens ejer havde ikke gjort indsigelse.
Kommunen vurderede, at færdsel på arealet ikke i særlig grad var til gene for privatlivets fred, idet der var afskærmende beplantning, og kun husets nordvendte gavl var eksponeret. Selvom ejendommens lejere klagede over gener for privatlivets fred, fandt kommunen ikke, at disse gener var tilstrækkelige til at lukke arealet for offentlig færdsel.
Klager fastholdt, at arealet ikke var i det åbne land, at færdsel medførte gener for privatlivets fred, at der ikke var en synlig sti, og at Vestsjællands Amts afgørelse fra 1996 var forkert. Klager mente desuden at være berettiget til at beholde kæden eller opsætte en låge, såfremt den kunne åbnes af besøgende.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Sorø Kommunes afgørelse af 14. januar 2021. Nævnet fandt, at skiltene og kæden udgjorde hindringer for offentlighedens adgang ad stien på ejendommen [matr.nr.1], beliggende [adresse1].
Nævnet bemærkede, at kommunens tilsynsafgørelser efter Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 ikke kan påklages for så vidt angår påbuddets indhold, men kun for fortolkningen af lovgrundlaget, dvs. om et forhold er ulovligt. Nævnet kunne derfor ikke efterprøve, om offentlighedens adgang ville være tilstrækkeligt sikret, hvis klager beholdt en åbenbar kæde.
Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1, som fastslår, at adgang til fods og på cykel ad veje og stier i det åbne land kun kan forbydes under særlige omstændigheder, herunder hvis færdslen i særlig grad generer privatlivets fred. Kommunalbestyrelsen har i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 3 mulighed for at tilsidesætte et sådant forbud for gennemgående veje og stier.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der eksisterede en sti på arealet mellem [vejnavn1] og indgangen til Nordskoven. Dette blev understøttet af historiske kort, et hul i stendiget, en tydelig sti i skoven i forlængelse heraf, samt Vestsjællands Amts afgørelse fra 1996. Nævnet inddrog også luftfotos fra 1945-2020, der viste stiens varierende tydelighed som slidspor og befæstet grusareal. Selvom slidspor over græsplænen var vanskelige at erkende på nyere fotos, vurderede nævnet, at dette skyldtes den opsatte kæde og skiltning, som havde forhindret kontinuerlig brug.
Nævnet vurderede endvidere, at stiforløbet var beliggende i det åbne land, da der var udsyn over åbne marker og til skovbrynet, og der ikke var sammenhængende bymæssig bebyggelse. Det forhold, at stien passerede forholdsvist tæt forbi ejendommens bygninger, ændrede ikke denne vurdering, da det er sædvanligt for veje og stier i det åbne land at passere gårde.
Nævnet fandt, i lighed med kommunen, at offentlighedens færdsel ad stien ikke i særlig grad var til gene for privatlivets fred. Muligheden for at forbyde færdsel er en undtagelse, der skal fortolkes snævert. Almindelige tilfælde, hvor en vej passerer tæt forbi beboelsesbygninger, er ikke tilstrækkeligt. Nævnet lagde vægt på, at der var afskærmende beplantning, at kun husets nordvendte gavl var eksponeret, og at ejendommens udendørs opholdsarealer primært var beliggende væk fra vejen.
Endelig vurderede nævnet, at skiltningen med teksten ”Privat område – ingen adgang uden aftale” udgjorde ”skræmmeskiltning”, som efter praksis anses for en hindring af offentlighedens adgang. Kæden ved indgangen til skoven blev også anset for en fysisk hindring, da der ikke var mulighed for passage for gående og cykler uden om den. Nævnet fandt ikke, at klagen indeholdt nye oplysninger, der kunne ændre Sorø Kommunes afgørelse.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes afgørelse af 31. januar 2020, der afslog en ansøgning om at lukke et strandareal for offentlighedens adgang på en ejendom i Hellerup. Kommunen meddelte samtidig tilladelse til midlertidig opsætning af et mobilt trådhegn under visse vilkår.
Ejendommen er en parcelhusgrund ud mod Øresund, hvor der i forbindelse med byggearbejde på en kystbeskyttelsesmur var etableret et hegn af træplader. Dette hegn indhegnede et areal på ca. 114 m² af strandbredden, som tidligere var bevokset med rynket rose.
Gentofte Kommune havde tidligere, den 14. marts 2018, meddelt afslag på lukning af strandarealet og påbudt fjernelse af afskærmning, men tilladt midlertidig opsætning af en delvis afskærmning i et år. Kommunen henviste til , som fastslår offentlighedens adgang til strandbredder. Denne afgørelse blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9. november 2018, som vurderede, at arealet havde karakter af en strandbred. Nævnets afgørelse blev indbragt for Københavns Byret, som frifandt nævnet, og sagen er anket til Østre Landsret.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Naturstyrelsen og Slagelse Kommune tilbyder et afvekslende naturområde med skovrejsning, kyststi og unikke historiske spor ved Korsør.
Kommunen havde i flere omgange forlænget den midlertidige tilladelse til byggepladshegnet på grund af forsinkelser i byggeriet. Den seneste ansøgning fra klager om forlængelse af tilladelsen til byggepladshegnet indtil udgangen af oktober 2020 blev afslået af Gentofte Kommune.
Klageren anførte, at afgørelsen var ugyldig på grund af hjemmelsmangel, idet det opsatte hegn ikke krævede kommunens tilladelse. Klageren argumenterede for, at:
Klageren anmodede desuden om en faglig vurdering af middel- og højvandstandslinje, strandbreddens udstrækning og vegetationens karakter.
Gentofte Kommune fastholdt, at det indhegnede areal var strandbred omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 22, og at hybenbuske/rynket rose er typisk strandbredsvegetation. Kommunen vurderede, at det opsatte byggepladshegn udgjorde en væsentlig hindring for offentlighedens adgang. Kommunen bemærkede også, at klageren havde fjernet eksisterende bevoksning og foretaget ny tilplantning af hybenlignende bevoksning, hvilket kommunen vurderede var ulovligt og varslede et påbud om fjernelse.
Da klageren ikke fjernede pladehegnet, udstedte kommunen et påbud og indgav politianmeldelse. Københavns Byret påbød klageren at fjerne eller ændre afskærmningen, hvilket blev stadfæstet af Østre Landsret. Pladehegnet blev herefter erstattet med et trådhegn.
Sagen omhandler en klage over Guldborgsund Kommunes afslag på en ansøgning fra V1 om at forbyde cykling på Det Falstersk...
Læs mereSagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 11. juni 2019, der afslog en ejers anmodning om at nedlæ...
Læs mere