Landsskatteretten: Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved brug af fiktive underleverandører

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS' indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med betydelige beløb, da de fandt, at selskabet havde anvendt fiktive virksomheder som underleverandører, og at de betalte beløb reelt udgjorde sorte lønninger til selskabets egne ansatte.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen havde gennemgået selskabets underleverandører ([virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5], [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS) og konstateret, at de fleste af disse var stråmandsvirksomheder, der var under efterforskning af politiet for kædesvig. Flere af selskaberne var ikke registreret med biler i de fakturerede perioder, havde ingen almindelige driftsomkostninger, angav ikke moms eller A-skat retvisende, og pengene blev ofte videreført til vekselbureauer eller udenlandske selskaber uden modydelse. En afhøringsrapport fra politiet bekræftede, at fakturaer fra [virksomhed8] ApS var fiktive og anvendt til at opnå fradrag og fremskaffe kontanter til sort aflønning. Skattestyrelsen mente, at selskabet var underlagt en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at ydelserne var leveret, og at selskabet vidste eller burde have vidst, at det indgik i kædesvig.

Skattestyrelsen reklassificerede de diskenkendte udgifter til underleverandører som yderligere løn til selskabets egne ansatte og beregnede manglende A-skat og AM-bidrag heraf. For 2015 udgjorde beregningsgrundlaget 364.360 kr., for 2016 718.879 kr., og for 2017 294.513 kr.

Selskabets argumenter

Selskabets repræsentant påstod, at Skattestyrelsens afgørelse var forkert, da selskabet ikke havde kendskab til underleverandørernes skatteunddragende aktiviteter og ikke havde medvirket til svindel. Selskabet hævdede, at ydelserne (kørsel og mandskabsudleje) reelt var udført, hvilket var en forudsætning for selskabets egen fakturering til kunder som [virksomhed9] og [virksomhed11].

Selskabet anførte, at manglende køresedler skyldtes en persondatapolitik, hvor dokumenter med personoplysninger blev makuleret efter to år i henhold til GDPR-lovgivningen, og at det var et omfattende materiale at gemme. De fremhævede, at fakturaudformningen var sædvanlig i branchen, og at der ikke var mistænkelige forhold, der burde have givet anledning til nærmere undersøgelser. Selskabet påpegede, at de omstændigheder, Skattestyrelsen baserede sin sag på, først var konstateret efterfølgende, og at selskabet selv var en legitim, mangeårig virksomhed, der fortsat var i drift, i modsætning til de fiktive selskaber.

Selskabet gjorde desuden gældende, at kravet om A-skat og AM-bidrag var forældet, da Skattestyrelsen først rejste kravet mange år efter de relevante indkomstår. De argumenterede for, at den lange sagsbehandlingstid burde komme selskabet til gode, især da dokumentation var bortskaffet i god tro.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Retten henviste til, at en arbejdsgiver har pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat af lønindkomst i Danmark, jf. Kildeskatteloven § 46 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Hvis der ikke er modtaget skattekort, skal A-skat indeholdes med 55 % af den udbetalte løn, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7.

Selskabet hæfter for den manglende indeholdelse, medmindre det kan godtgøres, at selskabet ikke har handlet forsømmeligt, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Landsskatteretten bemærkede, at der ved afgørelse af dags dato (sagsnr. 20-0054516) var stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst, hvor der var indrømmet fradrag for lønudgifter på henholdsvis 364.360 kr. (2015), 718.879 kr. (2016) og 294.513 kr. (2017). Selskabet blev anset for at have afholdt indeholdelsespligtig løn til medarbejdere uden at have indeholdt AM-bidrag og A-skat.

Retten fandt, at selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for, at der ikke var udvist forsømmelighed i forbindelse med virksomhedsdriften, som kunne fritage selskabet for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse. Selskabets argumenter om bortskaffelse af køresedler grundet GDPR kunne ikke føre til et andet resultat, da selskabet ikke havde dokumenteret, at det ikke var selskabets egne ansatte, der havde foretaget kørslerne.

Forældelse

Vedrørende forældelse bemærkede Landsskatteretten, at indeholdelsespligten opstår ved udbetaling, og krav forældes 3 år efter forfaldstidspunktet, jf. Forældelsesloven § 2, stk. 1 og Forældelsesloven § 3, stk. 1. Dog begynder forældelsesfristen først at løbe fra det tidspunkt, fordringshaver får kendskab til kravet, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 2.

Retten fandt, at Skattestyrelsen først havde fået kendskab til den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, da de modtog oplysninger fra Politiet den 4. december 2019. Da Skattestyrelsen fremsendte agterskrivelse med opgørelse af skyldig A-skat og AM-bidrag den 26. marts 2020, fandt retten, at kravet om betaling af manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag ikke var forældet.