Landsskatteretten: Beskatning af kontante indsætninger og fradrag for udgifter til udlejningsejendomme

Sagen omhandler en klagers skattemæssige forhold for indkomstårene 2017-2019, primært vedrørende beskatning af kontante indsætninger på bankkonti og fradrag for udgifter til udlejningsejendomme. Klageren ejede flere ejendomme på [ø1], som blev anvendt til udlejning af både helårsboliger og ferielejligheder via […com]. Klageren var ikke registreret med et CVR-nummer.

Faktiske omstændigheder

Skattestyrelsen havde gennemgået klagerens skat som led i et projekt om personer med lav eller ingen indkomst. Klageren havde oplyst, at han havde en formue på ca. 2.000.000 kr. fra salg af fast ejendom i Polen før 2014, opbevaret kontant i Polen og delvist udlånt til venner. Klageren forklarede, at det var sædvanligt at have mange kontanter i Polen, og at pengene var lovligt tjent og beskattet.

Skattestyrelsen havde fundet følgende kontante indsætninger på klagerens konti:

Klageren fremsendte en polsk låneaftale fra 2014 og 10 tilbagebetalingskvitteringer fra 2017-2018, der angiveligt dokumenterede tilbagebetaling af et lån på 300.000 PLN (ca. 540.000 kr.) fra en person i Polen. Klageren forklarede, at en indsætning på 200.000 kr. i januar 2018 stammede fra dette lån og var lånt videre til hans partner til udbetaling på et hus. Klagerens aktivoversigter for 2018 og 2019 viste dog et lån til en anden person ([person2]) på 400.000 DKK, men ikke et lån til [person1].

For indkomståret 2019 drejede sagen sig om fradrag for udgifter til forbedring, drift og vedligeholdelse af to nyerhvervede udlejningsejendomme, [adresse3] og [adresse4], som var omdannet til ferielejligheder og udlejet fra juli 2019. Klageren havde opgjort udgifter som fradragsberettigede:

Klageren søgte yderligere fradrag for benzinomkostninger (til havemaskiner), mobilabonnement (internet til ejendommene), rejseudgifter til Polen (køb af interiør) og indkøb i Polen. Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for de fleste af disse udgifter, da de enten ikke var dokumenteret, ansås for private, eller ikke havde tilstrækkelig erhvervsmæssig relevans. Skattestyrelsen havde godkendt fradrag for 128.243 kr. i 2019, heraf 26.113 kr. til drift og vedligeholdelse af [adresse3] og [adresse4].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen beskattede klageren af kontante indsætninger på 15.000 kr. i 2017 og 402.450 kr. i 2018, idet klageren ikke havde dokumenteret, at midlerne stammede fra allerede beskattede eller skattefrie kilder. Skattestyrelsen henviste til Statsskatteloven § 4, stk. 1 og klagerens bevisbyrde. For 2019 blev klageren beskattet af et overskud på 166.052 kr. fra udlejning af fast ejendom. Skattestyrelsen afviste anvendelse af Ligningsloven § 15 O for sommerhuse, da ejendommene blev anset for erhvervsmæssigt udlejet. Fradrag for udgifter blev kun godkendt for dokumenterede beløb, og der blev henvist til Ligningsloven § 8 Y vedrørende kontantbetalinger over 8.000 kr. Skattestyrelsen nægtede fradrag for brændstof, private udgifter og rejseomkostninger til Polen, da de ikke ansås for erhvervsmæssigt begrundede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at hans indkomst for 2017 og 2018 skulle nedsættes, da bankindsætningerne stammede fra allerede beskattede midler i Polen, dokumenteret ved polske tinglyste akter og gældsbreve. For 2019 påstod klageren ret til et større fradrag for forbedringer, drift og vedligeholdelse. Han forklarede, at benzinkvitteringerne var til havemaskiner, at teleselskabsfakturaer vedrørte internet på udlejningsejendommene, og at rejser til Polen var for at købe billigt interiør til ejendommene. Klageren var enig i Skattestyrelsens opgørelse af den skattepligtige omsætning og salgsmoms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde beskattet klageren af kontante indsætninger på bankkonti i indkomstårene 2017 og 2018, samt om klageren var berettiget til yderligere skattemæssige fradrag for indkomståret 2019.

