Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - uanset handicap - ej medhold

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at hun var beskyttet af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1 gennem princippet om "discrimination by association" (forskelsbehandling ved tilknytning) på grund af datterens handicap. Hun påstod, at sygemeldingen primært skyldtes belastningen ved datterens handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Indklagede afviste påstanden og anførte, at afskedigelsen udelukkende var begrundet i et omfattende sygefravær (118 dage), manglende vilje til samarbejde og et alvorligt tillidsbrud efter udeblivelsen fra mødet den 1. marts 2022. Kommunen fremhævede desuden, at de allerede havde strukket sig langt for at imødekomme klagerens behov for særlige arbejdstider og fridage før sygemeldingen.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen af klageren ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at afskedigelsen var sagligt begrundet i de opståede samarbejdsvanskeligheder under sygemeldingen, herunder særligt:

• Manglende indlevering af varighedserklæringer inden for de meddelte frister.
• Klagerens udeblivelse fra statussamtalen den 1. marts 2022 under urigtige forudsætninger.

Nævnet anerkendte under henvisning til EU-Domstolens praksis (C-303/06, Coleman), at forbuddet mod direkte forskelsbehandling også beskytter ansatte, der yder pleje til et barn med handicap. Dog vurderede nævnet, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Der var intet i sagens forløb, der tydede på, at indklagede havde lagt vægt på datterens handicap ved beslutningen om opsigelse.

Da der ikke var påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling, overgik bevisbyrden ikke til arbejdsgiveren, og klageren fik derfor ikke medhold i sin påstand om godtgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Parternes påstande

Medarbejderen gjorde gældende, at hun blev udsat for chikane og diskrimination som følge af datterens handicap. Hun pegede på specifikke udtalelser fra ledelsen, som hun opfattede som krænkende, herunder kommentarer om sorgprocessens varighed og krav om, at hun ikke måtte vise sorg på arbejdspladsen.

Indklagede kommune argumenterede derimod for, at afskedigelsen var begrundet i driftsmæssige hensyn. Kommunen anførte, at medarbejderens fravær og nedsatte arbejdsevne gjorde det umuligt at opretholde sekretariatsfunktionen, og at hun ikke var omfattet af beskyttelsen mod forskelsbehandling, da hun ikke var den primære omsorgsperson for sin voksne datter.