Stadfæstelse af afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud til projekt om pesticidreduktion

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud til et projekt vedrørende reduktion af pesticidforbruget. Klager havde ansøgt om tilskud til autostyring og sektionsafblænding af sprøjte med et søgt tilskud på 47.960 kr.

Landbrugsstyrelsen meddelte den 25. juli 2019 tilsagn om tilskud. Efterfølgende, den 24. august 2020, indsendte klager anmodning om udbetaling. Styrelsen konstaterede dog, at projektet ikke var gennemført på klagers egen jordbrugsbedrift, da ejendommen ifølge OIS-registret ikke var ejet af klager, og der ikke var fremsendt dokumentation for forpagtningsaftale eller anden råderet.

Klagerens argumenter

Klager indsendte høringssvar og uddybede klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:

• Klager er ansvarlig for den primære jordbrugsbedrift og oppebærer over-/underskud i virksomheden, selvom ægtefællen ejer ejendommen. Klager mener at være sidestillet med en ejer.
• Klager har drevet landbrugsejendommen siden 2012 og opfylder kriterierne for at være primær jordbrugsproducent.
• Klager har fået en berettiget forventning om udbetaling af tilskud, da Landbrugsstyrelsen tidligere havde meddelt tilsagn.
• Klager mener, at Landbrugsstyrelsen har ændret praksis midt i sagsforløbet, hvilket har medført et økonomisk tab.
• Klager henviste til Kildeskatteloven § 25 A for at underbygge ejerskab baseret på skattemæssige forpligtelser og CVR-nummer.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at klager ikke driver jordbrugsbedriften som ejer eller forpagter. Styrelsen fremhævede, at kravet om, at projektet gennemføres på tilsagnshavers egen eller forpagtede jordbrugsbedrift, er et grundlæggende krav for at opnå tilskud. Styrelsen henviste til tilskudsvejledningen, der angiver, at ansøger skal være ejer eller forpagter, og at manglende kontrol ved ansøgningstidspunktet ikke ændrer ved dette grundlæggende krav.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 17. november 2020 om bortfald af tilsagn om tilskud til projektet "reduktion af pesticidforbruget". Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Berettigede forventninger

Nævnet vurderede, at klager ikke havde en berettiget forventning om udbetaling af tilskud. Selvom Landbrugsstyrelsen havde meddelt tilsagn, var dette i strid med en præcis bestemmelse i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 8, stk. 1, nr. 3. Nævnet henviste til Domstolens dom af 1. april 1993, Forenede sager C-31/91 – C-44/91, der fastslår, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ikke kan påberåbes over for en præcis fællesskabsretsakt, og at en national myndigheds handling i strid hermed ikke kan skabe en berettiget forventning om en behandling, der strider mod fællesskabsretten.

Bortfald af tilsagn om tilskud

Nævnet fandt, at klagers tilsagn om tilskud bortfaldt. Dette skyldes, at projektet ikke var gennemført på klagers egen eller en af klager forpagtet jordbrugsbedrift, hvilket er en betingelse for tilskud i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 8, stk. 1, nr. 3. Som konsekvens heraf bortfalder tilsagnet i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren § 18, stk. 1, nr. 3. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde fremsendt dokumentation for forpagtning, og at klager ikke var ejer af jordbrugsbedriften.