Stadfæstelse af påbud om nedbringelse af antibiotikaforbrug i svinebesætning

Klagers anbringender

Besætningsejeren klagede over afgørelsen og anførte, at det forhøjede antibiotikaforbrug skyldtes en nødvendig medicinsk sanering for mycoplasma lungesyge. Saneringen var, ifølge klager, en del af en større områdesanering for at undgå reinfektion fra en leverandørvirksomhed. Klager argumenterede for, at medicineringen foregik i et veldefineret tidsrum og var afgørende for saneringens succes, hvilket på sigt ville føre til lavere antibiotikaforbrug og højere dyrevelfærd.

Fødevarestyrelsens vurdering

Fødevarestyrelsen fastholdt, at behandlingen ikke opfyldte kriterierne for en medicinsk sanering, som beskrevet i styrelsens vejledning. Begrundelsen var, at behandlingen ikke var en kortvarig indsats, men en løbende medicinering, da der ugentligt blev indsat nye grise. Derudover manglede der passende laboratoriediagnostik og et skriftligt, detaljeret saneringsprogram for den pågældende besætning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 17. december 2020.

Nævnets begrundelse

Nævnet konstaterer, at antibiotikaforbruget i besætningen overskred de gældende grænseværdier i Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger § 8. Forbruget beregnes som et gennemsnit over ni måneder, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at der skulle udstedes et påbud og forbud. Nævnet henviser til sin praksis, hvorefter selv mindre overskridelser medfører et "gult kort", medmindre særlige forhold taler imod.

Nævnet er enig med Fødevarestyrelsen i, at den gennemførte behandling ikke kan betragtes som en medicinsk sanering i henhold til de gældende retningslinjer. Nævnet lægger vægt på, at der ikke forelå passende laboratoriediagnostik eller et velbeskrevet, skriftligt saneringsprogram specifikt for klagers besætning. Det fremlagte program omhandlede leverandørvirksomheden og ikke klagers egen drift. Derfor kan det forhøjede forbrug ikke accepteres med henvisning til en sanering.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at en klage til nævnet skal indbringes inden fire uger fra meddelelsesdatoen, jf. Bekendtgørelse om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 7, stk. 1. Selvom der i den almindelige forvaltningsretlige praksis kan ses bort fra overskridelser af klagefristen i særlige tilfælde – eksempelvis ved undskyldelige omstændigheder eller ukorrekt klagevejledning – er Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis restriktiv. En klage indgivet efter fristens udløb vil som udgangspunkt blive afvist, selv ved en kort overskridelse.