Maskeret udbytte og skattepligtig gave - Hævninger og overførsler fra selskaber

Sagen omhandler en forhøjelse af klagerens aktie- og personlige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Forhøjelsen skyldtes dels hævninger fra klagerens tidligere selskab, [virksomhed1] ApS, dels overførsler fra selskabet [virksomhed2] ApS, der var ejet af klagerens bror.

Klageren var eneanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, som blev tvangsopløst i 2017. Selskabet havde ikke indberettet årsrapport for 2015 og 2016. Skattestyrelsen konstaterede, at klageren havde foretaget overførsler, udbetalinger og hævninger fra selskabets bankkonto i 2015 og 2016. Da der ikke blev fremlagt dokumentation for, at beløbene var selskabet uvedkommende udgifter, eller at der var tale om et låneforhold, anså Skattestyrelsen beløbene som maskeret udbytte. Klageren havde en skærpet bevisbyrde som hovedanpartshaver.

Vedrørende overførslerne fra [virksomhed2] ApS modtog klageren 1.150.000 kr. i 2016. Klageren havde ikke selvangivet disse beløb. Skattestyrelsen anså beløbene som personlig indkomst, da der ikke var dokumentation for et ansættelsesforhold eller udført arbejde for selskabet. Selskabet havde begrænset aktivitet og ingen medarbejderregistrering.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at de hævede beløb var tilbageført til selskabernes konti i 2017, men fremlagde ikke dokumentation herfor. Skattestyrelsen fastholdt, at tilbageførsel efterfølgende ikke ændrede beskatningen af maskeret udbytte på udbetalingstidspunktet.

Formalitet og genoptagelse

Skattestyrelsen begrundede genoptagelsen af skatteansættelsen for [virksomhed1] ApS med, at der var tale om kontrollerede transaktioner, hvilket forlængede ligningsfristen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. For overførslerne fra [virksomhed2] ApS fandt Skattestyrelsen, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene, hvilket berettigede en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Fristerne for varsel og afgørelse blev anset for overholdt i begge tilfælde, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om klagerens aktie- og personlige indkomst skulle forhøjes for indkomstårene 2015 og 2016.

Hævninger på [virksomhed1] ApS’ konto (maskeret udbytte)

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren som eneanpartshaver havde rådighed over [virksomhed1] ApS’ konto, og at overførslerne, hævningerne og udbetalingerne var foretaget af klageren som opgjort af Skattestyrelsen. Det blev ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene var medgået til selskabets udgifter eller var led i et låneforhold. Derfor fandt Landsskatteretten, at beløbene på henholdsvis 290.575 kr. (2015) og 206.325 kr. (2016) skulle anses som maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1.

Overførsler fra [virksomhed2] ApS (personlig indkomst/gave)

Klageren modtog 1.150.000 kr. i 2016 fra [virksomhed2] ApS, som klageren ikke selvangav. Landsskatteretten lagde til grund, at der ikke var anden sammenhæng mellem klageren og [virksomhed2] ApS, end at klagerens bror var direktør og eneanpartshaver i selskabet. Retten fandt, at der ikke var tale om lønudbetaling, da der ikke forelå oplysninger om udført arbejde eller ansættelse, og selskabet havde begrænset aktivitet og ingen medarbejderregistrering. Dette blev yderligere understøttet af klagerens påstand om tilbageførsel af pengene (som ikke blev dokumenteret).

Landsskatteretten anså derfor overførslerne som en gave fra klagerens bror, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og Statsskatteloven § 5, litra b. Gaven skulle indgå i klagerens personlige indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1.

Sagens formelle forhold (genoptagelse)

• [virksomhed1] ApS: Da klageren havde bestemmende indflydelse, var der tale om kontrollerede transaktioner, hvilket medførte en forlænget ligningsfrist, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Skattestyrelsens varsel og afgørelse blev anset for rettidig.
• [virksomhed2] ApS: Landsskatteretten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægterne, hvilket berettigede en ekstraordinær genoptagelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsens kundskabstidspunkt blev fastsat til den 11. marts 2021, og varsel samt afgørelse blev anset for rettidig i henhold til 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.