Planklagenævnets afgørelse om dispensation til mur i Alsgårde

Helsingør Kommune traf den 4. december 2020 en afgørelse om lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 4.2 for et område i Alsgårde langs Nordre Strandvej. Dispensationen vedrørte en mur på ejendommen A1, 3140 Alsgårde, som havde en højde på 180 cm.

Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør, klagede over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede på to hovedspørgsmål, som Planklagenævnet behandlede:

Kommunens hjemmel til dispensation

Det blev undersøgt, om kommunen havde den fornødne hjemmel til at give dispensationen i henhold til Planloven § 19. Lokalplan nr. 4.2, § 9, stk. 1, fastsætter regler for hegn mod vej eller sti, herunder krav om levende hegn med en maksimal højde på 1,80 m eller åbne stakitter.

Kommunens begrundelse for dispensationen var, at muren ikke ville påvirke området negativt, da der allerede findes mange faste hegn og mure i området, og at haverne generelt har en mere lukket fremtræden. Desuden var den nyopførte mur en erstatning for en tidligere lovligt opført mur.

Officialprincippet

Det andet spørgsmål var, om kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelsen, i overensstemmelse med officialprincippet. Klageren anførte, at det ikke var godtgjort, at den nedrevne mur, som den nye mur erstattede, var opført før lokalplanens vedtagelse i 1980.

Planklagenævnet bemærkede, at de ikke kunne behandle klagepunktet om, hvorvidt dispensationen ville skabe præcedens, da dette vedrører dispensationens hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Retlige spørgsmål omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Mulighed for dispensation

Planklagenævnet vurderede, at den påklagede mur ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor krævede dispensation i henhold til Planloven § 19. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke strider mod planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Nævnet fandt, at lokalplanens § 9, stk. 1, som regulerer hegn og beplantning, ikke udgør en del af planens principper. Dette skyldes, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende og ikke specifikt er henvist til i lokalplanens formålsbestemmelse. Der var heller ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at § 9, stk. 1, havde en sådan særlig betydning, at den skulle anses for en del af planens principper. På baggrund heraf konkluderede Planklagenævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 9, stk. 1.

Beslutningsgrundlaget og officialprincippet

Planklagenævnet behandlede klagerens anke om, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt grundlag, idet det ikke var godtgjort, hvornår den tidligere mur var opført. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt kendskab til eller en forkert opfattelse af sagens faktiske forhold i relation til officialprincippet. Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelse var baseret på en skønsmæssig vurdering af murens indflydelse på områdets karakter, og at mere præcise oplysninger om den tidligere murs opførelsestidspunkt sandsynligvis ikke ville have ændret kommunens vurdering.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.