Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende markedsføring af spiritus med reference til beskyttet geografisk betegnelse (Calvados)

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed vedrørende markedsføring af spiritusprodukter med betegnelser, der antyder tilknytning til beskyttede geografiske betegnelser. Ved et kontrolbesøg den 2. november 2020 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden markedsførte en brændevin betegnet [F2] og henviste til artsfællesskab med den franske Calvados. Desuden markedsførte virksomheden en æbleaperitif betegnet [F3] med oplysning om, at den var den sydfynske udgave af den franske aperitif Pommeau de Normandie. Fødevarestyrelsen meddelte en mundtlig indskærpelse, som senere blev fulgt op af en skriftlig indskærpelse den 15. december 2020. Denne indskærpelse var baseret på Spiritusforordningens artikel 21, stk. 2, litra b, og Fødevarelovens § 58 a, stk. 1, og fastslog, at geografiske betegnelser er beskyttet mod uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selvom den virkelige oprindelse er angivet. Fødevarestyrelsen vurderede, at varebetegnelsen [F1] udtalemæssigt lå for tæt på Calvados og udgjorde en uberettiget anvendelse. Virksomheden påklagede indskærpelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 11. januar 2021. Klagen fokuserede primært på produktet [F1].

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at indskærpelsen var subjektivt begrundet og ikke objektivt regelbaseret. Virksomheden fremhævede, at produktnavnet [F1] sprogligt lå langt fra Calvados, og at det havde været anvendt i 13 år uden tidligere anmærkninger fra Fødevarestyrelsen eller indsigelser fra franske myndigheder eller producenter. Klageren mente, at de manglende tidligere bemærkninger havde skabt en berettiget forventning om, at navnet var tilladt, og at et forbud ville have store konsekvenser for virksomhedens identitet og markedsføring. Klageren betragtede navngivningen som en innovativ nyskabelse og påpegede, at ordet [F1] optræder i andre produkttyper og sprog.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt sin indskærpelse og bemærkede, at klagerens henvisning til styrelsens hjemmeside om generelle vildledningsbestemmelser ikke var relevant for regler om beskyttelse af geografiske betegnelser. Styrelsen forklarede, at manglende tidligere bemærkninger alene skyldtes manglende kontrol af det specifikke forhold og ikke udgjorde en godkendelse. Styrelsen gentog, at varebetegnelsen [F1] udtalemæssigt lå meget tæt på Calvados, og at virksomhedens egen angivelse af [F1] som en dansk udgave af Calvados understøttede overtrædelsen af Spiritusforordningens artikel 21, stk. 2, litra b. Fødevarestyrelsen fandt det irrelevant, at ordet [F1] fandtes på andre sprog eller for andre produkttyper, og at manglende indsigelser fra Frankrig ikke betød, at der ikke var sket en overtrædelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 15. december 2020. Nævnet begrænsede sin prøvelse til anvendelsen af betegnelsen [F1] for spiritus, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt Spiritusforordningens artikel 21, stk. 2, litra b, ved markedsføring af produktet [F1]. Nævnet lagde vægt på, at klageren på sin hjemmeside havde markedsført brændevin under varebetegnelsen [F2] og angivet produktet [F1] som en dansk udgave af Calvados. Det blev lagt til grund, at produktet [F1] ikke opfyldte betingelserne for anvendelse af den geografisk beskyttede betegnelse Calvados. Nævnet vurderede, at varebetegnelsen [F1] udtalemæssigt lignede Calvados i en sådan grad, at det udgjorde en uretmæssig brug af en beskyttet geografisk betegnelse. Dette blev understøttet af angivelsen af Calvados i forbindelse med produktets markedsføring.

Nævnet vurderede, at varebetegnelsen [F1] kunne antyde over for en rimeligt opmærksom og velunderrettet forbruger, at produktet var af samme standard som Calvados. Nævnet fremhævede, at kun den sidste af tre stavelser adskilte de to betegnelser, og at varebetegnelsens begyndelse udtalemæssigt var identisk med Calvados. Derfor stred anvendelsen af navnet [F1] for en brændevin produceret i Danmark mod beskyttelsen af Calvados mod enhver uretmæssig antydning, jf. Spiritusforordningens artikel 21, stk. 2, litra b. Nævnet understregede, at beskyttelsen gælder, selvom produktets virkelige oprindelse er angivet i markedsføringen.

Bemærkninger til klagerens argumenter

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at baggrunden for klagerens valg af varebetegnelse og redegørelsen for dens anvendelse på andre sprog og for andre produkttyper ikke ændrede på den uretmæssige anvendelse. Nævnet fastslog, at Fødevarestyrelsen altid skal reagere på overtrædelser af fødevarelovgivningen, og at styrelsen ikke kan undlade at sanktionere en konstateret overtrædelse med henvisning til konsekvenser for klageren. Endvidere bemærkede nævnet, at Fødevarestyrelsens kontrol udføres som stikprøvekontrol. Det forhold, at styrelsen ikke tidligere havde haft bemærkninger til varebetegnelsen, var alene udtryk for manglende kontrol af det pågældende forhold og ikke en godkendelse. Derfor kunne de manglende tidligere anmærkninger ikke give klageren en berettiget forventning om, at varebetegnelsen levede op til lovgivningens krav.