Fuld skattepligt i Danmark fastslået på baggrund af bopæl og ophold

Sagen omhandlede, hvorvidt en dansk statsborger, der i mange år havde boet og drevet virksomhed i Holland, var blevet fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017. Klageren havde siden 1988 været registreret som udrejst, men blev i 2013 registreret som tilflyttet til en ejendom i Danmark, som han ejede. Han ejede fortsat bolig og erhvervsejendomme i Holland.

Klageren havde i en e-mail til Skattestyrelsen den 1. juli 2014 selv oplyst, at han var blevet fuldt skattepligtig i 2013. Senere opstod der uenighed om, hvornår den fulde skattepligt reelt indtrådte, hvor klagerens repræsentant først anførte 2015 og senere rettede det til 2018. Klageren fremlagde opgørelser over sine opholdsdage i Danmark, som viste et betydeligt antal dage i både 2016 og 2017.

Opholdsdage i Danmark

Klageren gjorde gældende, at han var skattemæssigt hjemmehørende i Holland, hvor han havde centrum for sine livsinteresser, herunder virksomhed og familie. Han mente ikke, at hans ophold i Danmark var tilstrækkeligt til at udløse fuld skattepligt.

Skattestyrelsen fandt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark fra 2013, da han tog bopæl og ophold. Da det ikke var dokumenteret, at han var fuldt skattepligtig til Holland, var der ikke tale om dobbeltdomicil, og dobbeltbeskatningsoverenskomstens regler om hjemsted skulle derfor ikke anvendes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017.

Retsgrundlag

Pligten til at betale indkomstskat til Danmark påhviler personer med bopæl her i landet, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. For en person, der erhverver bopæl uden samtidig at tage ophold, indtræder skattepligten først ved opholdstagning. Kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende anses ikke som opholdstagning, jf. Kildeskatteloven § 7, stk. 1.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten lagde vægt på følgende omstændigheder:

• Klageren havde rådighed over en helårsbolig i Danmark i hele 2017, som han havde ejet siden 2005.
• Klageren meddelte selv Skattestyrelsen den 1. juli 2014, at han var blevet fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2013.
• Klageren opholdt sig ifølge egne opgørelser 177 dage i Danmark i 2016 og 168 dage i 2017.

På baggrund af disse forhold fandt Landsskatteretten det godtgjort, at klageren havde erhvervet bolig og taget ophold i Danmark forud for indkomståret 2017. Dermed var han fuldt skattepligtig til Danmark i 2017 efter bopælskriteriet.

Retten tillagde ikke repræsentantens senere og udokumenterede påstand om, at ophold først blev taget i 2018, afgørende vægt.

Da det ikke var dokumenteret, at klageren var fuldt skattepligtig til Holland i 2017, var han ikke dobbeltdomicileret. Derfor var det korrekt, at Skattestyrelsen ikke havde taget stilling til det skattemæssige hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.