Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En fisker ansøgte den 3. juli 2020 Fiskeristyrelsen om kompensation for tabt indtjening til torske- og sildefiskere i Østersøen for fartøjerne F1 og F2. Ved behandlingen af ansøgningen konstaterede Fiskeristyrelsen, at ansøger kun ejede fartøjet F2, mens F1 var ejet af en anden virksomhed. Da kompensation kun kan søges af fartøjets ejer, oplyste styrelsen, at F1 ikke ville indgå i beregningen.
Klager anmodede herefter om at ændre ansøgningen, så den alene vedrørte fartøjet F1, idet det ifølge klager var en fejl, at F2 var anført. Klager forklarede, at misforståelsen skyldtes, at F1 havde historik, men F2 blev anført på grund af krav om FKA-tilladelse i 2020, som klager havde på F2.
Den 15. september 2020 afslog Fiskeristyrelsen klagers anmodning om ændring af ansøgningen. Styrelsen fandt ingen fejl i den oprindelige ansøgning for F2, som var rettidig og gyldig. En anmodning om kompensation for F1 ville kræve en ny ansøgning fra F1's ejer samt en dispensation fra ansøgningsfristen. Fiskeristyrelsen henviste til Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for torske- og sildefiskere i Østersøen 2020 § 3, stk. 1 og anførte, at der ikke var særlige hindringer for, at virksomheden, der ejer F1, kunne have indgivet ansøgning rettidigt. Styrelsen betragtede f.eks. IT-nedbrud som en særlig hindring, men klager havde ikke fremlagt sådanne oplysninger.
Fiskeristyrelsen fastholdt, at klagers misforståelse af ansøgningsbetingelserne vedrørende ejerforhold ikke ændrede deres vurdering, og der var ikke grundlag for at dispensere fra ansøgningsfristen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 15. september 2020 om afslag på ansøgning om dispensation til at ændre den indsendte ansøgning om kompensation for tabt indtjening til torske- og sildefiskere i Østersøen i 2020.
Nævnet henviste til Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for torske- og sildefiskere i Østersøen 2020 § 3, stk. 1, som fastsætter, at ansøgninger skal være modtaget inden for den periode, der er fastsat på Fiskeristyrelsens hjemmeside (1. juli 2020 til 12. august 2020). Endvidere fremgår det af Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for torske- og sildefiskere i Østersøen 2020 § 4, stk. 2, at ansøger kan opnå kompensation for de fartøjsandele, ansøger ejer.
Nævnet anerkendte det grundlæggende princip om, at den regeludstedende myndighed under visse omstændigheder kan dispensere fra egne regler, selvom det ikke eksplicit fremgår af reglerne. Dog fandt nævnet, at Fiskeristyrelsens afslag på dispensation fra ansøgningsfristen var korrekt. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fiskeristyrelsens praksis om at anse f.eks. IT-nedbrud som en særlig hindring, der kan begrunde dispensation. Klager havde ikke fremlagt oplysninger om forhold, der udgjorde en hindring for at indgive ansøgning for fartøjet F1 rettidigt.
Nævnet vurderede, at dispensationsadgangen skal fortolkes restriktivt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder i denne sag, der kunne begrunde en dispensation. Det blev desuden bemærket, at det er klagers ansvar at kende og overholde reglerne, herunder ansøgningsfristerne.
Fiskeristyrelsen har gennemgået håndteringen af sager om motorkraft og kvotekoncentration, hvilket har afsløret kritisable forhold i forvaltningen. Ministeren iværksætter nu en række tiltag for at rette op på fejlene og sikre fremtidig korrekt sagsbehandling.



Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om tildeling af 200 tons sild i Limfjorden til fiskefartøjet F 1. Ansøgningen blev indgivet den 29. maj 2017 under reglerne om generationsskifte i reguleringsbekendtgørelsen.
Fiskeristyrelsen afviste ansøgningen den 16. januar 2018. Begrundelsen var, at ansøger ikke opfyldte betingelsen i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 127, stk. 1, nr. 2, som kræver, at ansøger skal etablere sig som ejer eller medejer af et fartøj i det år, silden må fiskes, og ikke på forhånd må have ejerandel i fartøjet. Ansøger havde været eneejer af fartøjet F 1 siden den 2. november 2009.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Danske fartøjsejere kan nu ansøge om fiskeritilladelser i NEAFC-området for 2026 med frist i december 2025.
Klageren påklagede afgørelsen den 25. januar 2018 og anførte, at andre fiskere, der heller ikke opfyldte lovkravene, havde fået deres ansøgninger imødekommet. Klageren henviste til retssikkerhedsprincippet om lighed for loven. Det blev også anført, at en fisker tidligere havde fået dispensation fra trawlbekendtgørelsen, selvom fartøjet overskred kravene med 400 %.
Klageren fremsatte yderligere bemærkninger den 18. marts 2019, hvor det blev hævdet, at Fiskeristyrelsens materiale var baseret på falske oplysninger. Klageren ønskede, at nævnets afgørelse skulle afvente Kammeradvokatens undersøgelse af alle sager vedrørende generationsskiftesild. En udtalelse fra ministeren for fiskeri og ligestilling bekræftede, at Fiskeristyrelsen havde tildelt generationsskiftesild til en fisker, der havde købt sit fartøj i 2015, selvom silden blev tildelt i 2017, hvilket var i strid med betingelserne. Dette skyldtes mangelfuld dokumentation.
Den 13. december 2020 oplyste klageren, at udleverede dokumenter bekræftede, at sild tildelt fartøjerne F 2 og F 3 var givet på samme grundlag som klagerens ansøgning. Klageren argumenterede for, at der var dannet præcedens for at fravige reglerne, og at lighed for loven ikke kan fraviges. Klageren klagede desuden over Fiskeristyrelsens sagsbehandlingstid.
Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse og vurderede, at klageren ikke opfyldte betingelsen om at være nyetableret. Styrelsen anførte, at dispensationen fra trawlbekendtgørelsen ikke vedrørte de grundlæggende betingelser for tildeling af sild fra puljen. Fiskeristyrelsen erkendte, at en fisker havde fået tildelt generationsskiftesild uden at opfylde betingelsen om køb af fartøj i samme år, men at dette skyldtes utilstrækkelig dokumentation.
Kammeradvokaten foretog en undersøgelse af Fiskeristyrelsens praksis ved administration af generationsskiftesild i årene 2013-2018. Rapporten af 3. juli 2019 konkluderede, at det ikke kunne fastslås, at Fiskeristyrelsen generelt havde en ulovlig praksis, men at der i en række tilfælde var administreret på en måde, som ikke var hjemlet i reguleringsbekendtgørelsen, primært på grund af sparsomt oplysningsgrundlag. Der blev ikke fundet tegn på favorisering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at behandle en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om delvis k...
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i...
Læs mere