Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en filippinsk statsborger, der ansøgte om opholdstilladelse som studerende på uddannelsen AP Degree in Service Management i Danmark. Ansøgeren havde på ansøgningstidspunktet allerede en forhistorie i landet med forskellige opholdsgrundlag.
Ansøgeren havde forud for den aktuelle ansøgning haft opholdstilladelse i Danmark som au pair og efterfølgende som studerende. Den første studieopholdstilladelse var knyttet til uddannelsen AP Degree in Marketing Management ved Niels Brock Copenhagen Business College. Dette uddannelsesforløb blev dog ikke gennemført af ansøgeren.
Der blev i sagen lagt vægt på flere faktiske forhold omkring ansøgningsprocessen:
Det centrale punkt i sagen var en vurdering af, om det reelle formål med ansøgningen var at gennemføre en uddannelse, eller om ansøgningen i virkeligheden var motiveret af et ønske om at sikre sig et fortsat, længerevarende ophold i Danmark. Herunder blev der fokuseret på begrebet progression i uddannelsesforløbet og sammenhængen mellem ansøgerens tidligere uddannelsesniveau og de ansøgte studier i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om afslag på opholdstilladelse som studerende, jf. Udlændingeloven § 9 i, stk. 1.
Nævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgningen ikke kunne anses for at være gennemførelse af uddannelsen, men derimod et ønske om ophold i Danmark. Begrundelsen herfor byggede på en samlet vurdering af følgende elementer:
| Vurderingspunkt | Observation |
|---|
| Konsekvens |
|---|
| Tidligere studie | Ikke gennemført | Tvivl om studiehensigt |
| Ansøgningstidspunkt | 16 dage før udløb af tilladelse | Indikation på ønske om opholdssikring |
| Progression | Ingen faglig fremgang ift. hjemlandets uddannelse | Manglende studiemæssig relevans |
Udlændingenævnet lagde særlig vægt på, at der ikke var tale om progression i ansøgerens uddannelsesforløb. Da ansøgeren allerede havde flere års videregående uddannelse fra hjemlandet og ikke havde færdiggjort sit første studieforløb i Danmark, blev de nye ansøgninger betragtet som et forsøg på at forlænge opholdet snarere end et reelt ønske om uddannelse. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med studiebekendtgørelsens regler om formodning for manglende studiehensigt.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har genvurderet SU-godkendelsen af to tyrkiske uddannelser og har på grund af manglende dokumentation fjernet dem fra listen over SU-godkendte uddannelser.

Sagen vedrører en statsborger fra Iran, der ansøgte om opholdstilladelse som studerende i Danmark med henblik på at gennemføre uddannelsen AP Degree Marketing Management. Ansøgeren havde forud for sin ansøgning færdiggjort en fireårig videregående uddannelse i sit hjemland, en Bachelor of Science Degree in Industrial Engineering-Industrial Technology, som svarer til en dansk bachelorgrad.
Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet 29 år, ugift og havde ingen børn. Efter afslutningen af sin bacheloruddannelse i Iran i slutningen af 2010 arbejdede ansøgeren som rådgiver i perioden fra januar 2011 til februar 2012. Ansøgeren havde ikke været i dokumenteret beskæftigelse i de efterfølgende år frem mod ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har igangsat en undersøgelse, der skal belyse årsagerne til, at et stigende antal personer fra Bangladesh og Nepal søger om optagelse på de danske universiteter. Universiteternes har besvaret en række spørgsmål, som senere vil indgå i en samlet undersøgelse.
En særlig kontrolindsats af landbrugspraktikantansøgere fra Uganda giver anledning til mistanke om snyd i nogle af ansøgningerne. Kontrollen med landbrugspraktikanter fra Uganda skærpes nu, lyder det fra ministeren.
Ansøgeren anførte til støtte for sin ansøgning, at der var en sammenhæng mellem den tidligere gennemførte uddannelse og den ansøgte uddannelse, da AP Degree-uddannelsen indeholdt fag som økonomi, statistik og management. Desuden ønskede ansøgeren at forbedre sine engelskkundskaber og havde erhvervserfaring med kommunikation og problemløsning.
Der blev ligeledes peget på sociale og praktiske faktorer:
Det centrale juridiske spørgsmål var, om det afgørende formål med ansøgningen var at gennemføre den pågældende uddannelse, eller om ansøgningen i virkeligheden dækkede over et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.

Sagen omhandler en nepalesisk statsborger, der ansøgte om opholdstilladelse som studerende med henblik på at gennemføre ...
Læs mere
Sagen vedrører en 24-årig kvinde fra Filippinerne, der har ansøgt om opholdstilladelse som au pair i Danmark. Ansøgerens...
Læs mere