Afgørelse om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætning grundet COVID-19 nærhed stadfæstet

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 4. november 2020 om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn, hvilket indebar aflivning af alle dyr. Afgørelsen blev truffet, fordi besætningen var placeret inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19-smittet minkfarm.

Fødevarestyrelsens afgørelse

Fødevarestyrelsen traf afgørelsen med henvisning til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1. Styrelsen begrundede indgrebet med den væsentlige fare for folkesundheden, som COVID-19 udgjorde, og vurderede, at hurtig og effektiv indgriben var nødvendig for at kontrollere smittespredningen. Klager blev partshørt telefonisk og fik mulighed for at indsende skriftlige bemærkninger.

Klagerens anbringender

Klageren, repræsenteret ved en advokat, anførte flere punkter:

• Formelle mangler: Afgørelsen led af mangelfuld partshøring og begrundelse.
• Proportionalitet: Afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet, da mindre indgribende foranstaltninger som isolation og vaccination ikke var afprøvet.
• Ulovlig hjemmel: Den fastsatte 7,8 km-zone var vilkårligt fastsat uden tilstrækkeligt veterinær- eller sundhedsfagligt grundlag, og afgørelsen manglede derfor lovlig hjemmel i Lov om hold af dyr § 30.
• Ekspropriation: Indgrebet udgjorde ulovlig ekspropriation, da det ikke var baseret på en gennemarbejdet faglig vurdering.

Fagligt grundlag for 7,8 km-zonen

Miljø- og Fødevareklagenævnet indhentede dokumentation for fastsættelsen af zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte notater fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK). Et notat fra 29. september 2020 viste, at afstanden mellem smittede farme havde en median på 1,06 km, men med en 95-percentil på 7,8 km. DVK vurderede, at afstandskriteriet, trods usikkerhed, var det mest valide for at reducere smittespredning og risikoen for mutationer. Sundhedsstyrelsen vurderede ligeledes, at de hidtidige tiltag var utilstrækkelige.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 4. november 2020. Nævnet begrænsede sin prøvelse til klagepunkterne vedrørende begrundelsespligt, partshøring og proportionalitet.

Vurdering af begrundelse og partshøring

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 22 og § 24. Begrundelsen henviste korrekt til retsgrundlaget i bekendtgørelsen og angav de faktiske omstændigheder – besætningens placering inden for 7,8 km-zonen. Nævnet fastslog, at der ikke er krav om at begrunde selve indholdet af den bekendtgørelse, afgørelsen træffes efter.

Partshøringspligten efter Forvaltningslovens § 19 blev anset for overholdt, da klager fik mulighed for at kommentere sagens faktiske grundlag. De faglige vurderinger, der lå til grund for selve bekendtgørelsen, var ikke en del af den konkrete sags faktiske omstændigheder, som der skulle partshøres over.

Vurdering af proportionalitet

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning blev anset for en nødvendig og egnet foranstaltning i henhold til Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og § 63 for at imødegå risikoen for spredning af et zoonotisk smitstof.

Nævnet lagde vægt på, at:

• Mindre indgribende tiltag havde vist sig utilstrækkelige.
• Afgørelsen var truffet ud fra et forsigtighedsprincip på grund af den alvorlige risiko for folkesundheden.
• Anvendelsen af den højest konstaterede smitteafstand (7,8 km) som zonegrænse var proportionalt i den særlige situation, der forelå på afgørelsestidspunktet, trods data der pegede på kortere medianafstande.

På denne baggrund blev Fødevarestyrelsens afgørelse stadfæstet.