Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om råstofindvindingstilladelse i Vordingborg Kommune

Sagen omhandler en klage over Region Sjællands tilladelse af 18. november 2020 til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på en ejendom i Vordingborg Kommune. Ansøger havde oprindeligt i 2015 ansøgt om tilladelse til indvinding af 70.000 m³ sand, grus og sten fra et areal på ca. 12 ha, hvoraf 20.000 m³ skulle indvindes under grundvandsspejlet. Region Sjælland meddelte tilladelse i 2016, men denne blev påklaget og senere ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2019, da regionen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering og afvejning af hensynene i Råstoflovens § 3. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling, hvilket førte til den nu påklagede afgørelse fra 2020.

Klagerne, som omfatter to omboende, en borgergruppe, en grundejerforening og et vandværk, har navnlig anført, at undersøgelserne for bilag IV-arter som flagermus og markfirben var utilstrækkelige, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst med faktuelle undersøgelser og analyser, og at afvejningen af hensynene i Råstoflovens § 3 burde have ført til et afslag på tilladelsen. Desuden blev det anført, at de stillede vilkår var utilstrækkelige i forhold til natur, miljø, grundvand, naboer og andre interesser.

Region Sjælland havde i sin afgørelse vurderet, at indvindingen ikke ville medføre beskadigelse af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, baseret på artsdata og en besigtigelse. Regionen havde også vurderet, at grundvandsmagasinet var godt beskyttet af et tykt lerlag, og at der ikke var risiko for påvirkning af grundvandet. For at imødegå potentielle miljøpåvirkninger var der fastsat vilkår for driftstider, støj, støv, forebyggelse mod forurening, graveafstande og efterbehandling. Regionen havde desuden lagt vægt på, at arealet er udlagt som graveområde i Råstofplan 2016 og havde afvejet de relevante hensyn i Råstoflovens § 3.

Klagepunkter og Regionens svar

Klagerne uddybede deres bekymringer, herunder at undersøgelser af flagermus og markfirben skulle have været udført om sommeren af specialister. De mente, at jorden ikke var tilstrækkeligt undersøgt for pesticidforurening fra tidligere planteskole, og at der burde have været foretaget geologiske og arkæologiske undersøgelser. Klagerne udtrykte også bekymring for støj- og støvgener, især fra sorteringsanlægget, og foreslog ændringer til vilkår om driftstider, jordoplag og graveafstande. Region Sjælland fastholdt, at fint støv ikke udgør en særlig sundhedsrisiko, og at der ikke var praksis for at kræve jordbundsundersøgelser for planteskolearealer, da det ville være uproportionalt. Regionen præciserede desuden, at et vilkår om lastbilparkering var fastsat for at undgå opmarchering på offentlig vej.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Region Sjællands afgørelse af 18. november 2020 om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer, dog med to vilkårsændringer.

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de forhold, der var klaget over, og behandlede ikke klagepunktet vedrørende manglende vilkår om økonomisk kompensation, da dette ikke er omfattet af råstofloven.

Undersøgelser for bilag IV-arter

Nævnet fandt, at Region Sjælland havde oplyst sagen tilstrækkeligt vedrørende bilag IV-arter, herunder markfirben og flagermus, selvom besigtigelsen var foretaget i vinterperioden. Dette skyldtes, at en faglig vurdering af egnede levesteder stadig var mulig baseret på data fra Danmarks Miljøportal og besigtigelsen. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var konstateret konkrete levesteder for markfirben, og at fældning af enkelte træer, der potentielt kunne være rasteplads for flagermus, ikke ville påvirke en eventuel lokal bestand væsentligt, da flagermus har behov for flere egnede træer. Desuden var der vilkår om, at træer ikke må fældes i perioden 1. november til 31. august, jf. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 6, stk. 4. Nævnet konkluderede, at regionen havde iagttaget forpligtelsen efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3, nr. 1.

Hensyn efter råstoflovens § 3

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Region Sjælland i tilstrækkelig grad havde undersøgt og inddraget de relevante hensyn opregnet i Råstoflovens § 3, herunder hensynet til miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse og landskabelige værdier. Nævnet lagde vægt på, at Region Sjælland havde fastsat vilkår for at imødegå støj- og støvgener, håndtere jordforurening, beskytte grundvandet, og sikre arkæologiske og geologiske interesser. Da graveområdet er udlagt i Råstofplan 2016, og der allerede er råstofaktivitet i området, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte regionens vurdering om, at der kunne meddeles tilladelse.

Vilkårsændringer

Nævnet stadfæstede tilladelsen med følgende ændringer i vilkårene:

• Vilkår 3.1.3, pkt. 4, bortfalder: Dette vilkår, som tillod lastbiler at parkere i graven med motoren slukket fra en time før til en time efter de tilladte driftstider, blev ophævet. Nævnet begrundede dette med, at vilkåret var fastsat for at regulere gener fra lastbiler på offentlig vej, hvilket ikke kan varetages med hjemmel i råstofloven. De øvrige driftstider blev fastholdt, da støjgrænserne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om Ekstern støj fra virksomheder var overholdt eller skærpet.

• Vilkår 3.1.6, pkt. 1, ændres: Vilkåret om støv blev præciseret til: "Driften af virksomheden må ikke give anledning til væsentlige diffuse støvgener i omgivelserne. Det er tilsynsmyndigheden, der afgør, om generne er væsentlige. Således skal der træffes foranstaltninger til hindring af støvdannelse fra interne transportveje, materialebunker og produktionsanlæg." Nævnet vurderede, at de fastsatte vilkår om støvforebyggende foranstaltninger (f.eks. sprinkleranlæg og vanding af veje) var nødvendige og tilstrækkelige til at begrænse støvgenerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.