Stadfæstelse af afslag på eftergivelse af SU-gæld grundet uafklarede økonomiske forhold og manglende "særlig grad" af sociale forhold

Sagen omhandler en klagers anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige, primært misligholdt SU-lån. Klageren, der er STU-elev og bor på et botilbud, har diagnoser som PTSD, mental retardering, angst og depression, og modtager uddannelsesydelse og aktivitetstillæg. Gældsstyrelsen afslog anmodningen med henvisning til, at klagerens økonomiske forhold var uafklarede, da uddannelsesydelsen ikke er en varig indtægt, jf. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 2, nr. 1. Desuden ansås SU-gælden ikke for saneringsmoden, da tilbagebetalingsperioden på op til 15 år først var påbegyndt i 2021, jf. Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte § 61, stk. 1 og § 62, stk. 3, samt Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 4.

Gældsstyrelsen vurderede også, at klagerens helbredsmæssige og sociale forhold, selvom de var belastende, ikke i særlig grad talte for eftergivelse efter Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 6. Forarbejderne til denne bestemmelse angiver, at der skal være tale om forhold, der i højere grad end for andre lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige, og at en samlet vurdering skal foretages, hvor økonomiske forhold som udgangspunkt indgår.

Klageren fastholdt sin anmodning og fremhævede, at hendes indkomst sandsynligvis ikke ville stige væsentligt i fremtiden, og at gælden påvirkede hendes overskud og udvikling. Klageren fremlagde psykologjournaler, der bekræftede diagnoser og en barndom præget af vold, samt et opdateret budget:

Landsskatteretten stadfæstede Gældsstyrelsens afgørelse, idet den fandt, at klagerens økonomiske forhold var uafklarede, og at de helbredsmæssige og sociale forhold ikke i særlig grad talte for eftergivelse, især når gældens alder og størrelse samt de uafklarede økonomiske forhold blev inddraget i den samlede vurdering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige. Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser, herunder om fordringernes eksistens og størrelse, kan indbringes for Landsskatteretten i henhold til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 17.

Retten fandt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for eftergivelse i Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 1. Dette skyldtes, at klagerens indkomst fra uddannelsesydelse med aktivitetstillæg (kontanthjælpsydelse) ikke blev anset for en varig indtægt. Derfor var det ikke muligt at vurdere, om klageren var ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtelser inden for de nærmeste år, hvilket er en forudsætning for eftergivelse. Klagerens økonomiske forhold blev således anset for uafklarede, jf. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten vurderede også, om eftergivelse kunne meddeles efter Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 6, som tillader eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset uafklarede økonomiske forhold. Selvom klagerens helbredsmæssige forhold (PTSD, mental retardering, angst og depression) og sociale situation (bosted, behov for daglig støtte) blev taget i betragtning, fandt retten ikke, at disse forhold i særlig grad talte for eftergivelse. Dette blev yderligere understøttet af de uafklarede økonomiske forhold samt gældens alder og størrelse, som talte imod eftergivelse. Gældsstyrelsens vurdering af, at SU-gælden ikke var saneringsmoden på grund af den lange tilbagebetalingsperiode, blev også anset for relevant i den samlede vurdering, jf. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 4.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme anmodningen om eftergivelse.