Manglende dokumentation for markedsvilkår ved lån mellem interesseforbundne parter

Sagen omhandler, hvorvidt et udlån fra [virksomhed1] ApS til det interesseforbundne selskab [virksomhed2] AG V/[person1] (nu [virksomhed3] AG) er sket på markedsvilkår. [virksomhed1] ApS er ejet af [person2], som er far til [person1], der ejer [virksomhed3] AG. Låneaftalen fra juni 2018 fastsatte en rente på 2 % p.a. indtil udgangen af 2018, hvorefter der ingen forrentning var aftalt, og lånet blev ydet uden sikkerhed. Selskabet indtægtsførte 49.380 kr. i renteindtægter for 2018.

Skattestyrelsen forhøjede selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 med 372.292 kr., idet de fandt, at lånet ikke var på armslængdevilkår. Skattestyrelsen fastsatte renten til 11,5 % p.a. baseret på en gennemsnitlig forbrugslånsrente fra selskabets bankforbindelser i 2021.

Klageren bestred Skattestyrelsens afgørelse og gjorde gældende, at 11,5 % var for højt og ikke repræsenterede en almindelig markedsrente for selskabslån, især i lyset af det historisk lave renteniveau i 2019. Klageren henviste til et indikativt lånetilbud fra [finans1] fra oktober 2023, der angav en rente på 4,85 % p.a. uden krav om sikkerhedsstillelse for et lån af tilsvarende størrelse. Subsidiært foreslog klageren, at renten skulle fastsættes til diskontoen + 4 % p.a.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle vurdere, om forrentningen af lånet mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] AG var på markedsvilkår. Da [person2] (ejer af [virksomhed1] ApS) er far til [person1] (ejer af [virksomhed3] AG), er parterne interesseforbundne, og transaktionen er omfattet af Ligningsloven § 2, stk. 1. Landsskatteretten bemærkede, at bevisbyrden for, at lånet er indgået på forretningsmæssige vilkår, påhviler selskabet og er skærpet, når parterne er nærtstående, jf. Ligningsloven § 16 h, stk. 6.

Retten fandt ikke, at det var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lånet, herunder forrentningen, var indgået på markedsvilkår. Dette skyldtes, at den aftalte rente på 2 % p.a. var uden sikkerhedsstillelse. Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Den aftalte rente på 2 % p.a. uden sikkerhed.
• Skattestyrelsens fastsættelse af 11,5 % p.a. baseret på forbrugslånsrenter i 2021 blev anset for for høj og ikke relevant for selskabslån.
• Nationalbankens statistikbank viste en gennemsnitlig effektiv rentesats inkl. bidrag på mellem 1,395 % og 1,638 % fra juli 2018 til juni 2019.
• Et indikativt tilbud fra [finans1] fra oktober 2023 angav en pålydende rente på 4,85 % p.a. uden krav om sikkerhedsstillelse for et lån af tilsvarende størrelse.

Landsskatteretten fastsatte på denne baggrund en forrentning på 4,85 % p.a. som værende et udtryk for markedsvilkår. Retten bemærkede, at selvom den gennemsnitlige udlånsrente i perioden var lavere, måtte forrentningen forventes at være ikke uvæsentligt højere, da der ikke var stillet sikkerhed for lånet.

Beregning af forhøjelse

Landsskatteretten opgjorde den samlede renteindtægt i indkomståret 2019 til 177.836 kr. Selskabet havde indtægtsført 49.380 kr. i renteindtægter for samme periode.

Forhøjelsen af selskabets skatteansættelse blev anset for rettidig, da der var tale om kontrollerede transaktioner, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

Landsskatteretten nedsatte Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 fra 372.292 kr. til 128.456 kr.