Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed grundet manglende dokumentation og negativt privatforbrug

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2018. Klageren, der drev en enkeltmandsvirksomhed inden for fremstilling af medicinske og dentale instrumenter, havde oprindeligt selvangivet et overskud, men ændrede det senere til et underskud. Skattestyrelsen anmodede om regnskabsmateriale og en redegørelse for det ændrede udgiftsniveau samt en kapitalforklaring.

Da det efterspurgte materiale ikke blev modtaget fyldestgørende, foreslog Skattestyrelsen en forhøjelse af overskuddet. Klageren indsendte herefter et rekonstrueret skatteregnskab, men Skattestyrelsen fandt fortsat, at regnskabet var udokumenteret og ikke baseret på løbende bogføring. Skattestyrelsen opgjorde klagerens privatforbrug til negativt 633.747 kr. og foretog en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud til 500.000 kr., baseret på et anslået rimeligt privatforbrug på 145.612 kr., med henvisning til inddrivelsesmyndighedernes satser og Danmarks Statistik.

Klageren anførte, at den tidligere revisor havde mishåndteret sagen, og at det indsendte regnskabsmateriale burde accepteres. Klageren bestred Skattestyrelsens tilsidesættelse af oplysninger om privatforbrug og private midler, herunder et lån fra en bror, penge i en bankboks fra tidligere ejendomssalg, samt indtægter og udgifter relateret til tandlæger, der havde anvendt klinikken. Klageren henviste også til en forpagtningsaftale, hvor forpagtningsafgiften ikke var modtaget, men udgifterne var afholdt af klageren.

Skattestyrelsens og klagerens opgørelser

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at de 11 fremsendte fakturaer vedrørende forpagtningsindtægter ikke tidligere var indgået i materialet. De påpegede, at forpagtningskontrakten ikke var underskrevet, og at forpagtningsindtægterne ikke var medtaget i klagerens regnskaber. Skattestyrelsen foreslog, at hvis forpagtningsaftalen blev anset for tilstrækkelig, skulle overskuddet forhøjes med 1.320.000 kr. (11 måneder á 120.000 kr.), hvilket ville bringe det skønnede overskud op på 1.820.000 kr.

Klagerens repræsentant fastholdt, at overskuddet skulle ansættes til -250.393 kr. i overensstemmelse med det rekonstruerede regnskab. Repræsentanten uddybede, at klageren ikke havde modtaget forpagtningsafgifterne, og at kravene ikke var blevet forfulgt, hvorfor fakturaerne skulle indtægtsføres og derefter fradrages igen. Repræsentanten var enig i Skattestyrelsens privatforbrugsberegning bortset fra de fem punkter vedrørende lån, bankboks, tandlægeindtægter/-udgifter og mellemregning med ZI, som klageren mente skulle medregnes som private midler eller udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte klagerens virksomheds regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse af omsætningen. Dette skyldtes manglende kassekladder, fyldestgørende indtægts- og udgiftsbilag samt manglende effektive kasseafstemninger, jf. Bogføringsloven § 7, stk. 3.

Retten konstaterede, at klagerens husstands privatforbrug var negativt med 633.747 kr. for indkomståret 2018, hvilket ikke gav mulighed for et rimeligt privatforbrug. Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af privatforbruget til 145.612 kr. for 2018 blev anset for lempelig og rimelig, selvom det var under gennemsnittet ifølge Danmarks Statistik. Klageren havde ikke dokumenteret skattefrie eller allerede beskattede midler til at dække et rimeligt privatforbrug.

Landsskatteretten afviste klagerens påstande om yderligere midler til dækning af privatforbruget:

• Lån fra bror: Ikke godtgjort, da den fremlagte dokumentation (udateret bekræftelse) ikke var et egentligt lånedokument udstedt i forbindelse med lånoptagelsen, jf. praksis i SKM2011.208.HR, SKM2013.363.BR og SKM2016.70.BR.
• Penge i bankboks: Ikke godtgjort, da fremlagte dokumenter (salgsoplæg, kontoudtog, checks, erstatningsopgørelser) ikke beviste, at beløb var indsat i en bankboks og fortsat var i behold i 2018.
• Indtægter og udgifter vedrørende tandlæge: Da disse beløb havde passeret klagerens konto, var de allerede medregnet i opgørelsen af klagerens disponible midler.
• Mellemregning med ZI: Ikke godtgjort, da der manglede dokumentation for modtagne midler, og regnskab nr. 3 var tilsidesat.

Retten fandt, at klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2018 skulle forhøjes med yderligere 1.320.000 kr. Dette beløb vedrørte 11 fakturaer á 120.000 kr. for bortforpagtning af fast ejendom, udstedt fra februar til december 2018. Selvom forpagtningsaftalen ikke var underskrevet, og beløbene ikke var modtaget, havde klageren erhvervet ret til indtægten ved udstedelsen af fakturaerne. Indtægten skulle derfor medregnes på udstedelsestidspunktet, uanset om den var betalt. Indtægten blev anset for momsfritaget, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten afviste fradrag for tab på fordringer, da klageren ikke havde dokumenteret, at tabet var realiseret og endeligt opgjort i indkomståret 2018, jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 1.

Samlet set forhøjede Landsskatteretten klagerens overskud af virksomhed til 1.820.000 kr. for indkomståret 2018.