Afslag på dispensation til plantning af hæk inden for søbeskyttelseslinje stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes afslag på dispensation til plantning af hæk inden for søbeskyttelseslinjen på en ejendom i Gudme. Ejendommen, der er på ca. 1,5 ha, ligger ud til Gudme Sø, og størstedelen er omfattet af søbeskyttelseslinjen. Klager ønskede at plante en hæk i skel til naboerne for at markere skelgrænsen og forhindre uønsket adgang til ejendommen, herunder for at forbedre sikkerheden mod indbrud og holde hund inde på grunden.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Svendborg Kommune meddelte afslag på dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Kommunen vurderede, at den ansøgte hæk ikke faldt ind under undtagelsesbestemmelsen for haveanlæg i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 3, da den ønskede placering var mere end 15 meter fra boligen. Kommunen lagde vægt på, at landskabet omkring søen fremstår som urørt natur, og at en hæk ville have en negativ påvirkning af landskabet, forstyrre rekreative værdier samt plante- og dyreliv. Kommunen bemærkede desuden, at deres praksis for dispensationer inden for beskyttede områder er strammet siden 2011, og at en dispensation kunne skabe uønsket præcedens.

Klagers anbringender

Klager anførte en række punkter i sin klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet:

• Hegnsloven burde have forrang frem for naturbeskyttelsesloven.
• Den ansøgte hæk strider ikke mod formålet med naturbeskyttelsesloven, da den er placeret langt fra søen og ikke kan ses fra offentlige områder.
• Hækken ville have en præventiv effekt mod indbrud og sikre, at hunden blev på grunden.
• Naboerne respekterer ikke skellinjen, hvilket nødvendiggør en tydelig markering.
• Kommunen havde truffet afgørelse om et større område, end der var ansøgt om, og havde muligvis blandet sager sammen.
• Afstandsmålingen på 15 meter i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 3 burde måles fra den nærmeste bygning, ikke klagers egen bolig.
• Der var tidligere givet dispensation til en lignende hæk i 2011, hvilket burde skabe præcedens.
• Kommunens argument om præcedensvirkning var irrelevant, da der ikke kendes til tilsvarende grunde i kommunen.
• Afslaget var ude af proportioner, og hækken var nødvendig.

Kommunens og naboernes bemærkninger

Svendborg Kommune fastholdt sin afgørelse og forklarede, at selvom der var sket en fejl i sagsoprettelsen, var sagsbehandlingen foretaget ud fra ansøgningen. Kommunen bekræftede, at sagen havde skiftet retning efter juridisk gennemgang og klagenævnets afgørelser. Kommunen oplyste desuden, at klager allerede havde påbegyndt plantning af hæk rundt om størstedelen af matriklen. Naboerne til ejendommen støttede kommunens afslag og anførte, at de ikke ønskede en hæk i skel, da det ville ødelægge deres udsigt til søen, og at der var en mundtlig aftale om dette fra udstykningens etablering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Svendborg Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til plantning af hæk inden for søbeskyttelseslinjen.

Nævnets vurdering af søbeskyttelseslinjen

Nævnet bemærkede, at Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 forbyder beplantning inden for 150 meter fra søer på 3 ha og derover. Hovedformålet med søbeskyttelseslinjerne er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og levesteder for plante- og dyreliv. Nævnet fandt, at den ansøgte hæk ikke var omfattet af undtagelsen for haveanlæg i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 3, da den var placeret mere end 15 meter fra boligen. Nævnet præciserede, at afstandskravet måles fra den bolig, haveanlægget har tilknytning til.

Vurdering af dispensation

Kommunen kan meddele dispensation fra forbuddet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Nævnet vurderede, at det beror på et konkret skøn, om der er en tilstrækkelig tungtvejende grund til at dispensere. Ved vurderingen er det afgørende, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør vige. Nævnet lagde vægt på, at de af klager oplyste grunde for etablering af hækken (sikkerhed, privatliv, naboforhold) ikke er hensyn, der kan lægges vægt på ved varetagelsen af Naturbeskyttelseslovens § 16. Plantning af hæk rundt om matriklen ville hindre indsynet fra søen og ændre karakteren af søbredden, hvilket forstyrrer oplevelsen af søen som landskabselement.

Forholdet til hegnsloven

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at klagers anbringende om, at hegnsloven skulle have forrang, ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet fastslog, at hegnslovens regler ikke kan tilsidesætte Naturbeskyttelseslovens § 16 og hensynene bag søbeskyttelseslinjen. Hegnsloven regulerer naboretlige forhold, men etablering af hegn skal stadig overholde naturbeskyttelseslovens regler.

Konklusion

Nævnet fandt ud fra en konkret vurdering, at der ikke forelå forhold, der kunne begrunde en dispensation til det ansøgte. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.