Kursgevinstbeskatning af kommanditist ved gældseftergivelse i K/S

Sagen omhandler beskatning af en kommanditists andel af en kursgevinst, der opstod ved eftergivelse af gæld i kommanditselskabet K/S [virksomhed1] i indkomståret 2018. Klageren ejede 8 % af kommanditselskabet, hvis aktivitet bestod i udlejning af en ejendom i Sverige. Efter salg af ejendommen i 2016, som ikke dækkede gælden, indgik kommanditselskabet og ni kommanditister, herunder klageren, en forligsaftale med långiverne [finans4] og [finans1] den 28. november 2018.

Forligsaftalen

Forligsaftalen fastslog en restgæld i SEK, som skulle konverteres til DKK med en fast vekselkurs på 0,7242. Den samlede restgæld på SEK 14.345.238,51 blev konverteret til DKK 10.388.822,06. Kommanditisterne skulle samlet indbetale DKK 5.778.592,00, hvorefter kommanditselskabet, komplementaren og kommanditisterne blev frigjort fra alle forpligtelser over for kreditorerne. Kommanditselskabet opgjorde en samlet kursgevinst ved gældseftergivelsen på DKK 4.610.230.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst for 2018 med DKK 443.181, svarende til klagerens andel af kursgevinsten ved gældseftergivelsen. Skattestyrelsen argumenterede for, at kursgevinsten var skattepligtig efter Kursgevinstloven § 23, da gælden var i fremmed valuta. Det blev fremhævet, at der ikke var hjemmel i loven til at fritage for beskatning ved en resthæftelse, og at Højesterets dom i SKM2019.627.HR understøttede dette. Skattestyrelsen afviste anvendelse af Kursgevinstloven § 24 (samlet ordning), da aftalen var indgået af K/S'et, som ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og det ikke var den enkelte kommanditist, der personligt havde indgået en aftale om bortfald eller nedsættelse af individuel gæld. Skattestyrelsen opgjorde kursgevinsten ved delindfrielse og eftergivelse for begge lån:

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren var skattepligtig af sin andel af kursgevinsten ved gældseftergivelsen, og henviste yderligere til SKM2023.146.HR.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod primært, at forhøjelsen skulle bortfalde, da der ikke var hjemmel til at beskatte kommanditisterne af kursgevinsten. Subsidiært påstod klageren hjemvisning til Skattestyrelsen for fastsættelse af fordringens værdi for kreditor, eller at kursgevinsten var et mindre beløb. Klageren anførte, at gælden var omlagt til DKK forud for eftergivelsen, hvilket ville betyde, at beskatningshjemlen var Kursgevinstloven § 21 eller Kursgevinstloven § 24, og at personer generelt ikke er skattepligtige af gevinst på gæld i DKK. Klageren henviste til, at det var K/S'et, der modtog gældseftergivelsen, ikke kommanditisterne personligt, og at der derfor ikke var hjemmel til beskatning af kommanditisterne i henhold til transparensprincippet og Højesterets praksis. Klageren argumenterede også for, at valutaomlægningen ikke kunne betragtes som en afståelse af gælden, og at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for beskatning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af kursgevinst og den deraf følgende ændrede disponering i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten fandt, at K/S [virksomhed1]s to lån i svenske kroner (SEK) ikke kunne anses for omlagt til lån i danske kroner (DKK) forud for gældseftergivelsen. Konverteringen af gældsposterne til DKK skete først i forligsaftalen af 27. november 2018, hvor selve gældseftergivelsen samtidig blev aftalt. Da der ikke skulle beregnes renter eller ske løbende afdrag på den omkonverterede gæld i DKK, men udelukkende betaling af beløb til endelig indfrielse, måtte der anses at være sket eftergivelse af kommanditselskabets gældsposter i SEK. Kommanditselskabet opnåede således en kursgevinst på gæld i fremmed valuta.

Landsskatteretten henviste til, at Kursgevinstloven § 23 har forrang fremfor Kursgevinstloven § 21 ved bedømmelsen af beskatning af kursgevinst ved en singulær gældseftergivelse i fremmed valuta, jf. SKM2021.586.ØLR.

Det blev fastslået, at forholdet ikke var omfattet af Kursgevinstloven § 24 (samlet ordning). Dette skyldes, at gældseftergivelsen udsprang af en aftale mellem kommanditselskabet og långiverne, og ikke en aftale om en samlet ordning mellem den enkelte kommanditist og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af kommanditistens gæld. Der blev henvist til TfS 1999, 261 og SKM2020.64.LSR.

Klageren var derfor skattepligtig efter Kursgevinstloven § 23 af hele sin andel af kursgevinsten ved gældseftergivelsen, jf. SKM2023.146.HR. I denne dom fastslog Højesteret også, at kommanditisterne ikke ud fra Den juridiske vejledning kunne støtte ret på, at de ikke skulle beskattes af kursgevinsten ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta, der var skattepligtig efter Kursgevinstloven § 23.

Da fordringens værdi for kreditor er uden betydning for beskatningen efter Kursgevinstloven § 23, var der ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. Landsskatteretten tilsluttede sig Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse af kursgevinsten efter Kursgevinstloven § 26, stk. 3.