Landsskatteretten: Forhøjelse af lønsumsafgift for taxivirksomhed – Nægtet fradrag for underleverandører

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, der drev taxikørsel og var momsfritaget, og derfor pligtig til at betale lønsumsafgift. Skattestyrelsen havde forhøjet virksomhedens lønsumsafgift for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med i alt 290.880 kr. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for udgifter til underleverandører og i stedet anset beløbene som lønudgifter til ansatte, hvilket øgede afgiftsgrundlaget for lønsumsafgiften.

Virksomheden havde i de påklagede år haft en stigende omsætning og et varierende antal ansatte. Skattestyrelsen havde gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale og konstateret manglende bilag og tvivl om realiteten bag fakturaer fra underleverandører. Dette førte til en omklassificering af udgifterne til løn, hvilket ikke ændrede virksomhedens resultat, men medførte en forhøjelse af A-skat og AM-bidrag, og dermed også lønsumsafgiften.

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. eller hjemvises til fornyet behandling. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for 2017 og 2018, men nedsatte forhøjelsen for 2019 på grund af fejl i Skattestyrelsens beregning. Retten korrigerede afgiftsgrundlaget for 2019 ved at fjerne overskud fra en udlejningslejlighed, rette en dobbeltmedtaget lønudgift og justere de indberettede lønudgifter. Den samlede forhøjelse endte på 290.596 kr.

Landsskatteretten fandt desuden, at kravet om betaling af manglende lønsumsafgift for 2017 ikke var forældet, da Skattestyrelsen havde handlet inden for forældelsesfristen efter kendskab til kravet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at virksomheden er fritaget for moms i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 15, og derfor skal betale lønsumsafgift i henhold til Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1. Afgiftsgrundlaget skal opgøres som virksomhedens lønsum +/- over-/underskud af selvstændig virksomhed, jf. Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 1, med en afgiftssats på 4,12 % jf. Lønsumsafgiftsloven § 5, stk. 1.

Retten henviste til en tidligere afgørelse (LSR 21-0050287), hvor det blev fastslået, at der ikke kunne godkendes fradrag for udgifter til underleverandører for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, da der enten manglede fakturaer, eller der ikke var realitet bag de fremlagte fakturaer. Det blev desuden fundet, at kørslen var udført af virksomhedens egne lønansatte medarbejdere.

Landsskatteretten konstaterede fejl i Skattestyrelsens opgørelse af lønsumsafgiften for indkomståret 2019 og foretog en ny beregning. Resultatet af virksomheden blev reduceret med 24.676 kr. (henført til klagerens udlejningsvirksomhed) og 10.000 kr. (dobbeltmedtaget i lønudgifter). De indberettede lønudgifter blev korrigeret fra 2.172.631 kr. til 2.200.409 kr. i henhold til Skattestyrelsens udsøgning og R75-oplysningerne.

Beregning for 2019

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelsen af lønsumsafgiften for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2018 og nedsatte forhøjelsen for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019 fra 210.349 kr. til 210.065 kr. Den samlede forhøjelse udgjorde herefter 290.596 kr.

Forældelse

Landsskatteretten fandt, at kravet om betaling af manglende lønsumsafgift for perioderne i 2017 ikke var forældet. Dette blev begrundet med, at Skattestyrelsen modtog de første oplysninger fra klagerens repræsentant den 2. oktober 2020 og fremsendte afgørelse den 10. marts 2021. Dette var inden for fristen på 3 år fra kendskab til kravet, jf. Forældelsesloven § 2, stk. 1, Forældelsesloven § 3, stk. 1 og Forældelsesloven § 3, stk. 2.