Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klage vedrørende bortfald af tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer grundet overskredet klagefrist

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende Landbrugsstyrelsens afgørelse af 19. april 2013. Afgørelsen omhandlede bortfald af tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer samt tilbagebetaling af tilskud for tilsagnsårene 2010 og 2011. Sagen er behandlet i henhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 7, stk. 1, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klageren, repræsenteret ved revisor, var uforstående over for Landbrugsstyrelsens afgørelse. Klageren anførte, at alle virksomhedens aktiviteter blev solgt omkring 2010-2011, og at tilbagebetalingen af tilskuddet derfor ikke burde påhvile klageren.

Klageforløb og frister

Landbrugsstyrelsens afgørelse af 19. april 2013 blev meddelt elektronisk via digital post samme dag. Afgørelsen indeholdt en klagevejledning, der oplyste om en klagefrist på 4 uger fra meddelelsesdatoen, hvilket betød, at fristen udløb den 17. maj 2013. Klagen blev først forsøgt indgivet telefonisk til Gældsstyrelsen den 8. juni 2020. En skriftlig klage blev efterfølgende sendt den 28. juni 2020 og modtaget af Landbrugsstyrelsen den 2. februar 2021 efter oversendelse fra Gældsstyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 19. april 2013.

Begrundelse for afvisning

Nævnet lagde vægt på, at klagen var indgivet langt efter udløbet af den fastsatte klagefrist. Klagefristen på 4 uger udløb den 17. maj 2013, mens klagen først blev forsøgt indgivet den 8. juni 2020 og modtaget den 2. februar 2021. Der er ingen bestemmelser i Landbrugsstøtteloven, der giver Miljø- og Fødevareklagenævnet mulighed for at se bort fra overskridelser af klagefristen. Selvom almindelig forvaltningsretlig praksis i særlige tilfælde kan tillade, at en myndighed ser bort fra en fristoverskridelse, er nævnets praksis på dette område restriktiv. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige undskyldende omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af fristen.

Skriftlighedskrav

Nævnet bemærkede desuden, at klagen ikke opfyldte skriftlighedskravet, som følger af Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 2, idet klagen oprindeligt blev forsøgt indgivet telefonisk.