Stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende aktieindkomst og fradragsberettigede tab – fortolkning af tidligere Landsskatteretsafgørelse om genoptagelse

Sagen omhandler Landsskatterettens fortolkning af en tidligere afgørelse vedrørende ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007. Skattestyrelsen havde oprindeligt ændret klagerens skatteansættelser vedrørende børsnoterede [virksomhed1]-aktier og fradragsberettigede tab på aktier til fremførsel med henholdsvis 103.598 kr. (2005), 473.813 kr. (2006) og 1.039.241 kr. (2007).

Landsskatteretten traf den 7. september 2021 afgørelse om, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, for så vidt angik løn- og renteindtægter, da undladelsen af selvangivelse blev anset for mindst groft uagtsom. Derimod fandt retten ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse angående manglende selvangivelse af salg af [virksomhed1]-aktier, idet forholdets karakter blev anset for mindre klar, og der ikke forelå mindst grov uagtsomhed.

Efter Landsskatterettens afgørelse effektuerede Skattestyrelsen denne ved at fjerne de nævnte beløb (103.598 kr., 473.813 kr. og 1.039.241 kr.) fra klagerens skatteansættelser for de respektive indkomstår.

Klagerens repræsentant gjorde imidlertid gældende, at Landsskatterettens afgørelse skulle forstås bredere, således at alle forhold omkring aktier, herunder medarbejderaktier, ikke kunne genoptages. Repræsentanten argumenterede for, at de faktiske forhold omkring medarbejderaktieordningerne var ensartede, og at den manglende selvangivelse af disse derfor også burde være forældet. Dette ville medføre yderligere korrektioner af klagerens skatteansættelser:

Repræsentanten kritiserede desuden Skattestyrelsens fortolkning af afgørelsen baseret på drøftelser med Landsskatterettens sekretariat, samt at de samme sagsbehandlere behandlede sagen i flere instanser.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten præciserede, at dens tidligere afgørelse om manglende grov uagtsomhed kun vedrørte de specifikke [virksomhed1]-aktier og ikke aktier generelt, herunder medarbejderaktier. Retten fastholdt, at klagerens daværende revisor burde have selvangivet løn- og renteindtægter, herunder i form af medarbejderaktier, og at undladelsen heraf var mindst groft uagtsom. Derfor kunne de yderligere korrektioner, som repræsentanten påstod, ikke imødekommes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastholdt sin tidligere afgørelse af 7. september 2021, hvor klageren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg. Retten fandt, at den tidligere revisors undladelse af at selvangive klagerens løn- og renteindtægter for indkomstårene 2005-2007 måtte anses for mindst groft uagtsom, jf. Højesterets afgørelse SKM2018.520.HR. Dette skyldtes, at revisoren var bekendt med de faktiske omstændigheder vedrørende klagerens skattepligt og hjemsted, men undlod at selvangive korrekt.

Derimod fandt Landsskatteretten ikke, at der forelå mindst grov uagtsomhed i forbindelse med manglende selvangivelse af salg af [virksomhed1]-aktier, henset til forholdets mindre klare karakter. Dette betød, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse vedrørende disse specifikke aktier.

Skattestyrelsen havde herefter, i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007 vedrørende børsnoterede [virksomhed1]-aktier og fradragsberettigede tab på aktier til fremførsel, således at beløbene på 103.598 kr., 473.813 kr. og 1.039.241 kr. udgik af skatteansættelserne.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at Landsskatterettens afgørelse skulle forstås således, at alle forhold omkring aktier ikke kunne genoptages, og at klagerens skatteansættelser derfor yderligere skulle korrigeres med henholdsvis 87.662 kr., 8.015.870 kr. og 5.136.519 kr. Repræsentanten argumenterede for, at medarbejderaktieordningerne var ensartede i karakter og klarhed, og at den manglende selvangivelse af disse derfor også burde anses for forældet.

Landsskatteretten afviste repræsentantens påstand. Retten præciserede, at dens afgørelse af 7. september 2021 om manglende grov uagtsomhed kun vedrørte de konkrete [virksomhed1]-aktier (aktieindkomsten på 103.598 kr. for 2005 og de fradragsberettigede tab på 473.813 kr. for 2006 og 1.039.241 kr. for 2007). Afgørelsen blev truffet ud fra en vurdering af det specifikke forhold for netop disse aktier og var ikke en generel afgørelse om aktier, herunder medarbejderaktier, i øvrigt. Landsskatteretten fastholdt, at klagerens daværende revisor burde have vidst, at klageren var skattepligtig til Danmark af lønindtægter, herunder også i form af medarbejderaktier og renteindtægter, og at en undladelse heraf måtte anses for mindst groft uagtsomt.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.