Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af momstilsvar grundet manglende dokumentation og udgifter faktureret til søsterselskab

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af selskabet [virksomhed1] ApS's momstilsvar med 660.560 kr. for perioden 1. oktober til 31. december 2019. Forhøjelsen skyldtes nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter, som Skattestyrelsen dels anså for ikke at vedrøre selskabet, dels for at være utilstrækkeligt dokumenterede.

[virksomhed1] ApS, stiftet i maj 2019, driver turistkørsel med busser. Selskabet er ejet af [virksomhed2] ApS, og de reelle ejere er [person1] og [person2], som også er direktører i søsterselskabet [virksomhed3] ApS. [virksomhed3] ApS driver lastbilvirksomhed. Begge selskaber har samme direktører, regnskabsføring og adresse, og har ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode.

Selskabet har i perioden erhvervet brugte busser, som søsterselskabet [virksomhed3] ApS har indrettet. [virksomhed3] ApS har leaset busserne og faktureret [virksomhed1] ApS for leasingudgiften, da [virksomhed1] ApS ikke var kreditværdigt.

Skattestyrelsen nægtede fradrag for 80.035 kr. i købsmoms vedrørende udgifter til busudstyr (toilet, madrasser, gearkasse, snedkerarbejde m.v.) samt leasing. Disse fakturaer var udstedt til søsterselskabet [virksomhed3] ApS, og Skattestyrelsen anså derfor ikke [virksomhed1] ApS for at være den rette omkostningsbærer. En del af beløbet (10.625 kr.) blev anset for dobbeltbogført, og selskabets forsøg på at ompostere dette i en senere periode blev afvist af Skattestyrelsen.

Yderligere nægtede Skattestyrelsen fradrag for 580.525 kr. i købsmoms for udgifter til busombygning, arbejdsløn til chauffører, brændstof og leasing af busser. Disse fakturaer var udstedt af søsterselskabet [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] ApS, men Skattestyrelsen fandt, at de ikke opfyldte fakturakravene i Momsbekendtgørelsen § 58, da de manglede specifikationer om mængde, art, dato og omfang af ydelserne. Selskabet oplyste, at mange af disse udgifter var skønnet, og at det ville være et "ikke ubetydeligt arbejde" at specificere dem. Skattestyrelsen bemærkede også et stort misforhold mellem selskabets omsætning (571.986 kr.) og de direkte omkostninger til brændstof og chauffører (1.373.574 kr.). Selskabets forklaring om en omfattende promotionstur blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation.

Selskabet gjorde gældende, at der forelå et mandatarforhold, og at omkostningerne reelt vedrørte selskabet. De anførte, at eventuelle formelle mangler ikke burde føre til nægtelse af fradrag, da den materielle momsbehandling var korrekt. Subsidiært påstod selskabet, at Skattestyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 1, og at sagen derfor burde hjemvises.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar med 660.560 kr. for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2019.

Udgifter, som ikke vedrører selskabet

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke var berettiget til fradrag for købsmoms af udgifter på i alt 80.035,03 kr., som var anført på fakturaer udstedt til søsterselskabet [virksomhed3] ApS.

• Retten lagde vægt på, at det er et krav ifølge Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 4, at fakturaen er udstedt til det selskab, der anmoder om fradrag, og at indkøbet er foretaget af dette selskab.
• Desuden er det et krav i Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1, at varen eller ydelsen er leveret til selskabet.
• Selskabet havde ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne var afholdt til brug for selskabets afgiftspligtige aktiviteter.
• Vedrørende den dobbeltbogførte leasingudgift på 10.625 kr. fandt retten, med henvisning til Momsloven § 56, stk. 3, at selskabet ikke kunne rette angivelser i andre perioder end den, hvor momsen skulle angives.

Udgifter, som ikke er dokumenteret tilstrækkeligt

Landsskatteretten stadfæstede også nægtelsen af fradrag for 580.525 kr. i købsmoms for udgifter til ombygning af bus, brændstof, arbejdsløn til chauffører og leasing af busser.

• Retten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret, at betingelserne i Momsloven § 37 var opfyldt.
• Fakturaerne udstedt af søsterselskabet [virksomhed3] ApS til selskabet manglede tilstrækkelig beskrivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser og varer og opfyldte ikke kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5 og 6.
• Da selskabet og søsterselskabet er interesseforbundne parter i henhold til Momsloven § 29, stk. 3, nr. 2, påhvilede der selskabet en skærpet bevisbyrde for, at de bogførte udgifter var fradragsberettigede, jf. SKM2005.228.ØLR og SKM2016.304.ØLR.
• Retten bemærkede, at selskaberne ikke havde handlet som uafhængige parter, f.eks. ved brug af samme betalingskort til brændstof for både busser og lastbiler.
• Fradrag for arbejdsløn og brændstof var baseret på skøn, og selskabet havde ikke fremlagt specifikke time- eller brændstofopgørelser.
• Det store misforhold mellem selskabets omsætning og de direkte omkostninger til brændstof og løn (1.373.574 kr. mod 571.986 kr. i omsætning) understøttede ikke selskabets påstand. Selskabets henvisning til en promotionstur kunne ikke ændre resultatet, da der ikke var fremlagt dokumentation herfor.

Formalitet – hjemvisning

Landsskatteretten afviste selskabets påstand om hjemvisning af sagen på grund af manglende vejledningspligt.

• Retten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde tilsidesat sin vejledningspligt i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 1.
• Skattestyrelsen havde løbende ydet vejledning, både telefonisk og skriftligt, om den nødvendige dokumentation.