Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om oprensning af forurening med fyringsolie i Svendborg Kommune

Sagen omhandler et påbud fra Svendborg Kommune til ejeren af en ejendom på [Adresse 1], 5881 Skårup, om oprensning af en fyringsolieforurening. Forureningen blev konstateret i oktober 2019, efter at lejeren af ejendommen opdagede et betydeligt tab af olie fra en olietank. En besigtigelse afslørede et brud på en olierørledning og kraftig olielugt i fyrrummet.

Undersøgelse af forureningen

Svendborg Kommune meddelte i januar 2020 påbud om undersøgelse af olieforureningen i henhold til jordforureningslovens § 48. En efterfølgende undersøgelse udført af et rådgivende ingeniørfirma påviste forhøjet indhold af oliestoffer i jorden over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium i 14 ud af 29 boringer. Forureningen var horisontalt afgrænset, men ikke vertikalt under beboelsen, hvor der også blev fundet fri fase af olie i grundvandet.

Kommunens påbud og vurdering

Kommunen vurderede, at forureningen udgjorde en risiko for grundvandsressourcer, indeklima og recipienter. Den anslåede mængde spildt olie var mindst 400 liter, men kunne potentielt være op til 1.600 liter baseret på oplysninger om tidligere lejeres mulige tyveri af olie. En beregning fra ingeniørfirmaet estimerede den forurenede jord til at indeholde:

Svendborg Kommune valgte Løsning A, som indebar nedrivning af hus og garage samt bortgravning af forureningen, med en kompensation til grundejer for bygningens værdi. Denne løsning blev valgt, da den var den billigste og mest effektive til at opnå "mest miljø for pengene", i overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Påbuddet krævede, at oprensningen skulle resultere i en restforurening på under 10 kg olie i jorden, og at arbejdet skulle være udført senest den 1. august 2021.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Svendborg Kommunes påbud om oprensning af fyringsolieforureningen på ejendommen i Skårup. Nævnet begrænsede sin prøvelse til afgrænsningen af forureningen og omfanget af reetableringspligten.

Afgrænsning af forureningen

MFKN fandt, at forureningen var tilstrækkeligt undersøgt og afgrænset i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2009 om undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Selvom forureningen ikke var vertikalt afgrænset under beboelsen, vurderede nævnet, at kommunens estimering af forureningsmængden var realistisk og understøttet af de foreliggende data. Betingelserne for at meddele påbud efter jordforureningslovens § 48, stk. 1 var opfyldt, da forureningen var konstateret efter 1. marts 2000 og stammede fra en villaolietank, der havde været i brug.

Omfanget af reetableringspligten

Klager havde anført, at påbuddet skulle omfatte pligt til reetablering af den eksisterende beboelsesbygning. MFKN fortolkede jordforureningslovens § 48, stk. 4 således, at pligt til reetablering af bygninger, der nedrives som følge af påbuddet, kun gælder, når påbudsadressaten ikke selv ejer ejendommen. Da klager var ejer af den forurenede ejendom, kunne nævnet ikke give medhold i kravet om genopførelse af boligen. Nævnet henviste til, at lovens formål er at beskytte miljø og sundhed, ikke at dække civile erstatningsretlige tab.

MFKN stadfæstede kommunens afgørelse, idet den var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet om at vælge den billigste afværgemetode, der effektivt kan imødegå forureningen. Svendborg Kommune skal fastsætte en ny frist for påbuddets efterkommelse, under hensyntagen til opsigelse af lejemålet. Nævnet bemærkede, at spørgsmål om erstatning for genopførelse af boligareal skal afgøres ved de almindelige domstole.