Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til hvide vinduer og døre i Henne Strand

Varde Kommune traf den 26. november 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til at bibeholde hvide vinduer og døre på en ejendom i Henne. Ejendommen er beliggende i et sommerhusområde og er omfattet af lokalplan nr. 07.02.L02, "Sommerhusområderne ved Henne Strand", som blev vedtaget i 2013.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens § 7.02 fastsætter krav til bebyggelsens ydre fremtræden. Ifølge bestemmelsen skal ny bebyggelse fremstå i afdæmpede mørke jordfarver, hvor sort udgør mindst 30 %. Specifikke farver som sort, antracitgrå, mørkegrå, mørkebrun, mørkerød, mørkegrøn og mørkeblå er tilladt. En note til bestemmelsen præciserer, at "facader" omfatter alle bygningskroppens overflader, herunder døre, vinduer, udestuer, tagudhæng og gesimser.

Kommunens afslag

Kommunens afslag var begrundet i et ønske om, at ny bebyggelse skal fremstå i afdæmpede farver for at opfylde lokalplanens formål om at tage størst muligt hensyn til klitlandskabet, kysten og kulturhistoriske værdier. Det blev desuden fremhævet, at byggetilladelsen fra januar 2020 allerede henviste til, at lokalplanens krav om mørke farver skulle overholdes.

Klagen

Ejeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært tre spørgsmål:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 7.02.
• Om kommunen havde overholdt de forvaltningsretlige principper om proportionalitet.
• Om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.

Et yderligere klagepunkt vedrørende lokalplanens vedtagelse i 2013 blev afvist af Planklagenævnet på grund af overskredet klagefrist, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 1 og Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2.

Planklagenævnet behandlede klagen over Varde Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til hvide vinduer og døre. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Forholdets tilladelighed og dispensationskrav

Planklagenævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Lokalplanens § 7.02 fastsætter krav til farver på facader, herunder vinduer og døre. Kommunen har hjemmel til at fastsætte sådanne bestemmelser i en lokalplan, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 7. Da de hvide vinduer og døre ikke er i overensstemmelse med lokalplanens § 7.02, kræver forholdet dispensation, jf. Planloven § 19. Selve afslaget på dispensation er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, men nævnet kan vurdere, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger.

Proportionalitetsprincippet

Klageren anførte, at afslaget var i strid med proportionalitetsprincippet, da der i andre sager var givet dispensation til mere væsentlige forhold. Planklagenævnet fandt ikke, at afslaget var i strid med proportionalitetsprincippet. Nævnet lagde vægt på hensynet til retshåndhævelsen og undgåelse af præcedensvirkning. Det blev også bemærket, at byggetilladelsen eksplicit henviste til lokalplanens farvekrav. Tidligere dispensationer i andre sager blev anset for at være uden betydning for proportionaliteten i den aktuelle sag.

Lighedsgrundsætningen

Klageren henviste til, at kommunen havde givet dispensation til opførelse af huse på klittoppe og at syv andre ejendomme i området havde ikke-mørke vinduer. Planklagenævnet vurderede:

• Huse på klittoppe: Disse sager vedrørte placering af bebyggelse og blev ikke anset for at være sammenlignelige med farvekrav til vinduer. Der blev derfor ikke fundet usaglig forskelsbehandling.
• Andre ejendomme med ikke-mørke vinduer: For ejendommen A3 oplyste kommunen, at der var tale om en tilbygning til et eksisterende sommerhus, hvor praksis tillader vinduer i samme farve som det eksisterende hus. Dette blev ikke anset for sammenligneligt med et nyopført sommerhus. For de øvrige ejendomme oplyste kommunen, at der ikke var givet dispensation eller tilladelse. Nævnet fastslog, at kommunens manglende forfølgelse af ulovlige forhold ikke kan sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis.

Planklagenævnet fandt på denne baggrund ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Varde Kommunes afgørelse af 26. november 2020. Kommunens afgørelse står dermed ved magt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Gebyrbekendtgørelsen for Planklagenævnet § 3.