Command Palette

Search for a command to run...

Eftergivelse af gæld grundet alder og helbred - Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse

Dato

27. januar 2023

Hoved Emner

Eftergivelse og gældssanering

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Eftergivelse af gæld, Offentlig gæld, Gældsinddrivelsesloven, Virksomhedsordningen, Saneringsmoden gæld, Sociale forhold, Helbredsmæssige forhold, Betalingsevne

Sagen omhandlede en klagers anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige, som Gældsstyrelsen havde afslået. Klageren, en folkepensionist født i 1936, boede på plejehjem med sin ægtefælle og havde en gæld på ca. 905.000 kr., primært restskat med tilhørende inddrivelsesrenter, opstået i forbindelse med udtræden af virksomhedsordningen i 2019.

Faktiske oplysninger

Klagerens gæld stammede fra opsparet overskud i et partnerselskab, hvor klageren var medejer. Ifølge klageren forlod en række medejere virksomheden i 1990'erne og efterlod en betydelig gæld til de tilbageværende partnere. Ved afhændelse af virksomheden blev salgsprovenuet anvendt til afvikling af virksomhedens gæld, og der var ikke likviditet til at indfri den udskudte skat af opsparet overskud. Virksomhedsordningen blev anvendt frem til 2019, hvor den ophørte, og den udskudte skat blev aktualiseret.

Klagerens budgetoplysninger, som indgik i ansøgningen, viste følgende:

Indtægter (pr. måned)KlagerenÆgtefælle
Pension, ATP, ældrecheck9.400 kr.9.300 kr.
Boligstøtte3.000 kr.-
Indtægter i alt21.700 kr.
Udgifter (pr. måned)KlagerenÆgtefælle
Boligudgift8.000 kr.8.000 kr.
El, gas, vand, varme200 kr.200 kr.
Offentlig transport500 kr.500 kr.
Medicinudgifter600 kr.600 kr.
Udgifter i alt18.600 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen afslog anmodningen om eftergivelse med henvisning til Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 3 og Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 4. Begrundelsen var, at gælden ikke blev anset for saneringsmoden, da den væsentligste del var stiftet i 2019. Endvidere mente Gældsstyrelsen, at klageren burde have været vidende om skattepligten af opsparet overskud og anvendt en del af dette til at indfri restskatten. Gældsstyrelsen fandt heller ikke, at klagerens helbredsforhold eller bopæl på plejehjem i særlig grad talte for eftergivelse efter Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6.

En betalingsevneberegning udført af Gældsstyrelsen, baseret på Inddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2 og Inddrivelsesbekendtgørelsen § 19, viste følgende:

PostBeløb (kr.)
Nettoindkomst klager8.205
Nettoindkomst ægtefælle9.653
Indtægt i alt17.858
Boligudgift8.000
- Boligsikring3.000
Forbrug200
Medicin1.200
Rådighedsbeløb11.380
Udgifter i alt17.780
Betalingsevne78

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at der ingen udsigt var til at afvikle gælden grundet alder (85 år) og dårligt helbred (hjerneskadet, dement, sengeliggende). Klageren argumenterede for, at gælden reelt var opstået før årtusindskiftet, selvom den blev aktualiseret i 2019 ved ophør af virksomhedsordningen. Det var manglende evne, ikke manglende vilje, der forhindrede betaling. Klageren fremhævede, at der ikke var likvide midler til at betale restskatten ved ophør af virksomhedsordningen, da tidligere medejeres dispositioner havde tømt virksomheden for likviditet. Klagerens repræsentant mente, at de sociale og helbredsmæssige forhold i særlig grad talte for eftergivelse efter Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Gældsstyrelsens afgørelse og eftergav klagerens gæld til det offentlige. Retten fandt, at klageren opfyldte betingelserne for eftergivelse i Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 1, da klageren ikke var i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt havde til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Dette blev begrundet med klagerens indtægter, udgifter og den beskedne betalingsevne på 78 kr. månedligt i forhold til gældens størrelse.

Landsskatteretten afviste Gældsstyrelsens argumenter om, at eftergivelse skulle nægtes:

  • Anvendelse af virksomhedsordningen: Retten fandt, at klagerens anvendelse af virksomhedsordningen ikke i sig selv var til hinder for eftergivelse efter Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 4. Der var ikke grundlag for at antage, at klageren havde forsøgt at undgå at betale restskatten eller havde indrettet sig på eftergivelse.
  • Gældens stiftelsesår: Det forhold, at gælden var stiftet i 2019, var heller ikke til hinder for eftergivelse efter Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 4. Gældens alder skulle primært inddrages ved vurderingen efter Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 2 (som henviser til stk. 3 om saneringsmodenhed), og var ikke en omstændighed, der alene kunne begrunde afslag efter stk. 4.

Landsskatteretten lagde afgørende vægt på Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6, som tillader eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Retten vurderede, at klagerens helbredsmæssige forhold (stærkt svækket, hjerneskadet, konfus, ude af stand til at varetage egen tarv, ingen udsigt til bedring), sammenholdt med klagerens økonomiske forhold (beskeden betalingsevne, ingen formue) og høje alder (85 år), i særlig grad talte for en hel eftergivelse af den offentlige gæld.

Lignende afgørelser