Indsætningerne i indkomstårene 2017 og 2018

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at konstaterede indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. SKM2011.208H og SKM2008.905H. Retten lagde vægt på, om forklaringer kunne underbygges af objektive kendsgerninger, og henviste til SKM2018.571BR vedrørende låneaftalers gyldighed.

Retten bemærkede, at klageren havde afgivet forskellige forklaringer om indsætningerne – først som egne kontanter fra Polen, senere som tilbagebetaling af et lån. Det var en skærpende omstændighed, at forklaringerne var skiftende, og at den polske låneaftale og tilbagebetalingskvitteringer ikke var fremlagt for Skattestyrelsen. Desuden figurerede lånet ikke i klagerens egen opgørelse af aktiver, og klagerens adresse på kvitteringerne var i Polen, selvom han boede i Danmark på tidspunktet for tilbagebetalingerne. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at der var tale om en låneaftale indgået i forbindelse med lånets optagelse, og at pengestrømmen ikke kunne følges som tilbagebetaling af et lån.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende beskatning af kontantindsætningerne.

Fradrag for omkostninger i indkomståret 2019

Udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgifter til vedligeholdelse af indkomstgivende ejendele er fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e, mens udgifter til formueforøgelse eller forbedring ikke er fradragsberettigede, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

For nyerhvervede udlejningsejendomme gælder en administrativt fastsat skønsregel, den såkaldte procentregel, for opgørelse af fradragsberettigede forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter i de første tre ejerår. Reglen tillader fradrag for istandsættelsesudgifter inden for 25 % af den årlige lejeindtægt, ekskl. varmebidrag, og kan anvendes på erhvervsmæssig udlejning, jf. SKM2004.429.LSR. Hver udlejningsejendoms lejeindtægter og istandsættelsesudgifter skal opgøres særskilt, jf. TfS1994.846LSR.

Landsskatteretten fandt, at udlejningen af ejendommene var erhvervsmæssig, og at der skulle tages stilling til, om der var grundlag for at godkende fradrag efter procentreglen. Vurderingen af, om der var tale om fradragsberettigede omkostninger, herunder anvendelsen af procentreglen, blev hjemvist til Skattestyrelsen.

Landsskatteretten traf desuden afgørelse om specifikke bilag:

• Bilag fra Skattestyrelsens afgørelse (bilag 100-230): Bilag relateret til en leveringsadresse i [by6] kunne ikke danne grundlag for fradrag for ejendomme på [ø1].
• Brændstofkvitteringer: Retten fandt det ikke realistisk, at den købte mængde brændstof (benzin og diesel, delvist købt i Polen, store mængder, køb i perioder uden græsslåning) var anvendt til havemaskiner. Fradrag blev nægtet.
• Private udgifter: Skattestyrelsens vurdering af bilag hidrørende fra private udgifter blev stadfæstet.
• [virksomhed1] (bredbånd): Klageren sandsynliggjorde, at fakturaer for mobilt bredbånd vedrørende numrene [...2] og [...1] for perioderne 26. juli 2019 til 31. december 2019, samt en faktura for 1. januar 2020 til 31. marts 2020 med forfald i 2019, vedrørte de to udlejningsejendomme. Disse kunne danne grundlag for fradrag. En faktura for perioden 1. april 2019 til 30. juni 2019 blev dog ikke anset for at hidrøre fra ejendommene, da udlejningen først startede i juli 2019.
• Polske bilag: Bilag fra indkomstårene 2017 og 2018 kunne ikke danne grundlag for fradrag i 2019. De tre bilag fra 2019 (dele til plæneklipper, arbejdstøj, opladere) blev ikke anset for dokumenteret at have medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, og fradrag blev nægtet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Transportudgifter: Klageren havde ikke dokumenteret, at de mange rejser til Polen, ofte med flere personer, havde en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Retten fandt det sandsynligt, at rejserne havde privat karakter, og fradrag blev nægtet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Nye danske bilag fremsendt til Skatteankestyrelsen: Bilag, hvor varen ikke var leveret, eller som var ulæselige, kunne ikke danne grundlag for fradrag. Omkostninger til gipsplader og varmepumper i september/november 2019 blev ikke anset for dokumenteret at have medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, da ejendommene var klar til udlejning i juli 2019.
• Ejendomsskat [adresse3] – indkomståret 2019: Udgifter til ejendomsskat vedrørende indkomståret 2018 var ikke fradragsberettigede i indkomståret 2019.