Gaveafgift: Værdiansættelse af anparter efter aktivering af skatteforbehold

Sagen omhandler værdiansættelsen af B-kapitalandele i et selskab, som en far i 2015 overdragede til sine to mindreårige sønner. Overdragelsen skete som en gave med skattemæssig succession i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 34. Vederlaget bestod dels af en gave, dels af en overtaget skatteforpligtelse (passivpost), og dels af en ret for faderen til at modtage de første 35 mio. kr. i udbytte fra de overdragne anparter (forbeholdt udbytte).

Efterfølgende opstod der tvivl om de skattemæssige konsekvenser af det forbeholdte udbytte. En Højesteretsdom (SKM2020.179.HR) førte til, at parterne aktiverede et skatteforbehold i 2020. Dette medførte, at faderen tilbageførte det modtagne udbytte til selskabet, og børnene i stedet betalte 35 mio. kr. kontant til faderen.

Skattestyrelsen mente, at denne ændring betød, at det forbeholdte udbytte skulle kvalificeres som en løbende ydelse efter Ligningsloven § 12 B. Ved at kapitalisere denne ydelse til en lavere værdi, fandt Skattestyrelsen, at der var ydet en yderligere gave i 2015, og opkrævede yderligere gaveafgift.

Klageren gjorde gældende, at Skattestyrelsens afgørelse var en ugyldig omgørelse af en tidligere godkendelse, at kravet var forældet, og at der ikke var grundlag for at anse vederlaget for en løbende ydelse eller for at statuere en yderligere gave.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og forhøjede den yderligere gaveafgift. Retten baserede sin afgørelse på en ny vurdering af de overdragne anparters værdi og afviste klagerens indvendinger om ugyldighed og forældelse.

Ændret civilretligt grundlag

Landsskatteretten fandt, at da klagerens børn i 2020 betalte 35.000.000 kr. direkte til klageren, efter at det oprindeligt forbeholdte udbytte var blevet tilbageført til selskabet, blev det civilretlige grundlag for overdragelsesaftalen ændret. Dette var ikke blot en aktivering af et skatteforbehold, men en ny aftale, der forpligtede klageren til at indsende en ny gaveanmeldelse for 2015. Skattestyrelsens afgørelse var derfor ikke en ugyldig tilbagekaldelse af den oprindelige godkendelse fra 2016, men en afgørelse truffet på et nyt retligt grundlag.

Værdiansættelse af gaven

Landsskatteretten konstaterede en fejl i den oprindelige værdiansættelse. Ved opgørelsen af selskabets værdi var der foretaget et fradrag på 35.000.000 kr. for en forlods udbytteret til A-kapitalandelene (ejet af klageren). Rettens gennemgang af selskabets udligningsregnskab viste imidlertid, at denne udbytteret reelt tilfaldt B-kapitalandelene (ejet af børnene). Derfor var værdien af de overdragne B-kapitalandele blevet undervurderet.

Landsskatteretten forhøjede derfor værdien af gaverne med 40 % af 35.000.000 kr., svarende til 14.000.000 kr. i alt (7.000.000 kr. pr. gave).

Frist for værdiansættelse

Fristen på 6 måneder i Boafgiftslovens § 27, stk. 2 for at ændre en værdiansættelse fandt ikke anvendelse, da klageren ikke havde indsendt den påkrævede nye gaveanmeldelse efter ændringen af aftalegrundlaget. Fristen var derfor ikke begyndt at løbe.

Forældelse

Kravet på yderligere gaveafgift var ikke forældet. Landsskatteretten fandt, at forældelsesfristen enten var suspenderet i medfør af Forældelseslovens § 21 som følge af klagesagen vedrørende indkomstbeskatningen af udbyttet, eller at fristen efter Forældelseslovens § 3, stk. 2 først begyndte at løbe i juni 2020, da Skattestyrelsen fik kendskab til, at det civilretlige grundlag for gaven var ændret. Skattestyrelsens afgørelse i januar 2021 var derfor rettidig.

Beregning af passivpost

Som en afledt konsekvens af den forhøjede gaveværdi skulle den latente skatteforpligtelse (passivposten) også justeres. Klageren argumenterede for, at beregningen skulle ske efter de mere gunstige regler i Kildeskattelovens § 33 C baseret på en kursværdi. Landsskatteretten afviste dette, da det ikke var godtgjort, at en sådan fordeling af successionsfordelen ville være aftalt mellem uafhængige parter. Retten fastholdt derfor beregningen efter Kildeskattelovens § 33 D og forhøjede passivposten med 22 % af værdiforøgelsen på 14.000.000 kr., hvilket udgør 3.080.000 kr.

Endelig afgiftsberegning

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og fastsatte den yderligere gaveafgift som følger:

Den samlede gaveafgift blev dermed forhøjet med 1.638.000 kr. Landsskatteretten ansatte den samlede yderligere gaveafgift til 1.940.970 kr., hvilket synes at være en fejl i rettens tekst, da beregningen viser en yderligere afgift på 1.638.000 kr. oveni den oprindeligt betalte afgift på 302.970 kr.