Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smitte

Fødevarestyrelsen traf den 23. oktober 2020 afgørelse om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn. Baggrunden var, at besætningen var placeret inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1.

Det offentlige tilsyn medførte krav om aflivning af samtlige dyr i besætningen, forbud mod pelsning af mink og forbud mod til- eller fraflytning af levende dyr. Det blev desuden anført, at taksation af dyrene skulle foretages inden aflivning for at opnå erstatning.

Klagerens anbringender

Virksomhedens ejer påklagede afgørelsen den 16. november 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte primært, at afgørelsen led af væsentlige begrundelsesmangler, idet den ikke henviste til Lov om hold af dyr § 30 og manglede en redegørelse for de veterinærfaglige vurderinger, hvilket var i strid med Forvaltningsloven § 22. Klageren bestred også hjemlen til at forbyde genindsættelse af dyr i minkfarmen, da dette indgreb ikke var opregnet i Lov om hold af dyr § 30, stk. 3.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at afgørelsen opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav og kravet om henvisning til relevante retsregler. Styrelsen anførte, at Forvaltningsloven § 24, stk. 1, 1. pkt. ikke kræver angivelse af den hovedlov, en bekendtgørelse er udstedt i medfør af, når dette fremgår af bekendtgørelsens indledning. Styrelsen vurderede, at foranstaltningerne i Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1 lå inden for rammerne af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, stk. 3 og stk. 4. Forbuddet mod genindsættelse af dyr blev anset for en præcisering af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1, nr. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til de forhold, der var klaget over, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, med særligt fokus på overholdelse af forvaltningslovens begrundelseskrav.

Begrundelsesmangler

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Dette skyldtes, at afgørelsen alene angav besætningens placering inden for 7,8 km-zonen og ikke uddybede de hovedhensyn, der lå bag styrelsens skønsmæssige beslutning om at sætte besætningen under offentligt tilsyn, da Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1 anvender ordet "kan".

Nævnet vurderede dog, at denne begrundelsesmangel ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat. Dette blev begrundet med, at besætningen utvivlsomt lå inden for den fastsatte zone, og at manglen ikke havde påvirket klagerens forståelse af afgørelsen eller dens resultat.

Hjemmelsgrundlag og forbud mod genindsættelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen korrekt havde anført Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1 som hjemmel for afgørelsen. Nævnet bemærkede, at Forvaltningsloven § 24, stk. 1, 1. pkt. kun kræver angivelse af de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og ikke de regler, som disse er udstedt i medfør af.

Vedrørende forbuddet mod til- eller fraflytning af levende dyr, herunder genindsættelse, henviste nævnet til, at Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1, nr. 2 giver hjemmel hertil, og at denne adgang ikke er tidsbegrænset ifølge bestemmelsens ordlyd.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 23. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm.